Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

 
Bilag AA: Grundtvig – Åndelig høvding og asalærens store skaber

Fra sin død i 1872 er Nikolai Frederik Severin Grundtvig ’s liv og levned blevet beskrevet utallige gange. Hvor byens bedste borgere ikke behandlede Grundtvig pænt i levende live gik det hurtigt op for samme at hans store virke måtte retfærdiggøre at hans eftermæle skulle gøres bedre.

Vi har stort set alle høstet frugterne af Grundtvig ’s klogskab gennem ophold på højskoler eller gennem deltagen i aftenundervisning, men Grundtvig’s virke forbliver stadig fortalt gennem kristendommen, og dermed et græsk/romersk glughul. Ved Fenrisulvens behårede bagdel! Intet kunne gøre Grundtvig mere harm end når vor historie og sæder blev omskrevet på denne vis:

”Sønner og døttre af Nordens Aand:
........
Knusde dermed det stolte Rom,
Som der skal evig kvædes om!”

(Nordens Mythologi (1832):Rim-Brev til Nordiske paarørende)

Axel Olrik (1864-1917) udtrykker det således i ”Danerne ved deres fremtræden i historien” (Dansk Tidsskrift, 1903, s. 9-25):

”NAAR man spørger Folk om, hvornaar Rom blev anlagt, eller naar det persiske Rige blev til, kan de fleste dannede Mennesker svare saa nogenlunde derpaa. Men hvis man spørger dem, hvornaar det Folk og den Stat, som de selv tilhører, er opstaaet, vil de være blottede for Svar. Er de meget kloge, vil de sige, at det taber sig i forhistorisk Dunkelhed. Men hvor meget man kender, véd faa; og Historikerne har næppe stillet de givne Data tilstrækkelig tydelig frem for den almindelige Bevidsthed; de har overladt Danmarks ældste Historie til fri Tumleplads for fremmede, dvs. tyskerne”.

Vi skylder derfor at tilføje til Grundtvig ’s eftermæle beretningen om hans virke for den forne sæd – Folketroen, der er central til forståelsen af Grundtvig og hans person. Det må være for andre at bedømme om jeg her fuldt ud er i stand til at gøre dette. I det mindste håber jeg at kunne give andre lysten til at tage fat i Grundtvigs arbejder, mange af hvilke er intet uden mesterværker.

Grundtvig var ”en aandelig Høvding med meget faa Ligemænd i Nordens Historie. - Naar Samtiden trods dette ikke har ydet hans mange indholdsrige Skrifter den Opmærksomhed, man skulde vente, skyldes det for en stor Del den ejendommelige Særstilling, han fra første Færd kom til at indtage i vort hjemlige Aandsliv. Grundtvig var en Kæmpenatur, der gav sin Tro og sine Meninger saa kraftige Udtryk i alt, hvad han skrev, at enhver Læser blev tvungen til at tage Parti - for eller imod det Livssyn, som han forkyndte” 1.

1 Udgiverens forord i ”Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup” (1904, 1.bind).

Grundtvig giver i forordet til Nordens Mythologi (1832, XXIII-XXIV) svar på tiltale til alle samtidens fjender om hvorfor han brugte hele sit liv på at bringe ”asa-læren” ind i nutiden:

”Det gruelige derved blev altsaa kun det, at jeg i Aanden, altsaa i Grunden, var Odin selv, eller som Rühs alt for smigrende fordum kaldte mig ”Asa-Lærens store Skaber” og det kunde jo falde besværligt nok at svare til, men naar endelig galt skulde være, fik jeg jo at finde mig deri, og see til at skikke mig derefter, ved, snarest mueligt, at avle en Flok Gude-børn til As-Gaards Befolkning, da det naturligviis var alt for kiedsommeligt ret længe at være ene om al den Pragt og Herlighed! See, det var Svaret, som Ingen hørde, men er dog en Spas, der muelig kan blive Alvor!”

Jeg ser i Grundtvig den dybe indre vrede der hele livet plagede Grundtvig. Han er fanget af sin samtid, opdragelse og uddannelse i en kristendom, hvis fortolkning han ved ikke er sandfærdig, og som ikke er ham eller resten af hans landsmænd, men som han er nødsaget at forsvare. Derfor svinger han hele livet mellem ekstrem kristen fanatisme (udgivelsen fra 1812) og helt utroligt sandfærdige gengivelser af vor tidlige historie og forståelse for den forne sæd.

