Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

Bilag O: Trylleformlen 7-9-13 + 3 x banken på træ

Vel nok den i dag mest benyttede trylleformel overalt i vore landområder er det at sige tallene ”7-9-13” medens vi banker 3 gange på et stykke træ (og vi er alle enige om at det absolut skal være træ vi berører ellers bringer det uheld).

I England, Amerika, Canada, Australien og New Zealand er tallene forsvundet ud af trylleformlen men skikken med at banke 3 gange på et stykke træ (knock on wood) eller at berøre et stykke træ (touch wood) er vidt udbredt og betydningen forstået af alle. I Sverige siges ”ta i trä”.

 

 

Tallet 7

Hvorfor 7 er et heldigt/helligt tal synes ingen at kunne forklare overbevisende.

Der er to gode grunde til at tallet 7 er hellligt. Den første findes i vor oprindelige matriakalske månebaserede kalender som f.eks. hos Babylonerne ca. år 500 f.Kr.

Vi ved at Babylonerne, og derfor muligvis os, forstod og gjorde brug af forståelsen af følgende forhold:

12 år med 12 måne-måneder + 7 år med 13 måne-måneder = 19 solår.

Derfor havde Babylonerne 7 år med skudår hvert 19. år. Man forstod derfor at en solbaseret kalender var mere præcis end en månebaseret kalender.

Et skudår er klart forbundet med held og på skuddagen (oprindeligt 24. februar, i dag 29. februar) kan kvinder fri til mænd og disse kan kun mod betaling af løsen/løsesum købe sig fri.

Oprindelsen til denne skik er ukendt men er sikkert fra den forne sæd. Skikken er forbundet med Dronning Margaret til Skotland (f. Norge år 1283, som datter af Eirik Præstehader og Margaret af Skotland) men det ved man ikke om er sandt.

Løsesummen i 1200 tallet var 100 pund sølv! En kæmpesum, der naturligvis, lig løsladelse mod kaution, var sat så højt for at forhindre at mændene takkede sig. Oprindeligt kunne man ikke, som i dag, købe sig fri ved at give 12 par handsker eller strømper.

I 1720 kunne herredsfogeden Christen Sørensen fra Rind meddele:

"I dette år, som var et skudår, gifte sig mangfoldige folk, blev og særdeles mange kvindfolk lokket".

At kvinderne blev "lokkede" betyder, at de fik børn uden for ægteskab. Ikke overraskende har mange mænd derfor på skuddagen sagt ja til frieriet, gjort kvinderne gravide, og er så løbet fra regningen og ansvaret1.

H. C. Andersen skriver i eventyret "Ugedagene"(1872):

”Fredag var klædt ud som ung Pige og kaldte sig Freia, ogsaa til en Forandring Venus, det kom an paa Sprogbrugen i de Lande hvor hun traadte op. Hun var iøvrigt af en stille, blid Charakteer, sagde hun, men i Dag flot og fri; det var jo Skuddag, og den giver Frihed for Qvinden, da tør hun, efter gammel Brug, frie selv og behøver ikke at lade sig frie til” 1 .

1 Kilde: Erling Poulsen, Skuddag den 24. februar, www.rundetaarn.dk

Skudårs-teorien er dog ikke den eneste mulige forklaring.

Yajur Veda omhandler de fleste ofringer som de hellige skrifter foreskrev. I Ralph T.H. Griffith’s oversættelse til engelsk ”Holy Vedas – Yajur Veda” siger Bog 2:3:ii.3.1 (i min oversættelse til dansk):

”De specielle ofringer

Den der ønsker velstand skal foretage ofringer til Adityas1......

(herefter følger en række ritualer om hvorledes Han opnår folket og riget. Ifald dette ikke sker da)

skal han banke ind 7 pløkker af Açvattha træ i det miderste skaft/søjle, (sigende) ”her binder jeg Adityas for at opnå folket (navnet på folket) fra (navnet på folket)”.........(pløkkerne) er af Açvattha træet 2; Açvattha er Maruts’ styrke; sandelig med styrke opnår han folket; 7 er de, Maruts 3 er i 7 tropper; sandelig med tropper han opnår folket”.

1 Adityas svarer til Asa-guderne og er sønner af Aditi og Kashyapa.

2 Açvattha træet er Buddha’s Verdenstræ, dvs. svarer til asketræet

3 Maruts er mindre stormguder med variende antal afhængig af hvilken Veda der læses. De er aggressive og ondskabsfulde, driver skyerne, bringer vind, fælder træer og knuser bjerge. Deltog med Indra i slag og var hans tjenere. De er sønner af gudinden Diti.

Vi ser helt tydeligt at tallet 7 er helligt i Veda og er forbundet med Verdenstræet på helt samme vis som vor brug af tallet 7 samtidigt med at vi banker på vort Verdenstræ.

I ”Bilag Æ: Bibelens begreber Hedning , Djævlen og Dæmoner” viser jeg at Bibelen ’s definition på Djævelen i Johannes’ åbenbaring kapitel 12:3-9, nedskrevet ikke senere end år 95 e.Kr., helt uden for tvist er os.

I forbindelse med tallet 7 lad os for et kort øjeblik vende tilbage til hvorledes Bibelen beskriver os/dragen/djævelen:

3. Og et andet tegn viste sig på himmelen;
se, der var en stor ildrød drage med syv hoveder
og ti horn og syv kroner på sine hoveder.

(Johannes’ åbenbaring 12:3)

Set fra den romersk-katolske verden har vi 7 hoveder med hver sin krone på, dvs. 7 kroner. Kronen er uigenkaldeligt forbundet med Drotten. Som jeg ligeledes har argumenteret for er Drotten hos os lig Gud helt op til og med Middelalderkongerne. Den romersk-katolske verden forklarer derfor at vi har 7 guder og samtidigt at tallet 7 er et helligt tal for os (og derfor et uhelligt/uheldigt tal for den romersk-katolske verden).

At Djævelen har horn skyldes vor høje værdsættelse af Det Behornede Dyr, i dag symboliseret ved julebukken. Det var hornene der var religiøst vigtige idet ånden kunne vandre til os gennem hornene. Denne forståelse afklarer også den evindelige debat om hvorvidt vikingehjelmene havde horn på eller ej.

Det kræver ikke megen sund fornuft at finde frem til at ingen forsvars- eller angrebshjelm havde horn. Dette ville have gjort det muligt for fjenden at gribe fat i hornene og derfor udsætte hærmændene for en fare de ikke behøvede at tage. Hvad derimod er korrekt er at under blót bar shamanen og/eller høvdingen en ceremoniel hjelm med horn fordi ånden kunne vandre gennem hornene til bæreren af den behornede hjelm, og dette skyldes værdsættelsen af Det Behornede Dyr. Sidstnævnte forståelse er stadig gældende under Valdemar IV Atterdag (regent 1340-1375):

 

  

Til venstre : Fra kopi af ”det korte” guldhorn fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i Sønderjylland og dateret til 400 tallet e.Kr. Kopien er gjort på baggrund af arkivar, kammerråd Jochum Paulli (1690-1759)’s tegning fra 1734 inden hornene blevet stjålet og nedsmeltet.
Vi ser her Høvdingen/Shamanen med den behornede hjelm, den hellige edsring der altid var i offtertemplet og blev benyttet under ceremonier samt spydet, symbolet på Asketræet og dermed Verdenstræet Yggdrasill.
Kilde: John Grant: Viking Mythology, s. 6 (der ikke synes at være klar over at afbildningen er af guldhornet).
Til højre: Kammerråd Jochum Paulli (1690-1759)'s tegning af "det korte" guldhorn fra 1734.

 

 

Et af de tidligst kendte afbildninger af Dannebrog i farver fra år 1372. Findes i Claes Heinens våbenbog ”Gelre, heraut des armes: Wapenboek ou Armorial de 1334 à 1372 contenant les noms et armes des princes chrétiens, ecclésiastiques et séculiers, suivis de leurs feudataires .” 2 af bogens sider omhandler Danmark og billedet ovenfor er Valdemar Atterdags hjelmtegn.



Vi ser helt tydeligt i Valdemar IV Atterdag’s hjelmtegn to kæmpehorn i hermelin som en indbygget del af Kongen’s hjelm. Dette er en videreførelse af den ceremonielle behornede hjelm og hvorfor vi/dragen/djævelen er beskrevet med horn.

 

 

 

Hvem er da vore 7 hovedguder?

Den nordiske gudeverden består som bekendt af Aserne (Odin, Thor, Tyr ) og Vanerne (Njord, Frey, Freya ) hver med 3 hovedguder. Den sidste og 7. gud er Balder /ætlingen, der skal ofres hver Sommersolhverv og genfødes hver Vintersolhverv for at livet kan fortsætte.

 

”…en eigi á marga falsguða,
sem heiðnir menn trúðu forðum á sjau guða:”

”…end ikke på mange falske guder,
[der]som hedenske mennesker troede fordum på syv guder:”

Min oversættelse til nudansk.
”Konúngs skuggsjó” (”kongens skygge” eller ”kongespejlet”, kap. XXXIII) fra ca. år 1154-1200 e.Kr.
Kilde: Speculum regale. Konungs-skuggsjá. Konge-speilet (1848, s. 70).

 

Peder Syvs kjernefulde Ordsprog” (1807, s. 127):

"En Nar kan spørge mere, end 7 Vise kan svare til"

 

"Minnæ en siu men mughe ei thing halde"
(Mindre end 7 mænd må ej thing holde)
(Jyske Lov Bog 1:38)

 

Andre talemåder og forståelser hvori indgår tallet 7:

  • I syv sind
  • Syv lange og syv brede
  • Ikke syv vilde heste
  • Til syvende og sidst
  • At give sit besyv med
  • Søens folk ved, at den syvende sø (bølge) altid er den største
  • Regnbuens syv farver
  • Urtidens 7 hellige planeter:
    • Sol (Moder Sky, Sunna)
    • Måne (Moder Jord, Njord)
    • Merkur (Odin). Apollo (morgenstjerne) & Hermes (aftenstjerne). Ubu-idim-gud-ud (Sumerisk)
    • Mars (fra etrustisk Maris. Oprindeligt Frey, senere Tyr. Kan ses ved sammenligning af Mardi (fransk) og Tirsdag (Tyr’s dag)).
    • Jupiter (Thor). Kan ses ved sammenligning af Jeudi/jovedi/Jueves (fransk, italiensk, spansk) og torsdag.
    • Saturn (Frey, da Tyr bliver til Mars)
    • Venus (Freya)

 

Rig Veda (bog 1: CLXIV – Visvedevas) siger i min oversættelse til nudansk:

 

”7 til den en-hjulede stridsvogn gangeren åger; bærende 7 navne den ene ganger trækker den.
3-navet er hjulet, pålideligt og uforfaldent, hvorpå hviler alle disse verdeners væsen.
De 7 der på den 7-hjulede vogn er opsteget har heste, 7 i tal, der trækker dem fremad.
7 søstre samlet ytrer sange med lovpris, blandt hvilken de 7 køers navne er højtskattet”.

 

En stridsvogn er i samtiden 2-hjulet hvorfor vi skal opfatte dette ene hjul som en kenning for ”årets gang”, og visuelt som solhjulet. Et hjul har ligeledes kun ét nav, hvorfor vi skal forstå de 3 nav som ”fortid, nutid og fremtid”. Det er derfor at ”alle disse verdeners væsen” hviler på disse nav. Ikke nævnt direkte, men vi må forstå det som så, er der 9 verdener. Tallet 7 skifter nu betydning og vi ser nu de 7 hovedguder og deres ”syv vilde heste”, som vi kender igen fra vort eget ordsprog. At Rig Veda ender med 7 søstre og 7 køer, overfor 7 brødre og 7 tyre, kan vi sidestille med den vis Snorre gør aser og asynjer ligestillede fribårne i Gylfaginning (kap. 20, Yngre Edda).

 

 

 chap35-19-6.jpg

Runeindskriften og figurafbildningerne på ”det korte” guldhorn tegnet af arkivar, kammerråd Jochum Paulli (1690-1759) 1734. Fra ”Danmarks Folk – I skildringer af danske videnskabsmænd” (1901, s. 221-222). Begge guldhorn blev fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i Sønderjylland og er dateret til 400 tallet e.Kr. Vi ser her den perfekte visuelle afbildning af et blót ved Sommersolhverv. Intet i denne afbildning er gjort uden et formål i beskrivelse af vor filosofi. Der er 7 syv-takkede stjerner vist i afbildningen. Den helt specielle vis de 7-takkede stjerner er fysisk afbildet på er ingen tilfældighed. Viser dette de 7 planeters placering på himlen ved Sommer-solhverv, og i hvilket år?

 

 

 

Aser

 

Odin

onsdag

Thor

torsdag

Thuresdæg, Thursdæg, Thunresdæg (oldengelsk)
Þórsdagr (oldnordisk), Tórsdagur (færøsk)

 

tor(den) og lyn(ild)

Tyr

tirsdag

Vaner

 

Njord (Moder Jord) 1

måne-dag/mandag

Frey

fredag, måske oprindeligt lørdag

Freya

fredag

Solguden

 

Sunna (Moder Sky)
Balder 1

sol-dag/søndag

Kilde: Georges Dumézil: Gods of the Ancient Northmen (kap. 1, s. 3). I denne forbindelse synes Aegir, Heimdall , Skadir, Hoder og Bragi alle at være mindre guder.

1 Tacitus forklarer år 98 e.Kr. ceremonien omkring Moder Jord , men vi kan ikke se om dette foregik om dagen eller efter solnedgang. Det angel-saksiske “Dream of the Rood” (år 650-750 e.Kr.) forklarer os at ofringen af Solguden, dvs. Balder , med sikkerhed foregik om dagen og sluttede ved nattetide. Zhang, Qian skriver i Shiji (år 115 f.Kr.) at Wu-sun -folket (Ver Asir/Danir ) har samme skikke som Hsiung-nu folket (Hunnerne), og samme skriver at ”Shen-yu, lederen af Hsiung-nu folket, gik udenfor lejren for at tilbede solguden, og om aftenen tilbad månen”. Jeg har argumeteret for at vor oprindelige kalender var månebaseret Mit gæt er derfor at når vi om aftenen tilbad Månen så er det Moder Jord vi tilbeder.

I Plantefysiologi, et fint ord inden for biologien om forståelsen af planter, inddeler man planter i den vegetative fase (anlæg af blad, rod og stængel) og den reproduktive fase (blomster kommer frem, der fører til frugt- og frødannelse).

Alle der har tilknytning til landet er naturligvis klar over at det er natlængden der er afgørende for blomstring. Natlængden er ikke bare fra solopgang til solnedgang, men indeholder også skumrings- og dæmringslyset. Det er natlængden der giver blomstringssignal til alle planter. Dette helt fundamentale samspil mellem planter og måne (natlængden) har selvklart altid været forstået, ikke mindst fordi den har kunnet observeres af alle generationer og af alle folkeslag. Derfor må tilbedelsen af Månen være en tilbedelse af Moder Jord .

Søren Knudsen har gjort mig opmærksom på at i polynesernes mytologi (fra Hawaii), hvis kalender ligeledes var månebaseret, hedder Moder Jord ”Hina”. Som delvis Moder Jord, delvis gudinde er hun fuldt knyttet til Månen.

Kilde: Universitetet i Oslo, Biologisk Institutt, Plantefysiologi: Vekst og utvikling.

Derfor er min vurdering at mandag er Moder Jord ’s dag og søndag solguden’s eller Balder ’s dag.

Jvf. Adam af Bremen bog 2:LXII (s. 125) fra år 1070-2 e.kr. stod der en afbildning af Thor på Danernes Ting da Thor (som Odin ) var Tingets særlige Værnegud. Da ugeinddelingen indførtes, blev Torsdag Tingdag.

 

 chap35-19-7.jpg

Shamanens 29 cm høje gudeafbildning i lærketræ fra den del af Ewenki-folket, der kalder sig ”Ngegida” (kyst-folket, russificeret til ”Negidal”), Udsky området (Udgård?), ved munden af Amgun Floden, Sibirien. Fra slutningen af det 19. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede. Øverst ser vi 7 menneskehoveder udskåret. Dette er De 7 Vise eller i den kristne omskrivning og opfindelse ”Djævlen”, jvf. Johannes’ åbenbaring (kapitel 12:3-9) med de 7 hoveder (se ”Bilag Æ: Bibelens begreber Hedning, Djævlen, Dæmoner og Engle”). For Shamanen er denne træafbildning en ånd der kan hjælpe med jagten af sabel. Samtidig kan afbildningen være en ond ånd med evnen til at forårsage hovedpine og åndelige (psykiske) forstyrrelser. Gudeafbildningen blev benyttet til at afhjælpe dette. Se afsnittet ”Julenisserne – Nis Gårdbo, Jólasveinar og alfer” om vor egen nisse’s evner omkring ødelæggende seið. Findes på Russian Museum of Ethnography, St. Petersborg. Tak til Anders og Dorrit Hansen, Vancouver, BC, Canada for henvisningen.
Billedkilde: Russian Museum of Ethnography, St. Petersborg

 

 

 

 chap35-19-8.jpg

 

Shamanen Tubyaku Kosterkin (1921-1989)’s krone som den udstilles på Dudinka museet, Taymyr halvøen. Vi genser De 7 Vise i shamanens krone, og forståelsen er identisk til vor egen. Shamanen var den sidste store shaman fra Nganasan-folket, undergrupper af hvilken kalder sig selv ”Nya” eller ”As’a”!. Han var en af de shamen der blev fængslet under Sovjetunionen i 1940’erne. Han blev løsladt igen i 1950’erne og forsatte sit virke som shaman. Han-hjorten var hans hovedhjælpeånd. Den kaldte han ”Hotarie”, og den havde 8 ben.
 
Broderen, shamanen Demnime Kosterkin (1926-1980) og han selv kom ud af en lang stamme af shamen, begyndende med deres fader Dyukhade Kosterkin. Deres søster Nobopte (Nobupti’e) var også en magtfuld shaman.
 
Nganasan-folket er et af de oprindelige rensdyrfolk og kun 832 mennesker er nu tilbage. De bor på den vestlige del af Taymyr halvøen i det absolut nordlige Sibirien. Under afsnittet ”Opbygning” viser jeg at samme folk bruger Thors Hammer som fyrtøj.
 
Billedkilde: I 1977 drog den estiske filminstruktør Lennart Meri (1929-2006), senere Estland’s første præsident 1992-2001 efter genetableringen af Estlands uafhængighed, med et filmhold fra Tartu til Taymyr halvøen for at filme Nganasan-folket. Med på turen var esteren Aado Lintrop, der tog billedet og gav mig forlov til benyttelsen. Offentliggjort af  Estonian Literary Museum, Department of Folkloristics (Eesti Kirjandusmuuseumi Etnomusikoloogia Osakond) i Tartu, Estland.

 

 

 

Tallet 9

 

En henvisning til de 9 verdener som beskrevet i ”Bilag N: Det hellige tal 9”.

 

 

Tallet 13

I vor nuværende solbaserede kalender er der 13 fuldmåner og 13 nymåner i solåret ligesom der er 13 uger i hver af vor 4 årstider. Dyrkelsen af Månen, sammen med Solen, genfinder vi i Mandag/Monday eller Månedag. Egypterne, ca. år 1000 f.Kr., havde i deres solbaserede kalender helt samme forståelse, og mente tillige at der var 12 skridt på stigen til det evige liv. Ved at tage det 13. skridt gik man gennem døden til genopstandelse. For egypterne er tallet 13 derfor forbundet med udødelighed. Kelterne, der benyttede en månebaseret kalender, opdelte dyrekredsen/Zodiac i 13 tegn som følge heraf. Igen er tallet 13 forbundet med held.

Jeg har argumenteret for at vor oprindelige kalender var månebaseret og at vor kalender er allerede 200-100 tallet f.Kr. er blevet solbaseret Det er derfor ikke muligt at sige om tallet 13 som et heldigt/helligt tal oprinder fra den måne- eller solbaserede kalender.

I ”Bilag Z: Det oprindelige år nul og betydning” viser jeg at overgangen fra månebaseret kalender til solbaseret kalender kan være sket så tidligt som år 1181 f.Kr.

Bemærk forståelsen for at 13 er lig udødelighed. Jeg viser i "Bilag R: Witherlogh - Vederloven" den ubrydelige tråd af stammens 12-mandsråd. 12-mandsrådet er udover Drotten selv. Da Drotten er Gud, og derfor "ånden af de udødelige" (forfædrene)'s levende person, er tallet 13 lig 12-mandsrådet + Drotten.

Kun for den katolske kristendom er tallet blevet forbundet med uheld baseret på røverhistorien om at der var 13 tilstede under Det Sidste Måltid, og at én af disse var Judas. Denne røverhistorie oprinder formentligt fra kampen mellem brugen af det solbaserede kaldenderår (Romerne, Egypterne) og det månebaserede kaldenderår (Babylonerne, de semitiske folkeslag).

Det er blevet fremført at oprindelsen til at særligt den romerskkatolske verden anser ”fredag den 13.” som en uheldig dag kan føres til at netop fredag den 13.  (oktober år 1307 e.Kr.) blev tempelridderen Jacques de Molai (Molay) anholdt, med en række andre tempelriddere fra Paris, i Paris på ordre af Kong Philip IV. (Den Smukke, Le Bel). Dette var begyndelsen til enden for denne katolske militærorden og dermed kirkens direkte militære værktøj. Omvendt kan Kong Philip IV. meget vel have valgt fredag den 13. netop fordi det var en særligt heldig dag i oprindelig forståelse. Det har f.eks. stået klart for alle i samtiden, at Hertug Williams festmåltid dagen før Slaget ved Hastings fandt sted fredag den 13. (oktober år 1066 e.Kr.).

Med hensyn til at berøre træ er dette primært en henvisning til Verdenstræet (Ask for os, Eg for Kelterne). Ved at berøre træ modtager man Verdentræets ånd. Vor udgave var at sige de hellige tal ”7-9-13” medens kelterne (i hvert fald Druiderne) bar et stykke egetræ i en halskæde. Ved at berøre træet modtog man ånden og fik held. Det er den keltiske skik der videreføres i England og Sverige under betegnelsen ”touch wood/ta i trä”, der benyttes sideløbende med vor skik ”knock on wood”.

Som er tilfældet med Gårdboen (julenissen), falder denne urnordisk trylleformel ind under det vi kalder "Hjemmets Hedenskab", dvs. den uskrevne del af vore riter, eller som vi bare altid har gjort det.

Sommersolhvervsafbildningen på ”det korte” guldhorn fra Gallehus ved Møgeltønder i Sønderjylland, dateret til 400 tallet e.Kr., indeholder alle elementer i trylleformlen, hvorfor trylleformlens samlede forståelse er forudsat kendt i skabelsen af kunsten.

 

7-9-13

Tekst: Flemming Rickfors

Med visdom fra 7,
fra verdener 9,
gives dom af 12,
og Drotten spår
om rodens 3

 

 

Menneske hedder enhver,
thorp, hvis der er tre,
syv fylder sagn,
staldbrødre er ni,
støj laver tretten

Lettere omskrivning fra Snorre Edda (Skáldskaparmál, 82. Hópaheiti)

 

 

 

 


 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk