| Forside |  |
Indholdsfortegnelse |
Klimaskifte - Fimbulvetr – den store vinter år 536 e.Kr.
Morten Axboe, arkæolog ved Nationalmuseet påpegede i 2001 1 en formentlig utrolig vigtig begivenhed der har stor indflydelse på hvad der efterfølgende sker i alle vore landområder. 1 Morten Axboe: Amulet Pendants and a Darkened Sun. Findes i Bente Magnus (ed.): Roman Gold and the Development of the Early Germanic Kingdoms (2001, s. 119-136). Mogens B. Mackeprang nævner allerede dette som en mulig forklaring i sin doktorafhandling ”De Nordiske Guldbrakteater” (1952):”Man har søgt at forklare denne tidligere Afbrydelse af Møntimporten til Øland paa forskellig Maade, f. Eks. ved en Katastrofe, der er gaaet hen over Øen i Slutningen af 5. Aarh. som Følge af Krig eller lignende” (s. 23).
Procopius skriver ca. år 550 e.Kr. i ”History of the wars” (Bog 4.14.5) om året 536 e.Kr.: ”...Solen gav lys uden styrke, som Månen, gennem hele året...”
John Lydus skriver fra Byzans ca. år 560 e.Kr. (”On Portents” eller ”varsler”, kap. 9:C) om året 536 e.Kr.: ”Solen blev svag....i næsten et helt år....
Patriarken af Antioch, Michael fra Syrien (1126-1199) (Chronicle 9.296) skriver om året 536 e.Kr.: ”Solen blev mørk og formørkelsen varede i 18 måneder”
I 1995 viste en denkronologisk undersøgelse at denne ”Fimbulvetr” – store vinter – i de nye kongeriger i Britannien (og derfor i de gamle kongeriger i Danmark/Skåne/Norge/Upland) startede år 536 e.Kr. og havde vedvarende negativ virkning på naturen helt ind i år 545 e.Kr. dvs. i næsten 10 år. 1 1 Se Toby D. Griffen: The Great Famine and the Collapse of the Pax Britannica (Celtic Cultural Studies, 2003, ISSN 1468-6074). Der findes flere henvisninger til denne solformørkelse fra andre historiske kilder. Mærkeligt nok nævner Angel-saksiske krønike ikke disse år med misvækst. Vi har alene benævnelser af solformørkelser for år 538 e.Kr. (xiiii. dagum ær kalendas Martiik, dvs. 16. februar fra tidlig morgen til kl. 9 om morgenen) og år 540 e.Kr. (.xii. kalendas Iulius, dvs. på Sommersolhverv!, hvor stjernerne kunne ses næsten en halv time efter kl. 9 om morgenen).
Gregory af Tours: Historiae Francorum eller ”Frankernes Historie” (Bog 3:37) fra år 539-594 e.Kr. skriver: ”I dette år var vinteren frygtelig og mere streng end ellers, så at floderne blev holdt i frostens jerngreb og gjorde en vej for folket som var det tør landjord. Fugle, ligeledes, blev påvirket af kulde og sult, og blev indfanget med hånden uden brug af snare når sneen var dyb”. Denne strenge vinter i Loire dalen dateres af Gregory af Tours som det år Theodobert døde. Dette skete 37 år efter Clovis død. Clovis var konge af frankerne år 465-511 e.Kr. Året for vinteren er derfor år 548 e.Kr. Fredegarius (Fredegar) giver følgende bemærkning i sin krønike (Bog IV:5) 1 fra 600 tallet e.Kr. (omhandlende Frankerne fra midten af 500 tallet til ca. år 641 e.Kr.): 1 Min oversættelse til nudansk fra J. M. Wallace-Hadrill: The Fourth Book of the Chronicle of Fredegar with its Continuations (1960).
”En hændelse: På den tid da Kong Aptachar1 herskede over longobarderne var der en stor vandflod i landskabet Venedig, og i den del af Lombardiet kaldet Liguria2, og i mange andre dele af Italien; folket troede at en vandflod ikke havde fundet sted siden Noah. Under denne store storm, gik Tiber, der floder gennem byen Rom, over byens mure, og oversvømmede store dele af det omkringliggende område. Denne anden vandflod blev efterfulgt at en sygdom kaldet ”squinancie”3; Pave Pelagius 4var den første der døde; sygdommen spredte sig og voksede så at folk døde som fluer i Rom. På dette tidspunkt da der var stor lidelse blev Sankt Gregory, der havde været dekan og værge af dokumenter og kirkens kar under Pave Pelagius, valgt til Pave af alle gejstlige og hele folket”5. 1 Kendes også som ”Authari” (ca. 540-590). Var enekonge af longobarderne fra år 584 e.Kr. Gregory af Tours (539-594) skriver i ”Frankernes Historie” (Bog X:2:3) at Frankernes konge Childebert angriber Italien og Longobarderne. Longobardenes konge Aptachar lod sendemænd rejse til frankerkongen Gunthchramn , men Aptachar dør år 590 e.Kr. inden svaret når tilbage. 2 Omkring Genova, syd for det nuværende Lombardiet. Dvs. at der presses så meget vand ind i Middelhavet, at Adriaterhavet og det Liguriske Hav frembringer stormflod. 3 Det frankiske ”squinancie” (der også bliver det oldfranske ord) fra det latinske ”quinancia” er lig ”betændte mandler” der udvikler sig til ”tandbelægning”. På oldfransk har det betydningen ”halsbetændelse”. 4 Pave Pelagius I. var Pave år 556-561 e.Kr. 5 Pave Gregory I. var Pave fra 3. september år 590 til sin død 12. marts år 604 e.Kr.
Vi har nogle vigtige tidsmarkører, der gør at vi kan nogenlunde se i hvilket tidsrum disse vandfloder rammer. Vi kan se at da Pave Gregory I. bliver valgt år 590 e.Kr. har efterdønningerne af vandfloderne varet et stykke tid, og foregår stadig. Vi kan også se at da Pave Pelagius I. dør år 561 e.Kr. er det stadig et stykke tid efter vandfloderne da sygdomme skal have tid til at udvikle sig. Vandfloderne rammer derfor før år 561 e.Kr. Endelig hører vi at vandfloderne finder sted medens Kong Aptachar herskede over longobarderne. Vi ved at han tog over fra sin fader år 584 e.Kr. men da vi allerede ved at tidsrummet er før år 561 e.Kr. kan det ikke være hans tid som enekonge der her henvises til. Faderen Cleph dør allerede år 574 e.Kr. 10-året uden konge kaldes ”hertugernes dømme”. Det menes at Aptachar (Authari) blev født ca. år 540 e.Kr. Han er derfor med sikkerhed blevet udnævnt til hertug da han bliver voksen ca. år 554 e.Kr. Mit bud er derfor at de forfærdeligt ødelæggende vandfloder rammer Italien år 554-560 e.Kr. Mit bud er ligeledes at disse vandfloder er tæt forbundet med Fimbulvetr – den store vinter år 536 e.Kr., der vedvarer til mindst år 545-548 e.Kr. 1 1 Fredegarius (Fredegar) skriver i sin krønike (Bog IV:5) at der i burgundernes konge Guntram (ca. år 545, regent år 561-592 e.Kr.)’s 25. regeringsår ”var store vandfloder i Burgundy, og floderne løb over deres bredder. Lynild faldt fra den brændende sky, med megen lyn og torden”. Dette skal ske samme år som Visi-goternes Kong Leuvigild (Leovigildo, regent år 572-586 e.Kr.) dør. Tidsrummet er derfor enten år 586 e.Kr. eller år 588 e.Kr. Kan dette stadig være efterdønningerne af Fimbulvetr?
Vi hører at vandstanden i Tiber-floden gik over ”byens mure”. Roms mure, kaldet ”recinto”, er i samtiden Kejser Aurelians Mure fra år 270-273 e.Kr. De strakte sig 20 km men synes ikke at have været bygget langs Tiber-floden, der blev anset som et naturligt bolværk. Rom er derfor uden bymure fra Porta (Portex) Portese i syd til Ponte Sant’Angelo (Pons Aelius) i nord. Det forekommer derfor ikke rimeligt at vi skal forestille os Rom’s enorme bymure sat under vand af Tiber-floden. Derimod skal vi se for os at Tiber-floden løber over sine bredder og trænger ind i bydelen ”Transteuere, Trastevere” på vestbredden af Tiber-floden (fra det latinske ”trans Tiberim” eller ”på den anden side af Tiber”, i dag Rione XIII). På Tiber-flodens østbred sker oversvømmelsen i bydelen ”Campo Marzio” (fra det latinske ”Campus Martius”, eller guden ”Mars’ Marker”, i dag Rione IV). Denne bydel på 2 km² var i samtiden et offentligt område uden bebyggelse. Ved at vandet trænger ind i bydele, der anses som ”inden for byens mure”, kan vi se hvorfor Fredegarius (Fredegar) kan skrive at Tiber-floden gik over ”byens mure”. Jeg har i kapitlet ”Troja, Þrúðvangar og Ragnarok” vist at stammen i sine mundtlige beretninger om Troja's Fald har fuld kendskab til hvad en så lang solformørkelse er ensbetydende med. En årelang solformørkelse betyder at stammen nu må imødese ”Fimbulvetr” – den store vinter. Stammen ved også fra mundtlige sagn at det vil medføre en situation med dyrtid/hungersnød, der forårsager broderstrid, hvorefter samfundet generelt går i opløsning 1. 1 Forestillingen om at Ragnarok for stammen er ”verdens undergang” er en kristen vrangforestilling, der tilsyneladende stadig er vidt udbredt.
Ordet ”Fimbulvetr” har betydningen ”den store vinter”, men er formentlig sammensat af ”fimi” (ferm/behændighed) og ”bulr/bolr” (bul/stamme). Sidstnævnte er bl.a. genfundet i ordet ”bolværk” eller ”bulwirke” (gammeldansk). Med den faktiske betydning af ”Fimbulvetr” som ”ferm-stamme-vinter” antyder det at ordet opstår som en beskrivelse af at stammen i disse store vintre er nødt til at udvise behændighed, dvs. yde sit yderste, for at overleve. I de nye kongeriger i Britannien, hvortil udvandringerne skete fredeligt fra år 449 e.Kr. og 50 år frem, brydes freden med de britiske/keltiske folkeslag og forårsager muligvis udvandringen af briterne fra England til Bretagne i Frankrig. Når høsten svigter skal der bruges mere land for at afbøde den hungersnød som stammen ved er undervejs. Fra kapitlet ”Ver Asir/Danir-folkets ”kønne unger”” kan vi se at der er stor usikkerhed omkring vore konger i tidsrummet omkring Dan hin Mikilåti (Dan den Storladne) fra Skjoldunge-ætten og Ingeld Illráða (den ilderådende) fra Ynglinga-ætten, hvor Ynglinga-ætten for altid taber magten. At usikkerheden er så stor, og at begge konger har så dårligt et eftermæle som deres tilnavne tilsiger, antyder stærkt at der har været såvel hungersnød som broderstrid i vore landområder, der formentlig har været uden nogen form for samlet ledelse. Det er muligt at denne katastrofe har gjort at vi skal helt frem til møntreformen år 670 e.Kr., hvor guldskillinger afløses af sølvpenge, før vi ser god styring af landområderne genindført. En anden konsekvens er, som Morten Axboe påpeger, at de mange ofringsfund af guldskillinger/gyldne tavler mellem år 385-670 e.Kr. kan være sket mellem år 536-545 e.Kr. hvor man har ofret til Moder Jord for at søge gudernes/forfædrenes hjælp til at forbedre høstudbyttet. Naturlovene viser sig dog også i sygdomme, som de altid har gjort, men som ingen synes at være nok opmærksom på. Procopius giver os ca. år 550 e.Kr. i ”History of the wars” (Bog II:XXII-XXXIII) en øjenvidenskildring af byldepesten da den ankommer til Miklagård (Byzans) foråret år 542 e.Kr., i min oversættelse til nudansk: ”På denne tid var der en pest, der næsten formåede at udrydde hele menneskeheden….og den angreb nogle under Sommeren, andre om vinteren, og andre igen på andre tider af året…den ankom fra egypterne der bor ved Pelusium 1 . Herfra delte den sig og spredte sig til Alexandria og resten af Egypten, og i den anden retning ankom den til Palæstina ved Egyptens grænse; 2 og i det andet år 3 ankom den til Byzans i midten af foråret, hvor jeg ved den tid ved et tilfælde opholdt mig…sygdommens forløb i Byzans varede 4 måneder, og dens største ondartethed omtrent 3…og arbejde af enhver art ophørte, og alt arbejde af håndværkerne blev skrinlagt, og alt andet virke ligeså, som hver havde ved hånden. I en by der havde overflod af alle gode ting, total hungersnød var over alt…således var forløbet af pesten i Romerriget som helhed, såvel som i Byzans. Og den ramte også Persien og besøgte alle andre barbarer desforuden 4. 1 Pelusium (Sena, Per-Amun) ligger 30 km sydøst for Port Said, og var den største by i den østlige del af Nedre Egypten.
Den her beskrevne Byldepest kaldes ofte ”Justinian’s Pest” (Justinian’s Plague, Plague of Justinian) fordi den rammer Miklagård (Byzans) i Kejser Justinian I.’s regeringstid 527-565 e.Kr. Det er, så vidt jeg kan se, en meget uheldig mærkning af denne Byldepest fordi det stærkt underdriver sygdommens indflydelse på resten af Europa, herunder landskaberne nord for Ejder-floden. Vi har netop hørt Procopius, som vi her må regne som absolut pålidelig førstehåndskilde, forklare os at Byldepesten rammer ikke blot Byzans, men det vestlige Romerrige og de barbariske folkeslag omkring det. Han taler sandt fordi Gregory af Tours: Historiae Francorum eller ”Frankernes Historie” (Bog 5:34) fra år 539-594 e.Kr. bekræfter dette, i min oversættelse til nudansk: ”En frygtelig pest fulgte….denne sygdom begyndte i august måned….” Gregory af Tours har så detaljeret en beskrivelse af Byldepesten at vi overhovedet ikke er tvivl om at den rammer, og rammer Frankerne ekstremt hårdt. Vi kan se at samtiden er i Kong Chilperic I.’s regeringstid år 561-september 584 e.Kr., og medens Ragnemod er biskop af Paris, hvad han er ca. år 576-591 e.Kr. Kong Chilperic indtager Paris allerede år 561 e.Kr., og da Byldepesten rammer Paris kan vi se at den har spredt sig fra Byzans i tiden år 542-561 e.Kr. Kong Chilperic I. bliver selv ramt af sygdom, og hans yngste søn med Fredegunda dør af samme pest. I afsnittet "Sværddans" viser jeg at der beviseligt er "væringer" i den byzantinske hær under Kejser Justinian I. (482/3-565 e.Kr.). Fra mine afsnit ”Froncum – Franken”, ”(Longo)Bardernes udvandring” og ”Burgunderne fra Bornholm” skulle det gerne fremstå klart, hvor tæt tilknytningen er mellem disse ætter og os i samtiden; i alt fra giftermål, samhandel, krigsførsel, og som opholdssted for forskudte prinser. Jeg mener at det må være mere end bare en mulighed at Byldepesten også har ramt nord for Ejder-floden, og at denne har bidraget kraftig til hvorledes vi opfatter ”Fimbulvetr”. Vi kan stadig ikke forklare Byldepestens ophav og udspredelse, men at det sker i kølvandet på andre naturkatastrofer, der formindsker folkeslags ”immunforsvar”, synes at være en vigtig faktor. Evagrius Scholasticus (536/7-efter 594) synes enig i at Byldepesten rammer hele den kendte verden i 500 tallet. Han skriver (Bog IV:XXIV), i min oversættelse til nudansk: ”Jeg vil også beskrive omstændighederne omkring den pest der brød ud på denne tid, og som nu har varet og udbredt sig over hele verden i 52 år….2 år efter persernes indtagelse af Antioch brød pesten ud….dens ophav var fra Aethiopia,…" Evagrarius skriver at han blev ramt af Byldepest første gang som helt ung, dvs. sikkert år 542 e.Kr. Senere, som voksen, døde flere af hans børn, hans kone, flere af hans slægtninge og tjenestefolk. Byldepesten ramte ham igen da han var 58, dvs. ca. år 594/5 e.Kr., hvor han mister en datter og hendes barn til Byldepest. Det er derfor Evagrius skriver at sygdommen har varet 52 år. Samtidig kan vi se at han skriver sit værk 2 år efter år 594/5 e.Kr., dvs. år 596/7 e.Kr. Byldepesten raser derfor som en ildebrand fra sted til sted og vender tilbage i flere omgange. Byldepestens tidligste ophav synes at være fra Etiopien, Afrika, hvorfra den spreder sig mod nord via handelsrejsende langs Nilen, og videre til Egypten. Den i samtiden ekstremt vigtige by ”Antioch” lå nær den nuværende Antakya, Lille-Asien. Den blev af Kejser Justinian omdøbt ”Theopolis” (Deos-Gud’s stad) i forbindelse med hans genopbygning af byen efter jordskælvet år 526 e.Kr. Den persiske konge Khosrau I. (Anushirvan) lagde byen øde år 540 e.Kr. Derfor kan vi også fra denne kilde se at Byldepesten rammer Byzans år 542 e.Kr. Pesten rammer Frankien igen år 661 e.Kr. da det sker året efter Eligius (Loye, Éloi, ca. 588-660) dør: ”På denne tid ødelagde en forfærdelig pest mange af byerne i Frankernes land”.1 1 Se Jo Ann McNamara: Saint Ouen of Rouen: The Life of Saint Eligius (Vita Sancti Eligii, bog II:43), om guldsmed, kongelig rådgiver for flere frankerkonger og helgenkåret biskop Eligius (Loye, Éloi, ca. 588-660). Værket er skrevet af Quen (kaldenavn ”Dado”), der var finansminister for frankerkongen Dagobert I. (regent 629-639), og blev udnævnt til biskop i Rouen år 641 e.Kr., hvilket han forblev frem til sin død år 678 e.Kr. Min oversættelse til nudansk.
Samme pest rammer Irland år 683 e.Kr. og varer i tre år:
Min oversættelse til nudansk.
Kvægpest rammer Irland og hele Europa år 700 e.Kr.; efterfulgt at tre år med pest i årene 701-703 e.Kr., hvilket tilsammen udløser en forfærdelig hungersnød fra år 704 e.Kr. fremefter, hvor befolkningen af nød tvinges til menneskeæderi (kannibalisme) for at overleve.
Min oversættelse til nudansk. ”Kalendarium in the Copenhagen Psalter” (håndskrift KB Ms.Thott 143 4°, Det Kongelige Bibliotek) er en meget tidlig engelsk-katolsk kalender, måske fra Northumbria ca. år 1170 e.Kr. Her står skrevet ud for 5. maj "Dominus Ascendit in celum" (Herren opstanden i himlen). Begrebet "Ascentionis Domini" er identisk til "Kristi Himmelfartsdag". Sammenlign også med tydningen af himmel og skyer som varsel i Angel-saksiske Krønike for år 793 e.Kr. Helt samme brug af varsel finder vi i den etruskiske spådomsfilosofi, der af romerne på latin overordnet omtales som ”disciplina etrusca”. Det er her værd at erindre at "jötunn, eoten, etin” (oldnordisk, oldengelsk), i dag "jætter", formentlig betyder “ædere”. Også det oldnordiske “þurs” eller “þuss” bruges i omtalen af jætter og betyder “De Tørstige” jvf. det oldengelske ”þurst” og indoeuropæiske ” *t(o)rs-” (tør). Såvel "jötunn" som “þurs” er hankønsord og deres mytologiske betydning refererer derfor nok alene til mandlige jætter. Vafþrúdhnismál (vers 37, Ældre Edda) giver os jættenavnet ”Hræsvelgr” (lig-svælger). Vi kan se fra Narts-sagaerne fra Osseterne i Kaukasus-bjergene at man her bekræfter dette i omtalen af Uaigs-jætterne, der beskrives som menneskeædere. Det oldengelske digt "Andreas” (sætning 134-137) nævner menneskeædere i et landskab givet kenningen Mermedonia (sætning 42). Landskabet er beskrevet som et "Markland" (mearcland, sætning 19); en "ø, ø-land" (ealand, sætning 28), hvis indbyggere bor i en "hæðenan burg" (hedensk borg, sætning 111). Disse hedenske og runekyndige menneskeædere er tydeligvis os, hvad ikke alle er opmærksom på. Udover runekyndigheden, der er en egenskab alene knyttet til os, gives svaret også i brugen af kenningen "wælwulfas" (slagterulve, sætning 149). Vi ved fra det stort set samtidige digt, ”The Battle of Maldon”, hvor vi anfalder Byrhtnoð, Jarl af Essex år 991 e.Kr., at Danerne i dette digt også beskrives ved kenningen ”waelwulfas” (slagter-ulve, sætning 96). Derfor må dette ø-landskab Mermedonia være Britannien, og henvisningen til "de andre", dvs. os, må være en henvisning til Danelagen (Dena Lagu)-tiden (fra fredsaftalen i Wedmore år 878 e.Kr. til masseudryddelsen år 1002 e.Kr.). Hermed kan vi samtidig datere digtet til omkring år 878 e.Kr.
Min oversættelse til nudansk. Det oldengelske "rím-cræft" betyder direkte "rim-kraft", men her må vi være opmærksomme på at "rím" (oldnordisk, oldengelsk) betyder "tal, regning, beregning", dvs. som forstavelsen i "rimstok, rimstav, primstav" - de runestave af bøg man brugte til at holde styr på tid. Derfor skal vi opfatte "rím-cræft" (rim-kraft) som "tal-kraft, beregning", hvad vi i dag vil kalde "regning, matematik". Runer og Rimkraft rejst på en "-stæf" (stav) er en henvisning til brugen af rimstav (rimstok). ”Wælgrædige” (Val-grådige) og ”meteþearfendum” (kød-nødende) er begge en kenning for ”menneskeædere”. Menneskeædere er netop kendetegnet ved at de æder sig selv, hvorfor samme også beskrives ved kenningen "sylfætan" (selvæderne, sætning 175). Jeg mistænker at brugen af menneskeædere, som en kenning for hedninge, er under stærk indflydelse fra urnordisk tanke, samt muligvis faktiske begivender i Irland mindre end 200 år før digtet skrives.
Vi har en endnu en kilde der viser os, at hele Italien stadig er plaget af pest år 721-722 e.Kr. Den saksiske kvinde Huneberc (Hugeburc, Hygeburg) beretter i skriftet ”Vita Willibaldi” (Hodoeporicon) fra ca. år 778 e.Kr., i hvad forekommer at være en nedskrevet førstehåndsberetning, om Willibald (701-787) og broderen Wynnebald (Winibald, 702-761)'s rejse med faderen år 721 e.Kr., fra Hamblemouth, nær havnen Hamwih (Hamwic, Southhampton) til byen Rouen og Seine-floden i hvad senere (eller måske allerede i samtiden) kaldes Normandiet. Efter at have besøgt ”Gorthonicum” (ukendt stednavn) kom de til den etruskiske by Lucca i Tuscany. Her angribes faderen af pludselig sygdom og dør efter få dage år 721 e.Kr. Brødrene valfarter herefter til Rom, hvor de forblev til efter Påske det følgende år 722 e.Kr. ”Derefter, som dagene gik, og med sommerens stigende varme, der normalt er et tegn på fremtidig feber, blev de ramt af sygdom. De havde åndedrætsbesvær, fik høj feber og havde skiftevis kulderystninger og svedeture. De havde fået den sorte pest”. Vi har en beretning om en meget streng vinter i Irland år 856 e.Kr.:
Min oversættelse til nudansk. Kilde: Irlands fragmentariske annaler (Fragmentary Annals of Ireland - FA) for året 856 e.Kr. (FA 271);
"Særlig strenge Vintre var der i 1047, da Ulvene løb hertil fra Norge over Isen, 1292, 1294, 1296, 1357, da der kom mange Ulve til Sjælland over Isen, 1407, da baade tamme og vilde Dyr døde i Mængde af Sult og Kulde, 1503, da ogsaa Fuglene frøs ihjel, 1514, 1523, 1552 og mange andre Aar...Kulde og Sne i Foraarstiden ødelagde undertiden Græs og Korn og 1530 fordærvedes baade Græs og Løv af en skrækkelig Rimfrost. 25. Marts 1540 rasede en saa voldsom Storm, at mere end 200 Skibe gik under i Sundet, deraf 82 ved Helsingør, og andre Aar hærgede store Oversvømmelser visse Dele af Landet, navnlig Sønderjylland og Ribeegnen...I sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede var der omtrent 12 Dyrtidsaar, dog ikke alle lige alvorlige, og i de samme 50 Aar havde vi op imod en halv Snes Epidemier, der tilsammen varede i omtrent 25 Aar...Ved den store Pestilens i 1484 menes over en Tredjedel af Befolkningen af være død, 1550-54 udtaltes Frygt for, at den voldsomme Pestepidemi skulde gøre Landet øde paa Folk, og 1563-66 skal 3000 af Ribes 4-5000 Indbyggere være døde."1 1 C. Weismann: Vildtets og Jagtens Historie (1931, s. 13-14).
Vi har en beretning om en naturkatastrofe, der i hvert fald rammer Island år 1226-7 e.Kr.
Sandsumar og Sandvetur - naturkatastrofen år 1226 e.Kr.
Biskupa Sögur (1858, Fyrsta Bindi, Guðmundar biskups saga hin elzta, Frá Gizure Þorvaldssyne, s.553-4) siger: ”Guðmundr biskup fór suðr i sveit um sumarit. Þetta var kallat sandsumar, Som jeg oversætter til: ”Biskop Gudmund fór syd med sit følge under sommeren. Denne blev kaldt sand-sommer, Guðmundr Arason (1161-1237) blev valgt biskop til Hólar år 1203 e.Kr. I år 1209 e.Kr. flygter han til Norge efter kivsmålet med Ásbirningar-ætten under ledelse af Kolbeinn Tumason, der blev dræbt i Slaget ved Víðines (Víðinesbardagi) år 1208 e.Kr. Han må, efter endnu et drab af landsmænd, flygte til Norge efter år 1222 e.Kr. Han vender på et tidspunkt herefter tilbage til Island og bliver her til sin død. Gizurr Þorvaldsson (Gissur Thorvaldsson) (1208-1268) havde været i Norge den foregående vinter før ovennævnte hændelse og er på Island. Snorre Sturluson er også på Island, hvilket vil sige at tiden er år 1220-1237 e.Kr. i de år Snorre ikke var i Norge, og før han blev dræbt 23. september år 1241 e.Kr. af netop Gizurr Þorvaldsson. I Danmark er Valdemar Koning inn gamla (Valdemar II. Sejr) konge, hvorfor tiden er før hans dødsdag 28. marts 1241 e.Kr. Halvøen ”Reykjanes, Reykjanesskagi” (Det Rygende Næs) ligger lige uden Reykjavík i det sydvestlige Island. Lufthavnen i Keflavík ligger på næsset. Området ligner et månelandskab af sort lava, er fyldt med varme kilder, stinker af svovl og er hvor ”Den blå Lagune” (Bláa Lóníð) findes – badningen i hvilken er en af de mærkeligste oplevelser i mit liv. Der er næsten ingen plantevækst i området. Når vi derfor hører at ”eldr var uppe” må vi opfatte dette som at der var ildsprudning, som følge af et vulkanudbrud på Reykjanæs, formentlig år 1226 e.Kr. Ordet ”sandsumar” betegner derfor en sommer, hvor luften og jorden er fyldt med vulkansk sand, kaldet "sandfall" (oldnordisk), herunder muligvis skygger for solen. Dette vulkanudbrud har forårsaget misvækst af græs, hvorfor der har været mangel på sommerfoder til dyrene. Om Vinteren, der følger år 1226-27 e.Kr., skriver Íslendinga sögu: ”Þessi vetur var kallaður sandvetur og var fellivetur mikill Som jeg oversætter til: ”Denne vinter blev kaldt sand-vinter og var [en] stor fælde-vinter Svignaskarð ligger langs hovedvej 1 i det vestlige Island. Ordet ”felli” i ”fellivetur” betegner direkte ”fælde”, men skal opfattes som ”gik tabt, faldt”, dvs. som vi hører en ekstrem streng vinter, hvor misvæksten om sommeren fører til fodermangel under vinterhalvåret, og massetab af kvæg (og mennesker?). Husk at netop i dette tidsrum er Snorre Sturluson en af Islands mægtigste mænd. Hvis han lider så enorme tab, hvad er der sket andetsteds? Ordet ”sandvetur” betegner derfor en vinter, hvor luften og jorden er fyldt med vulkansk sand, herunder muligvis skygger for solen. Biskop Gísli Oddsson (1593-1638) skriver i ”Íslenzk annálabrot Gísla Oddssonar” om året 1226 e.Kr.: ”Vetur markverður vegna skaðlegs sandfoks, einnig myrkvi í hádegi. Som jeg oversætter til: ”Vinteren mærkværdig-gjorde sig ved skadelige sandflugte, ligeledes formørkelse ved middagstid. Denne naturkatastrofe ser ud til fortsætte ind i året 1231 e.Kr., hvor Gísli Oddsson bemærker: ”Sól rauð sem blóð, eldgos aftur við Reykjanes” Som jeg oversætter til: ”Solen rød som blod, ildsprudning omtrent ved Reykjanes”
Vi har en beretning om en naturkatastrofe der rammer hele Jorden og forårsager klimaforandringer.
Ildskriftet - vulkanudbruddene på Laki 1783
8. juni 1783 påbegyndes en 8 måneder lang række af vulkanudbrud i området Laki (Lakagìgar), Skaftafellsyssel i det sydlige Island. De mange vulkanudbrud ender op med at sende en rød sky af svolvdioxid ud over hele Europa, og store dele af Nordamerika (ved vi i skrift fra bla. Benjamin Franklin). Alle læsere har selv oplevet hvordan dette går for sig. Ved midnatstid natten mellem den 20. og 21. marts 2010 begyndte et sprækkeudbrud i Fimmvörðuháls på siden af den isdækkede vulkan Eyjafjallajökull i det sydlige Island. Kort før midnat den 13. april blev der registreret kraftig jordskælvsaktivitet i Eyjafjallajökull-vulkanen ca. 10 km fra sprækkeudbrudsstedet. Om morgenen den 14. april blev en aske- og dampsøjle observeret over Eyjafjallajökull. Denne vulkanske askesky (sandfall) blev ført op i 11 kms højde, og vindretningen gjorde, at skyen ramte Skandinavien, England og store dele af Europa. Dette lammede al flytrafik fra torsdag den 15. april 2010. Asken lagde sig som et synligt lag på Færøerne og i det vestlige Jylland. I 2010 indeholdt skyen heldigvis ikke svovldioxid. Den røde sky i 1783 forhindrede solens lys- og varmestråler i at bryde igennem. Gennemsnitstemperaturen var 2 grader under normalt for årstiden. Mississippi-floden frøs til i New Orleans vinteren 1784, og der var isfyldt i Den Mexikanske Golf. I England ved vi at det yderste af bladene på træerne visnede. Høsten svigtede overalt og forårsagede hungersnød
Der fulgte tre kolde somre, dvs. en klassisk Fimbulvetr (den store vinter, den jernhårde vinter) med strenge vintre uden sommer imellem. I Ældre Edda kan vi se, at under Fimbulvetr er luften så fyldt med støv og forurening, at solens lys- og varmestråler ikke kan trænge igennem skylaget. Udbruddet i 1783 er derfor en nøjagtig videreførelse af beretninger fra dyb fortid. Det anslås at denne naturkatastrofe kostede mange millioner mennesker livet verden over. Vi er enige om at Moder Jord nu i lang tid har givet os varsel om forestående ændringer i klimaet. Flodbølgen i Asien januar 2005 blev også varslet af Moder Jord (til Hawaii, hvor man ikke havde nogen vis at varsle videre på). Jordskælvet i Kashmir oktober 2005 er en del af samme varsel. Vore forfædre har tilset at vi gennem beretningerne om Ragnarok er givet den visdom vi skal bruge. Det ser dog ikke ud til at stammen indtil videre tager denne viden med den rette alvor og forbereder sig på hvad uden tvivl er på vej. Et eksempel kunne begynde med en Plinian Eruption/Udbrud af Vesuvius som forventes at finde sted ca. år 2079 e.Kr. Navngivningen er hentet fra Plinius Den Ældre’s nevø Plinius Den Yngre (61-112 e.Kr.), der modsat sin onkel, overlevede og beskrev udbrudet der begravede Pompeii. Et andet eksempel kunne være at det varme vand fra Den Mexikanske Golf, der gør vejrliget i Danmark/England langt varmene end det ellers ville være, over en periode ikke længere flyder så langt mod nord. Det vil medføre Fimbulvetr. Se tillige afsnittet "Troskifte - stammens evne til at tilpasse sig".
Miljøgudernes Domme
Som et indspark til de selvophøjede1 miljøguder's domme, og deres febrilske forsøg på at gøre ”vi” (menneskeheden) til overherre over naturlovene i de muligvis målbare ændringer i vort vejrlig nu undervejs 2, mener jeg følgende skal indgå som en hjørnesten i den samlede vurdering af årsagen hertil. 1 Man fristes her til at genopfriske Adam Smith’s syn på mennesket som det bl.a. fremstår i ”Theory of Moral Sentiments (1759, s. 189, 222-23): ”We are all naturally disposed to overrate the excellencies of our own character...” (Part III:II). ”The opinion which we entertain of our own character depends entirely on our judgment concerning our past conduct. It is so disagreeable to think ill of ourselves, that we often purposely turn away our view from those circumstances which might render that judgment unfavourable....he is often … bold who does not hesitate to pull off the mysterious veil of self-delusion which covers from his view the deformities of his own conduct... This self-deceit, this fatal weakness of mankind, is the source of half the disorders of human life. If we saw ourselves in the light in which others see us, or in which they would see us if they knew all, a reformation would generally be unavoidable. We could not otherwise endure the sight” (Part III:IV). Citeret fra R. H. Coase: Adam Smith’s View of Man (foredrag i The Mont Pelerin Society, St. Andrews, 1976). Det er naturligvis derfor læresætningerne i Hávamál (vers 54-56 og 64, Ældre Edda) er skrevet som de er. 2 Professor Bjarne Andresen, Niels Bohr Institutet, Christopher Essex, Department of Applied Mathematics, University of Western Ontario og Ross McKitrick, Department of Economics, University of Guelph, Canada: "Does a Global Temperature Exist?" (Journal of Non-Equilibrium Thermodynamics, vol. 32, p. 1-27 (2007). Artiklen kaldes på dansk ”Global temperatur – politik eller videnskab?”.
I menneskehedens tidligste filosofi ser det ud til at:
Vandstanden i Skandinavien ca. år 1000 f.Kr. stod 15-20 meter højere end i dag, hvorfor store dele af Sydsjælland, Sydhavs-øerne, Vest-Jylland og Nordvest-Jylland stod under vand og var ubeboelig. Den øgede vandstand skyldes at landskaberne dengang lå lavere, presset nede af den nu forsvundne is. ”Vi” var dengang lig ”isen”, og isen er en del af naturlovenes uendelige gangen i ring. I tilknytning til tidsrummet år 1.000 f.Kr., og den højere vandstand i bl.a. de skandinaviske farvande, har vi to meget væsentlige historiske begivenheder, der antyder at dette tidsrum har endog ganske store ændringer i klima. Dels har vi en udvandring fra Danmark/Norge/Bohuslen af bronzealder "Tani" (Daner)-folket hen imod afslutningen af Ældre Bronzealder (periode III) i tidsrummet 1300-1100 f.Kr. (se bl.a. afsnittet ”Fra Ægir’s Dør til Ægir’s Sø”). Dels er ophavet til Trojas Fald år 1184 f.Kr. betinget af en række stormjordskælv, der rammer bl.a. Troja, men også Egypten, i tidsrummet op til 10 års-krigen (se afsnittet ”Ragnarok – Troja’s fald”). Disse begivenheder er tæt knyttet til ændringer i klima af årsager vi endnu ikke forstår. Ét er hvad filosofi og historie synes at forklare os om klimaforandringer. Kom her ihu at det er Det Nye Menneske’s filosofi vi erindrer, hvis urhukommelse synes at begynde ca. år 6676 f.Kr. (se ”Bilag Z: Det oprindelige år nul og betydning”). Hvad fortæller naturen os faktisk skete? De fleste er klar over at naturen fører dagbog, og at biblioteket findes på Grønland, nedfrosset i indlandsisen. Noget af den bedste forskning omkring dette på verdensplan foregår på Niels Bohr Instituttet på Geofysisk institut (under Københavns Universitet). Is- og klimaforskning opererer med begrebet ”DO-klimaskift” (DO Events), navngivet efter den danske Professor Emeritus Willi Dansgaard og den schweiziske Professor Oeschger (DO), der først beskrev disse klimaskift efter de første boringer i Grønland i 1966. Et ”DO-klimaskift” betegner stærk og pludselig stigning på 10-15 grader i Grønlands middeltemperatur, afspejlet i Grønlands indlandsis. Temperaturen stiger typisk 5-8º inden for ca. 30-40 år, hvorefter den falder over en længere periode. Dette er naturens målbare dagbogsaftryk. Der er målt 26 ”DO-klimaskift” i tidsrummet 110.000 BP (Before Present, hvor ”Present” = 1950 e.Kr.) frem til 23.000 BP 1. Nøjagtigt som filosofi og historie forudsiger sker disse klimaskift tilsyneladende med ca. 1.500 års mellemrum (helt nøjagtigt 1.470 år).
Dr. Scient. Peter Ditlevsen, Ph.D. fra Niels Bohr Instituttet har 28. februar 2007 offentliggjort en statistisk undersøgelse af denne tilsyneladende målbare klima-ring på 1.470 år1. 1 P.D. Ditlevesen, K.K. Andersen and A. Svensson: ”The DO-climate events are probably noise induced: statistical investigation of the claimed 1470 cycle” (28. February 2007).
I stedet for tidsbegrebet ”BP”, dvs. tid målt tilbage fra 1950, benytter undersøgelsen tidsbegrebet ”b2k” (”before 2 kilo-years” eller ”før år 2000 e.Kr.”). I terminologi er ”BP + 50 år” = ”b2k”. Der findes ligeledes flere forskellige vis at tælle år på når indlandsisen analyseres. Peter Ditlevsen har forklaret mig at den bedste metode synes at være ”NGRIP GICC05”-metoden, og det er resultatet af brugen af denne metode, der gengives nedenfor. Det er her vigtigt at fastslå at Peter Ditlevsen’s statistiske undersøgelse ikke sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt der sker klimaskifte hvert 1470senstyvende år. Det statistiske spørgsmål ved undersøgelsen er hvorvidt de regelmæssige mellemrum på 1470 år er en statistisk tilfældighed, og sandsynligheden for dette. Ifald de 1470 års mellemrum mellem klimaskifte ikke er en statistisk tilfældighed da må der findes en ”udløser” uden for Jord, som f.eks. Sol og solsystemet. Omvendt ifald de 1470 års mellemrum mellem klimaskifte er en statistisk tilfældighed da må der findes en ”udløser” på Jord. Undersøgelsen viser at det ikke ser ud til at klima-ringen har en langtidshukommelse eller besidder en ukendt faktor, der udløser klimaskiftet med 1470 års mellemrum. Det er med andre ord ikke en ekstern begivenhed, som Sol eller solsystemet, der udløser klimaskiftet. Her kan det også stærkt anbefales at stifte bekendtskab med Martin Durkins dokumentarfilm ”The Great Global Warming Swindle” (vist i England på Channel 4 den 8. marts 2007) og på DR2 tirsdag den 17. juli 2007 med den danske titel ”Den store løgn om global opvarmning”. Udover at vise historisk hvorledes hele miljødebatten tidligt blev kidnappet og afsporet af den ekstreme venstrefløj og benyttet som et politisk værktøj, er den vigtige del af denne udsendelse gennemgangen af Solpletteorien. Kort fortalt synes der at være en klar sammenhæng de sidste 100 år mellem en stigende solpletaktivitet og Jordens middeltemperatur. Som vi har hørt er det ikke muligt at beregne en ”middeltemperatur” for Jorden og derfor er denne teori formentligt heller ikke den endegyldige sandhed. Det ser statistisk ej heller ud til at Solen er udløser af klimaskifte. Fortalerne for Solpletteorien siger også blot at det ser ud til at Solens aktivitet i en eller anden sammenhæng falder sammen med klimaets variationer. Her skal vi ikke glemme at en af Solens aktiviteter er at udøve indflydelse på dannelse af skyer. Bl.a. medvirker Eigil Friis-Christensen, direktør for Danmarks Rumcenter (under DTU). Denne konklusion antyder da at der i klima-ringen findes en endnu ukendt ”udløser” på Jord af klima-skiftet. Denne ”udløser” af klima-skiftet kan tage form af ”kaos” og/eller kan være en ”kraft” i naturen selv, der kan beskrives af naturlovene. Én ting det ikke kan være er at menneskeheden er ophavsmand til et klima-skifte. Et forslag til den endnu ukendte ”kraft” fremføres af Mads Faurschou Knudsen fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet og geofysiker Peter Riisager fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 1. Ingen af de to forskere har andel i den religiøse uredelighed, der hersker i den nuværende klimadebat. Deres undersøgelser viser ”at nedbørsmængden i troperne er blevet påvirket af ændringer i Jordens magnetfelt gennem de sidste 5.000 år”, og at ”vores resultater viser en stærk korrelation mellem styrken af Jordens magnetfelt og nedbørsmængden i troperne”. Et fald i Jordens magnetfelt får flere kosmiske partikler til at trænge ind i atmosfæren. Dette øger dannelsen af skyer, og dermed nedbør. Kosmiske partikler (kosmisk stråling) tager sit ophav i stjerner, der springer i luften mange lysår væk fra Jorden. Dette synes at understøtte Henrik Svensmark fra DTU’s tanke og teori om at ”klimaet i høj grad styres af den kosmiske stråling, der strømmer ind i Jordens atmosfære fra rummet” 2. Hvad jeg kalder "kraft" kan derfor være "kosmisk stråling". 1 Se Sybille Hildebrandt: Ny dansk forskning understøtter kontroversiel klimateori (12.1.09, www.videnskab.dk )
Måske skal vi forestille os at det ”kaos”, der er ophavet til klimaskiftets ”kraft, udløser”, er en mangfoldig række af forskellige forhold. Rejsen begyndes måske i rummet uden for Jordens atmosfære, men først når de falder i hak på Jord udløses klima-skiftet. Fra filosofi og historie ser det ud til at is, og dermed vandstand og havstrøm på Jord, har afgørende indflydelse. Disse forhold behøver ikke at være ens ved hvert klimaskifte, men når de deltagende dele i ”formlen” opnår den krævede tilstand, udløses klima-skiftet. Vi kan måske se dette som den vis trafikpropper opstår på, et fænomen der heller ikke kan forklares fuldt ud, men som ligeledes har hjemme i kaos-teori. På et givet tidspunkt, afhængig af antal biler, type af biler, bilernes hastighed, type af fører af hver enkelt bil, vejret, antal vejbaner, deres tilstand og hvorledes bilerne opfører sig på vejen, opstår pludseligt, aldrig gradvist, en trafikprop.
Klimaskifternes begyndelse fordelt på tid
Kilde: P.D. Ditlevesen, K.K. Andersen and A. Svensson: ”The DO-climate events are probably noise induced: statistical investigation of the claimed 1470 cycle” (28. February 2007, p. 130, Fig. 1.).
Det Nye Menneske’s urhukommelse synes at begynde ca. år 6676 f.Kr., og viser måske en tidsperiode på 7 x 1500 år, som en underdel af en større ring. Det er derfor ikke sikkert at Det Nye Menneske’s hu vil erindre mere end ”skifte” hvert 1500 år. Peter Ditlevsen’s statistiske undersøgelse antyder at klima-ringene er mere komplekse end dette.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Indholdsfortegnelse |