Hans ekstreme kristne holdninger er ekstreme fordi han i sit indre har mere tillid til den forne sæd, men hverken kan erkende dette over for sig selv eller sine omgivelser. Den teologiske umulige knude han er stillet overfor kan Grundtvig ikke løse, og det driver ham til nær vanvid.

Udover hans utrolige skriveevne og trofasthed mod sine landsmænd er den eneste faste livline i Grundtvigs liv at han ”gik ind i det nye århundrede som hedning”.

I 1832 skriver han1:

”Jeg skrev nemlig fordum om Nordens Myther, ikke blot for at skrive en Bog, men især for, om mueligt, at meddele Læseren min Ungdoms-Kiærlighed og Begeistring for dem...”

”Og naar jeg da nu følde, at, efter fem og tyve Aars forløb,
betragtede jeg Nordens Myther med samme Øine,
som da de først begeistrede mig1.

1 Nordens Mythologi (1832, Forord XIV-XV).

I 1867, 84 år gammel, skriver han følgende digt:

”Hedning -stammen i Højnorden
Er den eneste paa Jorden,
Som har skæbnen visdom kaldt,
Er den eneste tillige,
Som i evighedens rige
Har af tiden ventet alt!”

Som hægtæssen sad Grundtvig på muren med et ben i kristendommen og et ben i den forne sæd. Han havde, mere end nogen anden, kendskab til begge.

 

N.F.S. Grundtvig’s liv og levned – i stikordsform

Født 8. september 1783 Udby, Sydsjælland.

1792-98 Ophold hos slægtninge i Thyregod, Vejle med undervisning i græsk, latin og religion.

1800 begynder han som 17-årig at læse teologi ved Københavns Universitet (i et senere tilbageblik udtalte han, at han gik ind i det nye århundrede som hedning).

1802

Grundtvig ’s fætter Henrich Steffens (1773-1845) drog 1799 til universitetet i Jena, nuværende Tyskland, der i samtiden var tysk filosofi og digtnings nye højborg. Han kom tilbage til København i 1802 med sin nye lærdom om den romantiske naturfilosofi. Under sommeren 1802 møder Steffens den 23-årige Adam Oehlenschläger (1779-1860) og efter en 16 timers uafbrudt samtale skriver Oehlenschläger sit første værk ”Guldhornene” (1802)1. I november 1802 afholder Steffens en forelæsningsrække på Elers Kollegium, København. Grundtvig deltager i nogle af disse forelæsninger. Han har ikke helt styr på hvad Steffens forsøger at sige omkring tysk filosofi, men han er dybt imponeret over hvad Steffens sagde om ”Die Liebe der Niebelungen”2.

1 Adam Oehlenschläger: Erindringer (1850, s. 188, bind 1)
Grundtvigs private optegnelse dateret 30. december 1806 gengivet i ”Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup” (1904, s. 110-113)

Det er fra universitet i Jena at Niebelungen-myten fra år 1203 e.Kr. glider ind i den spirende tyske nationalisme, der igen fører til den Preussiske aggression og videreføres af nazisterne i 2. Verdenskrig. Her spiller Richard Wagner’s opera ”Der Ring des Nibelungen” fra 1848/53-74 en ikke ubetydelig rolle.

1803 kandidat

1805-8 Huslærer på Langeland hos familien Steensen-Leth på Egeløkke Gods.

Adam Oehlenschläger udgiver i 1805 den utroligt velskrevne ”Vaulundurs Saga” baseret på Völundarkviða om brødrene Slagfiður, Eigil og Vaulundur (Völund/Wélund) af Finnernes Æt, hvori indgår Odin , Alfader, Valkyrier, Norner og Valhalla.1 Denne saga gjorde et dybt indtryk på Grundtvig 2.

1 Poetiske Skrifter (1805, s. 1-74, bind II). Oehlenschläger synes at have lovet Grundtvig og andre samtidige at han ville oversætte de islandske sagaer til dansk. Se ”Lidet om Sangene i Edda” (Ny Minerva, september måned 1806)
2 Grundtvigs private optegnelse dateret 30. december 1806 gengivet i ”Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup” (1904, s. 110-113). ”Lidet om Sangene i Edda” (Ny Minerva, september måned 1806)

Grundvig beretter:

”Nu stod Jeg paa en Punkt, hvor kun eet Stød behøvedes til at drive Mig frem til Nordens Oldtid, lade Mig omfatte den med samme Kærlighed, som Jeg stedse følte for den, og med et lysere Blik. - Stødet var en Bearbejdelse af det eddiske Dig[t] Skirners Rejse, der stod indrykket i Majheftet af Rahbeks Minerva 1806. - Ved min uvilkaarlige Harme over dette Produkt, lærte Jeg først ret at skønne, hvor forskellige mine nærværende Standpunkter vare fra dem, paa hvilke Jeg forhen gennem Mørket havde seet henimod gamle Norden”1 .

1 Grundtvigs private optegnelse dateret 30. december 1806 gengivet i ”Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Udvalgte Skrifter ved Holger Begtrup” (1904, s. 110-113)

I Rahbeks månedlige udgivelse ”Ny Minerva” offentliggjorde Jens Møller, Adjunkt ved Slagelse Latinskole, fra 1808 Professor i Theologien, i maj måned 1806 digtet ”Skirners Rejse eller Kiærlighed Gudernes Straf”. Dette rim mente Jens Møller stemte overens med hvorledes de gamle eddakvad blev gjort. Grundtvig blev rasende over dette mislykkede arbejde, som han fandt var en germansk vanhelligelse af eddakvadets ånd og poetiske gnist.2

Knud Lyne Rahbek (1760-1830). 1790-98 Professor i æstetik. 1809 meddirektør på Det Kgl. Teater. 1816 Professor i litteratur. 1794-1808 redigerede han alene tidsskriftet ”Ny Minerva”.
2 ”Lidet om Sangene i Edda” (Ny Minerva, september måned 1806). Om Asalæren” (Ny Minerva, maj måned 1807)

Dette var øjeblikket Grundtvig havde ventet på og sværdet måtte nu trækkes af jorden. Som modtræk offentliggør Grundtvig i ”Ny Minerva” i september 1806 sit første skrift ”Lidet om Sangene i Edda”. Her ser vi for første gang Grundtvig på valpladsen som hævner af forfædrenes, Ase- og Vane-slægtens, krænkede ære. Allerede fra dette tidspunkt kan vi se at Grundtvig, som han selv vedstår, vakler mellem kristendommen og den forne sæds naturfilosofi.

I ”Ny Minerva” for maj måned 1807 har Grundtvig taget den fulde konsekvens af krigserklæringen mod forfædrene og offentliggør skriftet ”Om Asalæren” hvor han, kun 24 år gammel, giver sit første bud på hvorledes forfædrenes visdom kan gøres nutidige. Det er dette skrift der definerer begrebet ”Asalæren” som en moderne betegnelse for den forne sæd, og ophavsmanden er Grundtvig.

”I Mænd, som bygge paa Norges Fielde og Danmarks Sletter! I ere da vel ikke end saa vanslægtede fra Eders Fædre, at I ville nægte den af Eders Landsmænd al Deeltagelse, der i Alderens Foraar frembærer sit Liv, som et Offer til Norden”1 .

1 ”Om Asalæren” (Ny Minerva, maj måned 1807).

1807 Admiral Nelson bomber København i september og tager verdens 2. største flåde i krigsbytte som en retfærdig straf for en dybt ubegavet udenrigspolitik, der har ført Danmark/Norge i strid med resten af stammen. Dette koster Norge i 1814, der sættes under svensk overherredømme.

1808-10 underviser Grundtvig ved Det Schouboeske Institut, København

I 1808 udkommer 1. udgave af ”Nordens Mythologi” der senere skrives kraftigt om og udgives igen 1832.

I 1809 udkommer ”Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord”

1810-13 kapellan ved faderens kirke, Udby, Sydsjælland

1810 har Grundtvig en stor depression der medfører en fanatisk fundamentalistisk kristendom hos Grundtvig, der afspejles i udgivelsen i 1812. Måske skyldes depressionen at han ikke brød sig om at skulle være kapellan i faderens kirke. Det er pligten over for faderen der gør at han intet valg har. Så snart faderen dør drager han derfra igen.

1811 udkommer ”Optrin af Norners og Asers kamp”

1812 udgives den første af hans verdenskrøniker ”Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng”

Dette værk bragte Grundtvig store vanskeligheder. Blandt andet blev hans ansøgninger om ansættelse ved universiteterne i København og Christiania afvist. I betænkningerne fra universitetsdirektionen ved Københavns Universitet hedder det at ”Verdenshistorien underordnes ved Capellan Grundtvigs vilkaarlige Behandling et af ham adopteret theologisk System..... med en umaadelig Selvtillid til en original Aandskraft og usømmelig Ringeagt mod anderledes tænkendes Overbeviisninger og Domme”.

1813 faderen dør og Grundtvig drager tilbage til København

Grundtvig skriver i artiklen "Om Afguderie" fra 22. juni 1813 af han anså Asalæren ”som det Sandeste, Mennesker have digtet”.

1814 Verdenskrønike nr. 2 ”Kort Begreb af Verdens krønike” (aldrig færdiggjort). Suppleres med en lille bog ”Europa, Frankrig og Napoleon. En dansk historisk Betragtning” hvor folkeånden, ordet og tungemålets betydning fremhæves. Tabet af Norge til arvefjenden og Københavns dybt ubegavede beslutninger ligger lige under overfladen.

1816-19 Grundtvig beder i sin udgivelse ”Dannevirke” alle om at indlevere gamle danske ordsprog til brug for den senere oversættelse af Saxo og Snorre , som han allerede her planlægger.

1817 Verdenskrønike nr. 3 ”Udsigt over Verdens Krønike fornemmeligen i det Lutherske Tidsrum”. Værket er et opgør med tysk filosofi og teologi.

1815-20 oversætter Grundtvig som den første overhovedet, og før englænderne selv oversatte digtet fra oldengelsk til nu-engelsk, Beowulfkvadet til dansk under titlen "Bjowulfs Drape" (udkom 1820)

1821 ansat som præst ved Præstø og Skibbinge

1818-23 udkommer Saxo's ”Gesta Danorum ” - hos Grundtvig "Danmarks riges krönike"

1825 udkommer Snorre's ”Heimskringla” - hos Grundtvig "Norges Konge-krönike”

1826 Grundtvig idømmes livsvarig censur for at have anklaget teologi-professor H.N. Clausen for falsk lære og krav om hans afgang (anklagen blev fremført 1825 i skriftet ”Kirkens Giænmæle”)

1829-31 besøger 3 gange England for at studere oldengelske håndskrifter. Grundtvig finder i England at der sker noget i det politiske og sociale liv, herunder specielt det frie liv engelske borgere havde1 . Opholdet ændrer Grundtvigs syn på det menneskelige fra at være noget sekundært i forhold til kristendommen, til tanken om ”Menneske først – og kristen saa” 2. Her formes tanken om at komme Danerne til undsætning ved at opbygge højskoler, der skulle være ”en skole for livet” og indvie den danske bonde i stammens fortid, modersmålet, kristendommens væsen, medborgerskab og livsduelighed. Hans tanke er at kortslutte det lukkede uddannelseskredsløb i Danmark præget af kristendommens dogmer ved at lave et nyt uafhængigt oplysningskredsløb. Hjælpemidlerne var forståelse for fortiden og oplysning gennem skrift og tale eller i Grundtvigs udgave ”det levende ord”.3

1 Se ”Politiske betragtninger” (1831).
Dette er ordret en videreførelse af Ludvig Holberg (1684-1754) der, som Grundtvig , rasede over den kristendommens falske lære i Folkekirken og latinskolerne i Danmark/Norge i sin samtid. Han skriver i ”Moralske Tanker (1744,3):

”Børn maa giøres til Mennesker, førend de blive Christne” og
”hvis een lærer Theologie, førend han lærer at blive Menneske, bliver han aldrig Menneske”.

[Tilføjet 9. maj 2007]:

Grundtvig skriver i ”Nordens Mytologi” (1832, Nordens Kæmpe-Aand, s. 136-7): 

”Ja, Holberg og jeg er vel kun halv om halv gode Venner, blandt Andet, fordi han gjorde paa Dansk, hvad Saxo ikke for hele Roms Eie vilde giöre paa Latin, i det han saagodtsom slog Streg over alle Folke-Sagnene i Danmarks Historie...”. Senere skriver han om Holberg: ”...thi det er et af de store Vidnesbyrd om Nordens grundhistoriske Kierne, at vor store Komiker kom saa betimelig, var saa dyb, og saa historisk videnskabelig. Derfor levede og virkede han, ei blot til Lyst, men gjorde Folke-Aanden i Moders-Maalet og Efter-Slægten al den Tjeneste, Norges störste Genius i den ny Tid kunde, og som der hörde Helte-Mod til at vove, og Kæmpe-Kræfter til at vise. Latinen herskede i vor Bog-Verden, Stivhed, Flauhed og Tomhed, alle vegne, undtagen i Kirken og i Danne-Kvindens Hjerte, med Holberg skabde en Dansk Bog-Verden, hvori den Latinske maatte finde sin Grav, han gav Unatur et dödeligt Saar, som vi vil haabe aldrig bliver lægt, og han skaanede baade Kirken og Danne-kvinden, skiöndt han ei vidste at skatte dem.
3 Se ”Det Danske Fiir-kløver eller Danskheden partisk betragtet” (1836) og ”Skolen for livet og akademiet i Soer”(1838). [Tilføjet 15. september 2010]: I ”Det Danske Fiir-kløver eller Danskheden partisk betragtet” (1836, Kongen og Folket, s. 12-13) skriver han: "Ja, Danmarks Lykke er bestemt mageløs, det har ingen mere Kald til at paastaae, end Historie-Skriveren, som nys efter en lang Udenlands-Reise, der gav rigelig Stof til Sammen-Ligning, pludselig opdagede, hvad han endnu ikke havdet mærket, at Danmark ved to Kæmpe-Skridt i al Stilhed havde tilbagevundet sin oprindelige, altsaa naturlige Forfatning, den Bedste under Solen, saa det Konge-Rige har nok, før vi ret vidste det, lykkelig overstaaet sin Krisis, og behøver blot i al Magelighed at følge den Vei, Det nu er paa, for at blive til Alt hvad Det har Anlæg og kan saae Lykke til, altsaa, efter alle Mærker, om ikke til noget meget Stort, saa dog til noget meget Godt, der giver om ikke den største Ære, saa dog den største Glæde.

Vi behøve nemlig blot at læse Saxos Danmarks-Krønike med lidt Opmærksomhed, for at see, at "Kongens Ene-Herredømme" og "Folkets aabenlydte Stemme-Frihed" er Rigets Arilds-Lov, vel ikke med "Pen og Blæk", men hvad der er meget meer: I Virkeligheden,..."

 

”Ja, I Sønner af Kæmpe-Æt!
Lad os forstaae vor Fordeel ret!
Slagne vi er over hver sin Læst,
Frihed er hvad os tjener bedst,
........
Frihed lad være vort Løsen i Nord,
Frihed for Loke saavelsom for Thor ,”

(Nordens Mythologi (1832):Rim-Brev til Nordiske paarørende)

Grundtvig fortsætter kampen for at frigøre sig af et historiesyn bygget på kristendommens dogmer. I anledning af 25-året for hans første skrift ”Lidet om Sangene i Edda” (1806) genudgiver han en stærkt omskrevet

1832 ”Nordens Mythologi”

Grundtvig har i ”Nordens Mythologi” en teologisk samtale med sig selv om ligheder og forskelle mellem Folketroen – den forne sæd eller hos Grundtvig ”naturalister” og Den Evangelisk-Lutherske fortolkning af Bibelen .

Teologisk fremhæver Grundtvig at ”trætten og tvistepunkten mellem kristne og naturalister......... for en åndig skabning må være synd og lede til fald, må naturalisten indse, det er heller ikke værdt at trættes om. Sagen er kun, om skaden kan helbredes på naturlig måde eller ikke, og det er vor store kirkelige trætte”.

Denne forskel er stadig den altafgørende teologiske forskel mellem Folkekirken og Folketroen/den forne sæd. Begreberne ”synd” og ”syndsforladelse” er ukendte i Daner sæd. Vi har ”skyld” og ”uskyld” der afgøres ved lov og domstol, og begge udspringer af Daner vilje og sæd. Der findes ingen mellemmand, der er blevet givet fuldmagt af nogen som helst til at kunne give ”syndsforladelse”.

Grundtvigs livslange konflikt med sig selv fremstår tydeligt i hans forsvar for den kristne ”synd” og samtidige fremhævelse af alle aspekter af den forne sæd. Han kan tydeligt ikke løse denne konflikt og må derfor føje sig med at føre sine tanker i skrift.

”Derfor, I Børn af Kæmpe-Æt!
Hører mig dog, forstaar mig ret!
Tungen er Sværd og Pennen Spyd,
Skjoldet er Vidd og Daaden Dyd”

(Nordens Mythologi (1832):Rim-Brev til Nordiske paarørende)

 

1833 ”Haandbog i Verdens-Historien” (3. bind).

1836 udgives ”Det Danske Fiir-kløver eller Danskheden partisk betragtet”

Om Modersmålet:
"; men hvad Dansken efter sexhundrede Aars Trældom, under Latinens sønderknusende Aag og Tydskens ubarmhjertige Svøbe, endnu er og kan blive, det veed jeg omtrent, og var det vel mueligt, at Dansken endnu kunde være et levende Sprog, ei blot for Bønder og Børn, men for Kongen og alle hans Skjalde, dersom ikke Folket, trods al tilsyneladende Ringe-Agt, dog havde elsket det ret af Hjertens Grund og holdt det i Hævd som sin Øie-Steen."

Det Danske Fiir-kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836, Fæderne-Landet og Moders-Maalet, s. 51-52). [Tilføjet 15. september 2010].

1837 ophører den censurdom Grundtvig blev idømt 1826

1838 holder Grundtvig en velbesøgt foredragsrække på Borchs Kollegium under temaet ”nyere dansk historie”

1839 fra dette tidspunkt til sin død er Grundtvig ansat ved Vartov hospitalskirke.

1843-44 Gentages foredragene med temaet græske og nordiske myter.

1848-58 medlem af Folketinget

1848 onsdag 22. marts 1848 udgiver Grundtvig første gang flyvebladet ”Danskeren” hvori han livligt kommenterer Monrad og Lehman’s udkast til 1849 Grundloven. Grundtvig ender op med at være imod 1849 Grundlovens vedtagelse. Han finder den en mildere omskrivning af enevældens stænderforsamlinger, der ingenlunde gengiver de danske deres urret med lige ret og adgang til tinget. I praksis udeblev han fra den afgørende afstemning 25. maj 1849. Hans valg af netop denne vis at udtrykke sit mishag på skyldes at han, sammenholdt med enevælden, fandt Grundloven for god til at han ville stemme imod den. Omvendt var den for dårlig til, at han kunne stemme for den (se ”Danskeren”, 2.6.1849). 1849 Grundloven giver kun 4% af den samlede befolkning adgang til tinget gennem begrænsningerne i de 5 f’er (fruentimmere, folkehold, fattige, fjolser og forbrydere). Bedre end nogen anden i verden ved Grundtvig i 1848-9 at dette er helt og totalt brud på den forne sæd. Samtiden, og Grundtvig, er fuldt klar over at der vil blive krig med Preussen om Sønderjylland (Slesvig og Holsten), og at alliancen med England ikke er på plads.

[delvist omskrevet 13. oktober 2008]

1866 medlem af Landstinget.

Grundtvig rejser videre til den næste verden 2. september 1872.

 

Hávamál

76.
Deyr fé,
deyja frændur,
deyr sjálfur ið sama.
En orðstír
deyr aldregi
hveim er sér góðan getur.

76.
Ejendom dør,
Frænder dø,
selv man dør tilsidst.
Eftermælet
aldrig dør,
når det vel er vundet.

77.
Deyr fé,
deyja frændur,
deyr sjálfur ið sama.
Eg veit einn
að aldrei deyr:
dómur um dauðan hvern.

77.
Ejendom dør,
Frænder dø,
selv man dør tilsidst.
Ét jeg véd,
som aldrig dør:
Dom over hver en Død

 

Stort er dit eftermæle Grundtvig.

 Soðlic! Sandlig!

Bilaget gengivet som artikel i udgivelsen Vølse (nr. 31, 2005, s. 14-17)

 

 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk