Bilag Y: Kensington-stenen

Sammen med Vinlandskortet og diskussionen om hvorvidt Jesus-figuren var en faktisk person, lader kontroversen omkring denne runesten intet tilbage.

Fundet 8. november 1898 af Olaf Ohman og hans sønner i Kensington, Minnesota. Erklæret falsk af alle ”lærde” på mere eller mindre seriøst grundlag befinder stenen sig nu på Runestone Museum, Alexandria, Minnesota.

Interessen for Kensingtonstenen i denne forbindelse skyldes alene at der i runeindskriften er ristet runer der er fortolket som talværdier.

Marie Stoklund, runolog fra Nationalmuseet har henvist mig til en behandling af dette af Karl Martin Nielsen (The Numerals in the Kensington Inscription. I: Runor och runinskrifter. Konferenser 15. KVHAA, Almqvist & Wiksell, Stockholm 1987, 175-183). Denne bog har jeg dog ikke haft adgang til, men vi kan stadig vise hvorledes disse runer blev ristet og fortolket.

Kilde: Runerne er hentet fra udgivelsen Skepsis nr. 5, vinteren 94/95 samt en vist afskrift af stenen på http://www.geocities.com/Athens/Aegean/6726/kensington/kensington.htm

Det ser ud som om runologernes tankegang har været at en lodret streg med en vandret markering til højre symboliserer tallet 1. Dette er ikke teori på højere plan for det har vi allerede lært fra lønnrunerne, de hemmelige runer, herunder bl.a. Röksteinen dateret til år 810 e.Kr. Herved kan vi forklare symbolerne for 1, 2, 3, 4. Ser vi herefter på runen for 10, m eller madur, så har tankegangen nok været, at en lodret streg omgivet af en cirkel på hver side, eller een stor cirkel, skulle repræsentere tallet 10. Herefter kan man efterse tallene for 6 og 8 og se at en lodret streg med kun 1 cirkel på højre side må være halvdelen af 10, dvs. 5. Med en ekstra vandret streg til højre fremkommer 6, og med 3 vandrette streger fremkommer 8. Symbolet for 6 er derfor 5+1 og symbolet for 8, 5+3.

Mine eneste kommentarer til selve runeindskriften og brugen af talværdier er at det er helt tydeligt at runeindskriften er under indflydelse af den katolske kristendom, hvad også alle forskere synes enig i. I Wulfilas Bibel fra 300 tallet skrives et gotisk bogstav, hvor det skal forstås som en talværdi, altid efter det ord hvortil bogstavet henviser. Der er ingen undtagelser i Wulfilas Bibel til denne grammatiske regel. På Kensingtonstenen er det modsat. Her er alle runer, der skal forstås som en talværdi, skrevet før ordet det henviser til. Om denne oplysning forstærker argumentationen for at stenen er falsk eller om den stærke katolske indflydelse skal jeg ikke kunne sige.

Der er ikke så meget mere vi kan bruge kensingtonstenen til fordi vi allerede ved at runer fra 400 tallet havde en talværdi gennem lønnruner.