Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

Bilag K: Skaði og Amage – Skåne og Amager

Den Makedonsk-græske historieskriver Julius Polyaenus skriver ca. år 153 e.Kr. i Stratagemata (bog 8:56) om Dronning Amage/Amaga af Sarmaterne , der hjælper byen Chersonesos (i dag Sevastopol på Krimhalvøen i Ukraine) på nordsiden af Sortehavet i slag mod Skythiske angreb. Selvom historien er skrevet som et sagn menes det at beretningen er baseret på faktiske begivenheder der fandt sted ca. år 300-200 f.Kr.

Navngivningen af Amager er som følger 1:

Tidspunkt

Beskrivelse

21 Okt. 1186
(side 1, bind I, på latin)

Burgbu (i dag Tårnby på Amager)

25 Marts 1193
(på latin)

”Ad hec ecclesiam de Hafn et de Brunshoga et de Amabe”

Som jeg oversætter til:

”Også kirkerne i Hafn (København), Brunshoga (Brønshøj) og Amabe (Amager)”

29 Jan. 1275
(side 24, bind I, på latin)

”Amakæ”

2 Avg. 1343
(side 84, bind I, på latin)

”Amakæ”

21 Nov. 1493
(side 227, bind I, på dansk)

”Amage, byrket” (Amager, birket)

23 Dec. 1523
(side 328, bind I, på dansk)

”Item schulle och the danske bynder, som till fornn haffuede boedt paa Amagher”

1 Oluf Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium (1838-1896)

Vi kan se at Amager oprindeligt blev kaldt ”Amage” og ”Amakæ” på latin.

Vi ved alle at ”Amager”, udover at være et stednavn, også er ”en bekræftende Ed”. En af håndbevægelserne der følger med ved afsigelsen af en ”Amager Ed” er at ”skære” fingrene på tværs af halsen. Denne bekræftende ed har betydningen at afsige en ed ”på min død”, og er en henvisning til henrettelsespladsen. Jeg har dog lært at afsige en ”Amager Ed” ved at rejse min venstre hånd og lægge min højre hånd på hjertet. Denne udgave af en ”Amager Ed” er ikke en henvisning til henrettelsespladsen på Amager fælled, men antyder at jeg sværger en hellig ed i mine forfædres navn evt. i gudeform.

Amager havde, og Øresundsbroen viser at det ikke har ændret sig, en yderst vigtig rolle i kontrollen af det østlige Danmark. Vi ved dette er sandt for der lå oprindeligt en borg derude, som vi kan se i betegnelsen fra år 1186 e.Kr. med bygden, der gik under navnet ”Burgbu”1. Forsvaret af sejladsen mellem riget, dvs. Skåne og Sjælland, gjorde kontrollen med Amager helt nødvendigt. Vi husker også at først i år 1167 e.Kr. bliver Havn, Amager og Saltholm givet til Biskop Absalon, hvor ”Absalon for at hemme Sørøveriet, lagde Grunden til en ny fæstning paa Salt-Holm, som vel maatte kaldes et godt Dannevirke af Smaasten” . Fra dette tidspunkt hører området under Roskilde stift.

1 i dag Tårnby

Saxo : Gesta Danorum

Dr. Phil. Bent Jørgensen fra Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet har gjort mig opmærksom på at i Knud den Helliges gavebrev fra år 1085 e.Kr. nævnes en del gods på Sjælland og Amager som skænkes til domkirken i Lund. Amager-godset er dog nævnt midt blandt det sjællandske gods. De få andre gange hvor Amager nævnes inden Biskop Absalon tyder ej heller på at Amager blev anset som værende en del af Skåne.

Ordet ”Skadinavien”, som betegnelse for den nordlige del af Europa oprinder fra en latinisering af Plinius den ældre (23-79 e.Kr.) i hans værk ”Naturalis Historiae”, hvor han skriver ”scatinavia”. Ordet han oversætter til latin er muligvis ”Skaðin aujó” eller ”Skades ø”. Beowulf benytter ordet ”Scedelandum” (sætning 19, ”Skade landene”), Wulfstan ordet ”Scðn-ég” (Skades ø). Dette bliver senere til ”Skaney” og herefter til ”Skåne”.Det betyder enten at man troede at den svenske halvø var en ø i samtiden, hvilket ved vi, at i hvert fald romerne troede ind til omkring år 127 e.Kr., eller at ”Skaðin aujó” oprindeligt ikke var en henvisning til Skåne, eller Skåne alene. Specielt brugen af ”Scedelandum” (”Skade landene”) i Beowulf giver os en stærk formodning om at dette er tilfældet.

Det nordiske ord for ”at gøre nogen ondt” var, og er, ordet ”skade” (”skaða” oldnordisk og ”sceþþan/sceaþian” oldengelsk). Fuglen af samme navn, og som vi ikke brød os om, hed ”skate” på oldengelsk. På gotisk brugtes ordet ”skaþjan” og blandt de germanske stammer sagde man “skadôn”.

Peder Laales Danske Ordsprog har 7 eksempler på fyndord hvori ordet ”skade” er brugt (nr. 174, 223, 226, 320, 831, 1005 og 1092).

Det nuengelske ord for ”at gøre nogen ondt” hedder ”Damage”. Dette ord kommer til England efter slaget ved Hastings i år 1066 e.Kr. med normannerne og har samme oprindelse som det franske ord for det samme ”d’amage”. Efter Slaget ved Hastings bruges ordet ”o’ amage” i betydningen ”at gøre nogen ondt”. Dr. Jeannine Davis-Kimball fra Berkeley Universitet i Californien har gjort mig opmærksom på at krigsråbet1 for normannerne under slaget ved Hastings var ”ot amage” og at dette betød ”at gøre nogen ondt”.

1 "heaðutorht" på oldengelsk eller "krigs-tort" 

 

På latin skrev man ”damno/damnum” og på græsk ”damazô”. Sidstnævnte i betydningen af “at overvinde.”

På oldnordisk har vi ligeledes ordet ”ama” der betyder ”harme, pine” som kunne være sat sammen med ordet ”geirr” der betyder ”spyd”. Dermed får vi ordet ”amageirr” i betydningen ”at harme med spyd” og dermed en betydning meget lig hvad ordet ”skade” betyder.

Dr. Stanley M. Burstein, Professor of History fra California State University gennemførte i 2001 en analyse Polyaenus’ værk Stratagemata, og har forklaret mig, at han i denne analyse konkluderer, at han mener at Dronning Amage af Sarmaterne har levet i ca. 300 tallet f.Kr.

Der må være en mulighed for at Skaði er den samme person som Amage, og at årsagen til at vi i Norden og på de britiske øer bruger udtrykket Skade/Damage i forbindelse med ”at gøre nogen ondt” skyldes at det var præcist hvad Drotten Amage gjorde. Amage var Dronning af Sarmaterne , og det kan vel have været for Ver Asir/Danir -folket. Hun bliver genfortalt i sange og historier gennem generationer, og opnår til sidst guddommelig status for sine heltegerninger.

Ligeledes må det være en mulighed, at ”Skaðin aujó” enten oprindeligt har været Amager eller, at både Amager og Skåne tilsammen blev kaldt ”Skaðin aujó”.

Et af problemerne med Stratagemata (bog 8:56) er at vi ikke ved hvad Amage kaldte sig selv på Sarmatisk/urnordisk. De fleste historieskrivere er, og var, ikke specielt kyndige til korrekt af reflektere udenlandske navne, og vi har ikke andre kilder der siger mere om Amage. Ligeledes er tidsforskellen mellem Amage og Skaði meget stor, selvom om det modsat kan forklare hvorfor Skaði er blevet opløftet til en gudinde i vore Edda, og hvorfor Skaði er en mindre og ganske ny gudinde i vor samlede gudeverden.

 

Hvad siger emytologien om Skaði ?

Grimnismál (vers 11, Ældre Edda) fortæller os følgende:

Þrymheimur heitir inn sjötti,
er Þjazi bjó,
sá inn ámáttki jötunn;
en nú Skaði byggir,
skír brúður goða,
fornar tóftir föður.

Som jeg oversætter til:

Trymheim hedder den sjette,
hvor Tjatse boede,
den meget mægtige jætte;
der bor nu Skade,
gudens (Njords) brud den lyse,
på faderens forne tomt/jord.

Fra 2. del af Snorre Edda, Skaldskapamál, lærer vi:

Asernes 12 dommere holder Sumbelgilde og Brage beretter en historie for Agir. Han fortæller at 3 fra Aserne var draget hjemmefra, Odin , Loki og Høne. De gik over fjelde og gennem ødemarker, de var sultne, og kommer så til en dal, hvor de ser en flok okser, hvoraf en tages for at blive stegt. Oksen bliver ikke færdigstegt, og de ser så en ørn, der sidder i træet ovenfor, og han var ikke lille. Han siger til dem at ifald de vil lade ham spise sig mæt på oksen da vil den blive færdigstegt. Loki bliver tosset og bruger lanse mod ørnen. Loki kommer herefter i store vanskeligheder og må trygle om tilgivelse. Det sker mod at ørnen skal fåkvinden Iðunn fra Ásgarðr. Det viser sig at ørnen er jætten Þiazi. Aserne bliver meget vrede over at Iðunn er forsvundet og hiver Loki til Tinge. Her bliver Loki truet med død og pinsler, og han indvier derfor i at tage til jætteland for at bringe Iðunn tilbage. Forklædt som falk flyver Loki nordpå til jætteland. Vi hører at der ligger et hav ved Þiazi’s gård. Loki raner Iðunn og bliver forfulgt af Þiazi. Da de kommer ind over Ásgárðr’s palisade bliver Þiazi dræbt af Aserne.

Ikke overraskende bliver Skaði rasende og griber til hjelm, brynje og alle våben for at hævne drabet på sin fader. Aserne byder Skaði til forsoning og hun indvier mod at modtage en ægtemand i wergild. Hun kan imidlertid kun kigge på fødderne af de udvalgte mænd, og derfor vælger hun Njord i troen på at det er Balder . Krav nr. 2 fra Skaði er at Aserne skal få hende til at le, og dette klarer Loki. Odin tager personligt Þiazi's to øjne og smider dem op mod himmelen, hvor de bliver til to stjerner.

Brage har nu afsluttet sin historie og Agir siger til Brage at han synes at denne Þiazi var lidt mærkelig. ”Fra hvad slægt var han?” siger Agir. Brage svarer at hans fader hed Ölvalde. Han var meget rig på guld, og da de skulle skifte arv, de gik det sig således for, at hver af de tre sønner, Þiazi, Iði og Gangr skulle tage en mundfuld guld således at alle fik lige meget. Og nu har vi det ordsprog, at vi kalder guldet disse jætters mundtal, men det gemmer vi i runer og digte.

Fra 1.del af Snorre Edda, Gylfaginning, lærer vi :

Njörð bor i Nóatún (skibsværftet). Han har styr på alt maritimt og kender til fiskeri. Han er ekstremt velhavende. Njörð var Vane. Njörð har en kone der hedder Skaði , der er datter af jætten Þjazi. Skaði ville have sin fædrene gård, der lå i nogle bjerge der blev kaldt Thrymheim (stenhjemmet/stengården), men Njörð ville bo ved havet. Njörð og Skaði bliver derfor enige om at de skal opholde sig 9 nætter på gården og 9 nætter på skibsværftet.

Som man kan forestille sig med det evindelige flytteri kommer Njörð og Skaði op og skændes. Njörð siger at han hader bjergene, og ulvehylene sammenholdt med svanerne ved havet. Skaði giver ham igen ved at sige at hun ikke kunne sove ved kysten på grund af støjen fra stormene.

Det lyder som en skilsmisse under opsejling og det ender det naturligvis også med. Skaði flytter op i bjergene til gården, hvor hun står meget på ski, og med sin bue og pil skyder hun vilde dyr. Hun kaldes Sneskos-gudinden (öndurdís) og sneskosguden (öndurgoð). Vi får også at vide at Skaði er hvid.

Efter skilsmissen får Njörð tvillingerne Frey og Freya . Skaði er åbenlyst ikke moderen til disse børn, og vi forklarer andetsteds hvorfor.

Snorre har forklaret os i Ynglinga Sagaen at Skaði bliver gift med Odin (dvs. høvdingen/kongen) og at hun får sønner med ham. Digtet Háleygjatal forklarer os at en af disse sønner hed Sæmingr, fader til Jarlerne af Hlaðir.

Andre kilder der nævner Skaði inkludererHaustlöng, Háleygjatalog Skírnismál.

Vi skal også tilføje at Saxo har en identisk version i beskrivelsen af forholdet mellem Kong Hading (Hadingus) og hans jættekone Hardegrep. Hading, der her bor i Uppsala (nord for Stockholm), klager over evig og altid at skulle dyrken jorden og aldrig komme ude på havene. Han er gemt væk mellem sten og klipper. Han hører støjen fra tudende ulveflokke. Han taler om stejle og trodsige klippeegne.

Hans hustru, Hardegrep, derimod, elskede livet på landet, klager over ikke at kunne sove når hun hører fugleskriget medens hun bor ved havets strand, og bølgernes lydelige brølen og den dumpe brændings slag (bog 1:8:18-19 i Peter Zeebergs Saxos Danmarks Historie).

Hardegrep, lig Skaði, er også datter af en jætte idet hendes fader var jætten Vagnhoft (Harthgrepa Wagnhofthi filia, Vegnophoto), der tillige var plejefader til Hading. Ydermere var Hardegrep en ung kvindelig krigerinde: ”Hun uden tøven trak i mandstøj og fulgte med ham..... Hun nød ligefrem at dele farer og strabadser med ham” (bog 1:6:4 i Peter Zeebergs Saxos Danmarks Historie).

 

Oplysninger om Skaði

Der er naturligvis lavet utroligt mange forklaringer på hvem Skaði var, meget af hvilket synes at være overfortolkninger at de gamle sagn. Der er dog èn ting alle kan være enige om. Da vi først bliver introduceret til Skaði er hun en skjoldmø, dvs. en ung ugift kvindelig kriger, og meget aggresiv. Alle er også enige om at hun er en jættekvinde, dvs. hun har været høj. Hun er også forbundet med meget sne og bjerge ligesom det nordlige jætteland tillige er forbundet med havet, da hendes fædrende gård har havet tæt på, og hendes første mand Njörð har land ved kysten.

I den forbindelse skal vi erindre os at Goterne kaldte deres landområde ved Sortehavet, dvs. Ukraine, for ”Aujóm” eller ”ved vandlandet”.

Jeg tror at hendes meget korte ægteskab med Njörð er et senere tilføjet sagn. Njörð er identisk til Moder Jord som fader/moder til Frey og Freya . I denne sammenhæng kan vi derfor fuldt ud koncentrere os om de andre oplysninger.

Skaði er, sammen med Gerðr 1, den eneste gudinde, der er moder til et menneskeligt dynasti gennem Jarlerne af Hlaðir. Ligeledes kan vi se at hun boede i det nordlige jætteland, som jeg mener muligvis har været fra Asovhavet via Garðaríki nordpå op til Finland og Norge (Jotunheimen).

1 Jeg viser i kapitlet ”Troja, Þrúðvangar og Ragnarok ” at Gerðr er Helen i Homers beretning fra Iliaden.

Skaði findes kun i sagn fra Norden, hvilket er ganske usædvanligt, og heri tror jeg der ligger en ganske væsentlig oplysning.

Det indoeuropæiske ord ”aujó” betyder ”ting på vandet,” og som vi kan se fra Goternes beskrivelse af deres hjemland som ”aujóm,” brugtes ordet om både øer og fastland. Ordet oprinder af det indoeropæiske ord ”ak(w)a”, der naturligvis betyder vand. På oldengelsk kommer ordet ind som ”ieg” hvorpå der hurtigt blev påsat ordet ”land”. Dette ”iegland” bliver så til ”island” og vi får det nuværende ord for ø på engelsk. I Norden udvikler ordet sig via ”ey” til ”oy” og ”ø”.

Som jeg har forstået oprindelsen til Plinius fejlfortolkning af ”Scatinavia” i år 77 e.Kr. kan det oprindelige udtryk hvorfra Plinius oversætter ”Skaðin aujó” godt have været en betegnelse for mere end en ø. Med andre ord oprindelsen til Skandinavien kan have været ”Skades øer”. Og mit gæt er at dette var tilfældet da jeg mener at både Amager og Skåne tilsammen blev kaldt Skades øer.

Den emytologiske forbindelse synes ikke at være speciel stærk, da vi ikke hos Skaði finder spor af at hun har været Dronning. Dog er hun gift med Odin og Odin er kongen . Skaði kan derfor godt være blevet Dronning ifald Odin er død før Skaði. Vi har utallige eksempler fra samtiden om at dette forekom. Som eksempel kan nævnes goternes Dronning Tomyris, der besejrede en persisk hær under Cyrus i år 529 f.Kr. iflg. Herodot (Bog 2:205).

Hvis vi samtidig tilføjer at Skaði er moder til et menneskeligt dynasti, mener jeg ikke vi kan afvise at Skaði kan være baseret på en dronning af Sarmaterne , der faktisk levede år 300-200 f.Kr.

Årsagen til at vi har to umiddelbart helt forskellige navne, Skaði og Amage, for samme person skyldes, at da Polyaenus i år 153 e.Kr. skriver om Sarmaternes Dronning Amage i Stratagemata, da benytter han pågræsk et ord der har betydet ”at overvinde eller gøre nogen ondt” og laver lidt om på det for at gøre det til et navn af hunkøn. Basisordet har været ”damazô,” og det navn han oversætter fra er navnet eller tilnavnet ”Skaði” eller måske ”Amageirr”.

Vi ved at navnet eller tilnavnet ”Skaði” blev benyttet som så for Saxo nævner, at Kong Skjold har tvekamp med og besejrer en satrap/guvernør af Allemanien ved navn ”Skate” (”Scato, Allemanniae satrapa” på latin) (bog 1, Skjold og Gram).

At Dronning Amage er identisk til gudinden Skaði kan også forklare hvorfor vi afsiger en hellig ed på vegne vore forfædre under betegnelsen ”Amager”, der i så fald skal oversættes til ”I Dronningens navn!”.

 

 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk