Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

Bilag D: Narts sagaerne

Narts sagaerne er stort set ukendte i Norden, hvilket er uheldigt da sagaerne er vigtige historiske beretninger nødvendige for den sande forståelse af vor egne sagaer. Narts sagaerne er fortalt og nedskrevet af Osseterne i Kaukasus-bjergene, som jeg argumenterer for er efterkommere af den generiske betegnelse "Alani-folket", og med hvem vi har mange skikke tilfælles.

Narterne ("Nart" (ental), ”Nartæn” (flertal) på ossetisk, ”Narts” på engelsk) er helte, der levede i gamle dage. Ordet "Nart" (mand, helt) genfindes mange steder. I Rig Veda (bog 8:XXIV. Indra) har Indra et heite "nRtama" (mest heltagtige). På oldirsk "nert", i Avesta "nar-". Det synes at "nár" (oldnordisk) med betydningen "lig, dødt legeme" må være udledt fra samme forståelse. Da Narterne i sagn er ganske hovmodige må ordet "nar", hvis oprindelse ikke synes afklaret, kunne knyttes til Narterne, f.eks. i forståelsen "opblæst nar".

I Rig Veda (bog 8:XXIV. Indra) lyder det om Indra:

"Mest Høje, mest heltagtige (nRtama)..O du som tordner...."
(sætning 10-11)

Narterne er derfor beretninger om de udødelige forfædre, herunder vore egne.

Narternes helte: Uryzmag, Batradz, Soslan/Saslan 1, Harnytz og Atsamaz.

1 Ætlingen, senere Balder

 

Satana/Sataney-guasha/Satanay: Moder til Narterne , kendt for sin skønhed, evige ungdom og visdom.

Batradz: Skrives på ossetisk "Батырадз" (Batiradz, Batradz). Han er ErilaR (Jarl) æt, hærleder og den fremmeste af alle krigere. Sagnene om Kong Arthur har et fælles ophav hertil, og historien forklarer os hvorfor. Som i vore egne sagn har Batradz et helligt sværd (se afsnittet "De hellige sværd"). Igen som i vore egne sagn, er sværdet det forfædrene sværd, som Batradz som en ungersvend trak fra rødderne af et træ (hvor rødderne er fortid, nutid og fremtid). På sit dødsleje beder Batradz om at hans hellige sværd skal vende tilbage til søen, hvor en gudinde i vandet får tag i det (se afsnittet "Gudinden Dísar").

Nykhas: Narternes Ting og råd.

Kuvd: Højtid.

Uastyrdzy/Uastyrji: Skytshelgen for mennesker, krigere og rejsende. Han fejres 3. uge i november under den vigtigste fest i Nord-Ossetien, Jioguyba-festen. Uastyrji er visuelt opfattet som en gammel gråhåret mand (dvs. Odin/Wodan som shaman). I hvert eneste hjem bages 3 oste-kager til denne specielle lejlighed; symboliserende himlen, solen og jorden. I gamle dage bryggede man tillige speciel øl til lejligheden. Den 2. største fest er ligeledes en fejring af Uastyrji; Khetaga-festen der finder sted 2. søndag i juli. Her fejres det at Uastyrji viste sig for Alani-prinsen i den hellige lund Khetaga. Oldermanden (khistar) siger: "Uastyrji, giv os din velsignelse!". Herefter rejser alle sig op fra langbordet og skåler.

Afsati (Æfsati): Skytshelgen for vilde dyr.

Tutyr: Skytshelgen for ulve.

Kurdalagon (Kurdalægon): Himmelens smed, der rider på sin hammer, og altid hjælper Narterne 2

2 Kendes som ”Velent” i Thiðrekssaga, ”Weland” (oldengelsk) og ”Wayland” (nuengelsk) i Beowulfkvadet (sætning 455) og Deor-digtet samt ”Völund” i Völundarkviða, Edda Sæmundar (Poetiske Edda). I den finske folketro kaldes smeden "Seppo Ilmarinen".

 

Balsag: Ejer af et magisk krigshjul.

Syrdon: Udspekulerende og durkdreven Nart 3.

3 Loki

 

Sainag-Aldar: Ondskabsfuld og hævngærig person, der dræber Narthelten Batraz.

Zed (izaed, ized): himmelske budbringere. Er identiske til vor oprindelige "engel", senere "valkyrie". Det ossetiske ord "izaed, ized" kan være identisk til Avesta-persisk "yazata" (værdig til tilbedelse) fra roden "yaz" (tilbedelse).

Donbetyr (Donbettir): Herre af Don-betyrs-folket.

Don-betyrs: Folket der bebor søer og floder (Don= vand). Generelt godsindede. Don-betyrs folkets herre Donbetyr havde en datter ved navn Dzerassa. Fra hende nedstammer alle Narter, dvs. Dzerassa er Moder Jord .

Terk-turks: Narternes fjender, dvs. de tyrkiske folkeslag.

Gumirs: Jætter der boede på jorden før Narterne 4 

4 Identisk til Völuspá, vers 2. Cro-Magnon mennesker?

 

Uaigs: Menneskeædene jætter 5.

5 Identisk til Vafthrúdhnismál 37, ”Hræsvelgr” (lig-svælger)

 

Fandyr: Musikinstrument udformet som en bue.

Duags: Naturens guddommeligheder.

Uazai: Område i Digora-kløften, det nordlige Ossetien-Alania. Det er befolkningen i landsbyen Digora hvis DNA-profil er tættest på vor egen. Se "Bilag L: DNA - to staldbrødres vidnesbyrd og Helligdoms Ed".

Rong: Narternes favoritdrik, lavet af honning 6

6 Mjød

 

Wacamongæ: Narternes magiske kop , hvorfra de alle drak. Betyder ”ordviser” 7

7 Dette må være den hellige kop fyldt med poesiens mjød, der gav Odin guddommelig inspiration.

 

Narternes cyklus handler om Narternes heltegerninger. I gamle dage kom Narterne til himmelen for første gang. Ikke én gang skulle de igennem landet hvor Uaigs-jætterne boede. Narterne var rastløse, så de vandrede til bunden af havet, hvor Don-betyrs- og Terk-turks-folkene, og Gumirs jætterne befandt sig. De sloges altid, inklusive med guderne, og alle slag endter med et gilde. Narterne selv bliver også beskrevet som jætter, men formentligt mere i betydningen af at de er høje. Narterne er ganske hovmodige.

Georges Dumézil viste i 1948 (se ”Gods of the Ancient Northmen” (kap. 3, s. 64) at beretningen i Völuspá (vers 32-35, Ældre Edda) om Lokis drab af Balder gengives identisk i Narts sagaerne , hvor Loki optræder som Syrdon og Balder som Soslan/Sasland/Sozryko. Der er ingen tvivl om at Ældre Edda kan føres direkte tilbage til Narts sagaerne, og at begge har samme oprindelse. Folkevandringerne forklarer hvorfor vi har samme beretninger så forskellige steder på den nordlige halvkugle.

 

 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk