Bilag J: Hariwalda mærke fordelt på landskab

Gudernes geografi i Grímnismál (vers 5-16), Ældre Edda
 

Det ser ud til at vi i Grímnismál (vers 5-16), Ældre Edda har en meget vigtig geografisk gennemgang af vore landområder og de guder der blev dyrket som hovedguder i de forskellige landskaber.
 
I afsnittet "Götar-sønnerne Hygelác, Herebeald og Hæðcyn – sagnet om Balder og Höðr" viser jeg hvorfor Balder geografisk kan knyttes til Sønderjylland, og hvorfor vi muligvis kan datere den geografiske gennemgang i Grímnismál, Ældre Edda til efter ca. år 475-521 e.Kr. Da der ikke synes at være beskrivelser af landskaber i de nye kongeriger i Britannien betyder det at dette kapitel af Grímnismál er nedskrevet efter de første angreb år 789 og 793 e.Kr. Fra dette tidspunkt begynder en ny Angelsk identitet at tage form som selvstændig fra resten af stammen. Dette kulminerer med Wulstan's "Sermo Lupi ad Anglos" fra 1014-16 e.Kr.
 
I afsnittet ”Fresna Cynne – Den frisiske slægt” viser jeg at vi med sikkerhed geografisk kan placere vers 15 til Heligoland/Fosetisland og den frisiske slægt.
 
Guden ”Ullr”, et andet navn for Freyr, ser geografisk ud til at have sin stærkeste tilknytning til ét bestemt område som vist på kortet nedenfor. Navnet findes dog mange andre steder; fra "Ullswater" (den 2. største sø i Lake District, England) og "Ullensvang", Hardanger, Norge til "Ullerslev", Vindinge Herred (Winnyngheret), Fyn og "Ulslev", Musse Herred, Lolland.

I underafsnittet "Hariwalda mærke fordelt på landskab" ser ud til at Ynglinga-ætten og Frankernes æt udvikles fra den afledede Skjoldunge-æt, der har kontrol over Winnyngheret, Fyn og Musse Herred, Lolland. Det antyder da at de ætter der kaldte Freyr ved kaldenavnet "Ullr" kan være udrejst fra Vindinge Herred, Fyn og Musse Herred, Lolland.

Saxo kalder "Ullr" for "Ollerus" i Gesta Danorum og ordet menes identisk til "wuldor" (oldengelsk) og "wulþus" (gotisk), der begge har betydningen "Den Ærede".

”Ullr” er afbildet som bueskytte på ski på Bösta-stenen, Balingsta sogn i Uppland (U855, Jansson 1987, 152) dateret til sen vikingetid, dvs. omkring år 1000 e.Kr.

Der er næppe tvivl om at vi skal opfatte ”Ullr” som ”Den Ærede”, og at det er Den Hedenske Høje, og derfor Freyr. Wulfila bruget ordet ”wulþus” i sin gotiske Bibel fra 300 tallet e.Kr. i ”Fader Vor”-bekendelsen’s afslutning ”... jah mahs jah wulþus” eller ”...og magten og æren”.

På en dupsko af bronze fra Torsbjerg, Sønderjylland (DR7) dateret til år 200-250 e.Kr. forekommer navnet ”owlþuþewaR". Riddle 39 (37) fra Exeter Book fra ca. år 975 e.Kr. nævner "wuldorcyninges" (Ullr-kongens) Begge gennemgås i detaljer i afsnittet "Gudinden Dísar".

Himmelbjerget (vers 13) er det faktiske Himmelbjerg i Midt-Jylland, hvor forfædrene bor i vore nuværende landområder (derfor henvisningen til Mjød i verset, der er "telefonen" til dem).

Beowulf-kvadet giver os en klar antydning om, ved at kalde vor Dronning for ”Freyalige viv” at ”Folkvang” (vers 14) skal opfattes som Gl. Lejre og Sjælland. Det er umuligt at sige om kongsgården i 1. halvdel af 800 tallet ligger i Lejre eller Roskilde.
 
Ved at sammenholde opbygning af vers med geografisk område synes udelukkelsesmetoden at tilsige at Noatun og Njord (vers 16) kan være Fyn og omkringliggende øer. Det kunne f.eks. være Nørre Nærå ved Odense, hvis oprindelige navn er "Niærthøu" eller "Njords høj" (se afsnittet "Den jordlige Moder - Moder Jord").

Vi mangler geografisk at finde frem til:
 
Vers 6, nr. 3 Valaskiálfr. 

Sætningen ”er vélti ser áss i árdaga” eller ”der vældede en Ase (fra Ver Asir/Ase-folket) i olddage” viser os at dette skal være et af de landskaber vi tager i besiddelse år 40-200 e.Kr. 

I kapitlet ”Fra Garðaríki til Óðinsey” viser jeg disse landskaber. Fra de landskaber vi ikke allerede har fundet frem til kan vi se at det geografiske område må være Skåne, Halland, Blekinge, Sør-Trøndelag eller Rogaland. Sætningen antyder samtidigt at vi i samtiden ikke har kontrol over landskabet. Dette antyder at tidsrummet for dette kapitel af Grímnismál er år 755-862 e.Kr. (se afsnittene "Garðaríki" og "Seolfor pening, silfr peningr, sølvpenge - Sceat").

Kormáks saga (kap. 8 og 16) omtaler Thordis broder Vala (Þeir tóku hesta sína og riðu fyrir innan fjörð og komu til Vala/ Þórdís leyfði Vala bróður sínum nytjar í Brekkulandi). Tidsrummet er før Harald Hårfager/Haraldur hinn hárfagri konungur’s tid (858-933) og Kormák er høvding et sted i Norge (...Í þann tíma var sá höfðingi í ríkinu er Kormákur héta...) . Er ”Valaskiálfr” en henvisning til høvding Vala’s sæde i Norge, og er det Sør-Trøndelag eller Rogaland? 
 
Vers 7, nr. 4 En fjord ved navn ”Sökkvabekr” (Den indsunkede bæk?).
 
Det må være muligt at finde frem til. I henvisningen til ”Óðinn ok Sága” er det sidstnævnte der er vigtig, da Odin er en henvisning til samtidens konge. Personen Sága kan være en samtidig regionalkonge, og er enten et faktisk navn eller et heite.

Jeg viser i afsnittet ”Válmíki: Rámáyan” (Bog I:XXXIX) at vi her har en beretning om Kong Sagar i landskabet omkring byen  Ayodhyá  i det nordlige Indien. Også her forbindes denne konge med en bæk -”Bhrigu’s rille/bæk”, der udspringer fra Himálaya's høj. Ordet ”saga” har naturligvis betydningen ”udsagn, beretning” på såvel oldnordisk som oldengelsk (sagu). Men den urnordiske forståelse ”*saqēn” har ligeledes forståelsen ”sandsiger”.

Beretningerne kan klart knyttes til hinanden i forståelse, omend ikke i geografi. "Sökkvabekr" ligger derfor sandsynligvis ved foden af et bjerg og er af folketroen opfattet som en helligkilde, hvorfra visdom fra forfædrene er blevet søgt. Hvor ligger denne bæk?

Mit eget bud er at ”Sökkvabekr” er identisk med "Sognefjord". Denne hed oprindeligt "Sogn-sær", hvor "Sogn" formentlig er udviklet fra "sokkning", der igen er det samme ord som "sökkva". Der må derfor være en hellig kilde i form af en bæk, "Sökkvabekr”, hvorfra Sognefjorden regnes at udspringe. 

 
Vers 8-10, nr. 5 Glaðsheimr (Gladhjem/De Glades Hjem)
 
Henvisningen til ”Valhöll” betyder at landskabet, som er tilfældet med Himmelbjerget, i folketroen skal være et sted hvor forfædrene befinder sig. Henvisningen til ”Hroptr” er igen en ledetråd og navnet på en samtidig regionalkonge, og derfor et heite for Odin. 
 
I vers 10 har vi en henvisning til en ørn. Det gør at vi befinder os geografisk i Norge, nuværende Sverige eller Finland. Ved udelukkelses-metoden ender vi, alt andet lige, op med at disse landskaber er Skåne, Halland og Blekinge.

Det kunne f.eks. være "Othænsheret" (i dag Onsjö Herred , Landskrona) og "Asboheret syndræ" (i dag Södra Åsbo Herred , Helsingborg Len), begge i Skåne (se afsnittet "Firaesi – Ver Asir/Wer Ése – Asefolket"). 

 
Vers 11, nr. 6 Þrymheimr (Thrymhjem)

Her bor jætten þiazi (Tjazi). Der er for mig ingen tvivl om at vi her geografisk befinder os fra Jotumheimen-bjergene til det nordlige Finland, som den forne finske gudelære selv opfatter som ”det nordlige jætteland” og kalder ”Pohyola/Potijola/Pohjola” (se Litteraturlisten under ”Kalevala (Kaleva's land)”).