Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

Bilag AC: Kors for en Hammer – kristen missionering og historieforfalskning anno 2007

Illusionen om at vi lever i en tid med oplysning, og at denne tager udgangspunkt i sandheden, som vi efter bedste evne kender den, forsvandt endegyldigt da jeg under efteråret 2007 blev forelagt følgende:

Fra den 12. september 2007 fremefter blev elever i Danmark gjort bekendt med skoleprojektet ”Kors for en Hammer”. Projektet var udarbejdet på opdrag af Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirkesamarbejder under folkekirken.
 
Tidsrummet år 850-960 e.Kr. er et spændende tidsrum i vor historie, og et tidsrum hvorfra stor lærdom kan hentes af nutiden. Desværre er det pæneste der kan siges om projektet ”Kors for en Hammer”, at  det ganske sikkert opfylder præstestandens aflagte ed i Præsteløftet om ”at bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse", samt opfylder pligten om at missionere ungdommen.
 
Indholdet af  ”Kors for en Hammer” har i hvert fald meget lidt at gøre med hvorledes vor historie faktisk er, og hvorledes den blev opfattet i samtiden af os.
 
 
De nedenfor gengivne citater er hentet fra ”Kolofon Kors for en hammer - kristendommens indførelse i Danmark”.
 
Citat

...men på den anden side fik vikingerne både under togterne og under de mere fredelige handelsrejser et stærkt indtryk af, hvor vidt de kristne lande havde bragt det, effektive bygninger af sten, imponerende gudshuse, behagelige klæder og arbejdsredskaber. Det måtte naturligvis alt skyldes den kristne Gud. For at bruge moderne ord: den kristne kulturpåvirkning nedbrød på indirekte vis mere og mere de gamle nordiske gudeforestillinger.” Professor, dr. theol. Martin Schwarz Lausten i bogen „Kirkens historie i Danmark“, 1999
 
Citat slut

Mon dog. For viden om vore gudshuse se afsnittet ”Hearg, Vé og Stavkirker”:

http://www.verasir.dk/show.php?file=chap27.html#toc152

Skoleelever på Mellemtrin kan evt. benytte denne viden til besvarelsen i gennemgangen af emnet ”dagligdag og samfund/overtagelse af helligsteder, traditioner og ritualer”.
 
For lidt om ”behagelige klæder” lad os spørge John of Wallingford (John de Cella, - 1214), abbed i St. Albans, Hertfordshire. Hans skriver i sit værk “'Chronica Joannis Wallingford', der dækker tidsrummet år 449-1036 e.Kr.:
 
”Danerne, takket være deres sæder med at rede deres hår dagligt, at bade hver lørdag og regelmæssigt skifte deres klæder, var således i stand til at undergrave gifte kvinders dyd og forføre selv højbårnes døtre til at bliver deres elskerinder”.

Vel nok det mest perfide udsagn, og kernen i den kristne missionering lærere og elever nu skal udsættes for, er disse sætninger fra oplægget til ”Kors for en Hammer” (ligeledes gengivet på Aalborg Stifts websted http://www.aalborg.stift.dk/):
 
”Kristendommen har, uanset om man er kristen eller ej, indflydelse på os alle i dagens Danmark. Den måde, vort samfund er indrettet på, skyldes i høj grad det nye menneskesyn, som for over tusind år siden kom til Danmark med kristendommen. Det betød dengang, at dagligdagen blev forandret, og at samfundet blev anderledes indrettet. Fra at være et samfund, der var styret af ære og skam, kamp og hævn, udviklede det sig langsomt, som følge af overgangen til kristendommen, hen imod et samfund, hvor kristne begreber som næstekærlighed og tilgivelse blev ideelle mål”. 

Som politisk værktøj har kristendommen altid forsøgt sig med at fremstille de forne sæder som “onde”, og dens egne sydfra importerede verdenssyn som “gode”.  At kristendommen tilrager sig monopol på begrebet “næstekærlighed” forekom dengang, og i dag, så grotesk at de fleste, med bare en smule historisk indsigt, bare ryster på hovedet. 

Fra Peder Laales danske ordsprog:

Nr. 836 Bædræ troor iegh tijt heednæ pant æn thin cristnæ troo.
(Jeg har mere tillid til dit hedenske pant end din kristne tro)

I et forsøg på at tilse at elever og lærere opnår bare en anelse mere sandfærdigt samtidsbillede, væk fra det til folkekirkens trosbekendelse omskrevne bakspejlsbillede af hvem vi var og er, hvilket er hvad ”Kors for en Hammer” er, kan eleverne med fordel kigge på følgende afsnit nedenfor.
 
For mere viden om;
 
vor vis at tænke på  - se afsnittet "Odins Bud" :
 
http://verasir.dk/show.php?file=chap21-1.html#toc94
 
De 77 læresætninger er fra Hávamál (Ældre Edda). “Næstekærlighed” er naturligvis ikke opfundet af kristendommen, jvf. "Mennesket synes om mennesker" (Hávamál, vers 47).
 

Begrebet ”Odin” – se afsnittet "Odin":
 
http://www.verasir.dk/show.php?file=chap5-1.html#toc6
 
Som lærere og elever vil se kræver det en særlig dansk-fjendtlig holdning af kalde vore forfædre og konger, senere en mere abstrakt og selvstændig gudeforståelse,  ”en dæmonisk og sadistisk hovedgud” – et udtryk eleverne vil genfinde som beskrivelse af Odin i projektet. Det er ikke to ulve men Den danske Hund (Grand Danois) der passer på Odin – se kapitlet ” Mjóhund & Tæffue - Den Danske Hund ”:

http://verasir.dk/show.php?file=chap24-1.html#toc122

Ej heller har Sleipner 8 ben. Se afsnittet ”Begravelse - ligbrænding i skib”:

http://verasir.dk/show.php?file=chap21-1-2.html#toc96-4
 
hvor også Valhal gennemgås i underafsnittet ” Valhal i Himmelen på den andenside”.

Om kvinders tab af rettigheder se afsnittet "At tage til ægte med vielse og brudeløb (bryllup)" (underafsnit ”Kvinders skilsmisse- og arveret”):

http://verasir.dk/show.php?file=chap21-1-4.html#toc100

Eleverne vil her se at sandheden er en lidt anden end det der prædikes i projektet. Kristendommen vinder først indpas med landskabslovene i 1200 tallet gennem tvangskonvertering ved brug af arvelovgivning. Kristendommens ankomst kostede vore kvinder dyrt, meget dyrt.
 
Benyt evt. denne viden når i skal tage stilling til ”Kristendommens indflydelse på dagligdag og samfund/det ændrede menneskesyn”.
 
 
Elever og lærere vil straks bide mærke i at kristendommen, fordi den med den absolutte og fuldstændige undertrykkelse af kvinder, og fordi den skaber en ny 4. kaste i vort samfund bestående af sig selv! og en ny adel, må forsøge at begå karaktermord på vore forfædres egne beretninger. Det gøres således i projektet:
 
Citat
 
I løbet af vikingetiden blev de sociale forskelle uddybet. Et lag af storbønder, et hersker- og krigerlag, hævede sig over den brede, frie bondebefolkning – og endnu mere over de ufri, trællene. Vikingesamfundet var et klassedelt bondesamfund i en voldsom udvikling. Kvinden Hos storbonden og hos den jævne, frie bonde var kvinden agtet og æret. Sagaerne giver os et klart billede af en kvinde, der var selvstændig og fri. Hun styrede gården og havde fod på alt, hvad der skete, når manden var på vikingefærd. I hverdagen var hun sin mands jævnbyrdige. Spørgsmålet er, om vi kan stole på sagaerne? Vi ved nemlig ikke ret meget om, hvorvidt kvinderne i hverdagen blev betragtet som mændenes jævnbyrdige.
 
Citat slut
 
 
”Samfundets opbygning” er gengivet i ovenstående afsnit. For mere om oprindelsen til hvorfor vort samfund blev opbygget som det gjorde, se afsnittet ”Bilag A: Rig Veda , Rígsþula og Manu Smriti” :
 
http://verasir.dk/show.php?file=chap35-5.html#toc204
 
Her vises i underafsnittet ”Trælle-æt” hvad vi skal opfatte ved begrebet ”træl”. Sammenlign eventuelt med kristendommens ”slave” begreb når missionsprojektet udtaler sig om trælle.

Begrebet ”Jernbyrd” – se afsnittet ”Bilag R: Witherlogh – Vederloven”:
 
http://www.verasir.dk/show.php?file=chap35-22.html#toc221
 
underafsnit ”Jernbyrd”


Om “vikingernes skibe” – se afsnittet “Langskibenes herkomst”:
 
http://verasir.dk/show.php?file=chap26.html#toc144
 
 
Om “Kong Haralds dåb” – se afsnittet ”Den hellige kop og barnedåb” :
http://www.verasir.dk/show.php?file=chap21-2.html#toc103
 
og hvorledes barnedåben er vor oprindelige sæd, hvad dens betydning er for os, samt hvorledes voksendåben – Kong Haralds dåb – er det kristne konverteringsværktøj.
 
 
Om ”Hammeren, der hed Mjølner” – se afsnittet ”Mjölnir – Mjølner - Torden og lynild”.

http://verasir.dk/show.php?file=chap21-6.html#toc108-2
 
 
Og så er ”Njord” ikke hankøn - Se afsnittet "Den Jordlige Moder - Moder Jord": http://verasir.dk/show.php?file=chap20.html#toc89

For mere om ugedagenes opbygning og betydning – se ”Bilag O: Trylleformlen 7-9-13 + 3 x banken på træ”:
 
http://verasir.dk/show.php?file=chap35-19.html#toc218

 
Om Mimir  - se afsnittet ”Skål, skåltaler og skålningsceremonier”:
 
http://verasir.dk/show.php?file=chap21-2.html#toc104
 
 


Projektet bør ikke gå i glemmebogen, men fremhæves som et absolut skræk-eksempel på hvad der sker med sandheden når fremmede forsøger at gennemtvinge deres livssyn på os. Det er sket før, det sker nu, og det vil ske igen.
 

Januar 2008

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk