Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

Bilag AB: Alle tiders historiske kæmper

 

"Oc det er som viiß Mand haffuer sagt;
At et vel forordnet oc florerendis Kongerige er vden en Historico,
lige som et kaasteligt oc vel vdstafferet Billede vden liff oc mælende:
Thi det haffuer vel en practig oc stadtzelig anseelse:
Men naar mand vil vide, huem det er, eller huorledis det er kommet til sine mange smycker oc herlighed,
da kand det (Som en død stock oc sten) huercken mæle, tale eller giøre nogen rede for sig,
oc bliffuer derforre icke andet end en død oc forglemmelige malning".

(Claus Cristoffersen Lyschander: Danske Kongers Slectebog (1622, Forord tilegnet Christian IV, s. XIX-XX))

 

Vel nok den vigtigste del i en stammes forståelse for hvem de er, og hvem de vil blive, er viderebringelsen af hvem de var. Vi kender desværre ikke de skjalde og munke, der nedskrev Widsith-digtet og Beowulf i 6-700 tallet e.Kr., samt beretningerne i Ældre Edda fra 800 tallet fremefter. Derfor må disse forblive ukendte.

Den engelske munk Bede/Bedae (673-735) bør ligeledes fremhæves.

Vi kender dog mange af de store personligheder, der gennem deres livs virke har tilset at vi i dag stadig har muligheden for at vide hvem vi er. Jeg har nedenfor forsøgt at gengive min lille liste over de personer jeg finder har haft størst indflydelse gennem tiderne. Det fremgår tydeligt fra denne liste, at da vi begynder at nedskrive vor historie har den katolske kristendom sat sig på vore landområder, og derfor er kvinder fjernet fra viderebringelsen af denne viden i skrift. Det har naturligvis ikke været tilfældet i praksis, hvor hver moder har gjort sine børn til Daner gennem uddannelse.

(ingen kendt afbildning)

Snorri Sturluson
1179-1241
Høvding, medlem af Althinget, historieskriver

Sven Aggesøn
1150-1220
Hirdmand og historieskriver

Saxo Longus Grammaticus
ca. 1152-1222
Hirdmand, klerk og historieskriver.

Identisk til Saxo Agisson, præfekt for Tallinn efter 1219, og derfor broder eller halvbroder til Sven Aggesøn? Tilnavnet "Longus" (den høje, den lange) fremgår af Sjællandske Krønike (Chronica Sialandiæ for året 1103), dateret til sidste halvdel af 1200 tallet. Tilnavnet "grammaticus" opstår fra Den Jydske Krønike (Saxonis Gesta Danorum in compendivm redacta) fra ca. år 1340, der er en forkortet genudgivelse af Gesta Danorum. Saxo beskrives her som "origine Syalandicus" (herkomst Sjælland).

 

chap35-34-85.jpg

Øverst Titelblad,
Saxo: Gesta Danorum, 1514

(ingen kendt afbildning)

 

Christiern Pedersen
ca. 1480-1554
Kannik, historieskriver og bogudgiver

Peder Laale Person
1506- ?
Ordsprogssamler

chap35-34-79.jpg

chap35-34-3.jpg

William Shakespeare
1564-1616
Barde

Anders Sørensen Wedel
1542-1616
Folkemindesamler og Kongelig Historiograf

Arngrímur Jónsson
1568-1648
Rektor og historieskriver

chap35-34-17.jpg

chap35-34-81.jpg

chap35-34-80.jpg

Þormóður Torfason
(Tormodus Torfæus)
1636-1719
Fred. III.’s oversætter fra oldnordisk
til latin, dansk. Håndskriftsindsamler og historieskriver

Peder Syv
1631-1702
Sprogforsker og folkemindesamler

Ole Worm
(Olao Worm)
1588-1654
Læge og oldforsker

Peter_frederik_suhm.jpg

chap35-34-82.jpg

Peter Frederik Suhm
(1728-1798)
Historieskriver og bogsamler. Hans værk "Om Odin og den hedniske Gudelære og Gudstieneste udi Norden" (1772) er i verdensklasse, og er inspirationen for fremtidige slægter, herunder Grundtvig.

Ludvig Holberg
1684-1754
Forfatter, digter og historieskriver

Árni Magnússon
1663-1730
Professor og oldforsker

Hans Christian Andersen
1805-1875
Forfatter, digter, historieskriver

Nikolai Frederik Severin Grundtvig
1783-1872
Præst, digter, Asalærens skaber og historieskriver

Adam Oehlenschläger
1779-1860
Digter, historieskriver

 

chap35-34-83.jpg

 

 

Svend Grundtvig
1824-1883
Folkemindeforsker. Næstældste søn af N. F. S. Grundtvig og hans 1. hustru, Lise Blicher.

 

 

chap35-34-85.jpg

chap35-34-78.jpg

 

Gudmund Schütte
1872-1958
Filolog og historiker

Axel Olrik
1864-1917
Folkemindeforsker

 

 

 

 
 chap35-34-19.jpg

Ludwig Albrecht Gebhardi (1735-1802): Allgemeine Weltgeschichte (Bind 32 & 33 omhandler Danmarks og Norge historie. Disse blev oversat fra tysk til dansk af J. E. Heilmann under titlen ”Kongerigerne Danmarks og Norges samt Hertugdømmerne Slesvigs og Holsteens Historie” (1. Bind 1777; 4. Bind 1797). Ovennævnte er en vignet fra Kongeriget Danmarks Historie (1797, Fierde Bind).

I vignetten, og derfor i slutningen af 1700 tallet, fremhæves følgende historikere som værende de mest væsentlige i samtiden:

Suhm = Peter Frederik Suhm (1728-1798),

Sven Edstrits = Kong Svend II Estridsøn (regent 1047-1074),

Schiønning = Gerhard Schøning (1722-1780),

Saxo Gr = Saxo Longus Grammaticus (ca. 1152-1222),

Snorro = Snorri Sturluson (1179-1241),

Series histor. Regdan Norvag Thormodi Torfæi.  = Þormóður Torfason (1636-1719),

Langebeck = Jacob Langebek /Langebeck (1710-1775),

L. Holberg. = Ludvig Holberg (1684-1754),

Iohan Gram = Hans Gram (1685-1748),

A. Hvidfeld = Arild Huitfeldt (1546-1609),

Schlegel = Johan Frederik Wilhelm Schlegel (1765-1836).  

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk