Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

Afslutning

 

Jeg gik mig over sø og land,
da mødte jeg en gammel mand
Han sa’e så og spurgte så :
”Og hvor har du vel hjemme?”

(gammel vise og sangleg)

Den gamle mand; fader/farfader/Alfader/Valfader/ætten/stammen stiller et af livets helt centrale spørgsmål. Det er mit håb at denne historie har bidraget med en del af svaret.

De oprindelige nordboer, bronzealderfolket, kaldte sig og er ”Tani” (Daner)-folket. Langt de fleste af disse, men ikke alle, udvandrer fra landskaberne nord for Ejder-strømmen mod afslutningen af Ældre Bronzealder (periode III) i tidsrummet 1300-1100 f.Kr. Dette var ”Vand”-folket eller Søens Folk.

Ver Asir/Danir-folket har fodfæste i vore nuværende landområder omkring år 40-77 e.Kr. og endelig kontrol med Danmark/Skåne og Norge/Upland år 400 e.kr.

Danerne i Saxland blev kaldt Sakserne /Syd-Danerne, Danerne i Angul til Jelling og Lille Friesland blev kaldt Anglerne og Friserne, tilsammen Vest-Danerne, Danerne på Fyn, Sjælland og i Skåne blev kaldt Øst-Danerne, Danerne i Norge/Upland for Nord-Danerne, og Halv-Danerne var Jyderne fra midt-Jylland.

Jeg håber også jeg har overbevist læseren om, at Odin har været et tilnavn givet til eller en betegnelse for alle konger af Ver Asir/Danir -folket , hvis status var Gud .

Ligeledes at det oprindelige Midgård er identisk med Asien/Ásaland og betegner Den Kendte Verden, geografisk beliggende øst for Tanais-floden og vest for den kinesiske mur. Herfra er folkevandringen til vore nuværende landområder blevet påbegyndt. Jeg har også vist at Ver Asir/Danir-folket består af mange folkeslag optaget under stammens sæder, og at stammen blev delt under folkevandringen, som Snorre siger ”mikið mannfólk” dvs. ikke alle drog med .

Sidste del af folkevandringen har taget flere generationer, jeg skønner 100 år fra Ásaland til Odins ø. Derfor var det vigtigt at kunne fastslå at Odin har været et tilnavn givet til eller en betegnelse for alle konger. Det er derfor ganske rigtigt Odin der bryder op fra Asgård og Odin, der når frem til Odins ø, og dør i Sigtuna (nuværende Sverige) i sotteseng 1.

1 ”Óðinn varð sóttdauður í Svíþjóð” eller ”Odin døde strådød i Sverige”, dvs. efter skikken blev brændt på bålet, alternativt døde af sygdom.

 

Disse tidlige folkevandringer, og folkevandringerne foretaget af de folk der blev uddrevet af landskaberne nord for Ejder-strømmen efter Ver Asir/Danir-folkets ankomst, forklarer også helt tydeligt, at såvel handlen med Garðaríki, som de senere angreb på de britiske øer år 789 e.Kr. og 793 e.Kr. ikke var nogen tilfældighed.

Det er samme stamme der er bosat og har kontrol med alle landområderne. Stridighederne der fulgte var klanernes indbyrdes kamp om herredømme, herunder en broderstrid/borgerkrig mellem den forne sæd og den katolske kristendom. Det vi i dag, ved en noget uheldig tidsmæssig afgrænsning, kalder for "vikingetiden" var derfor intet andet end en naturlig udvikling der måtte finde sted. Ver Asir/Danir-folkets vandring videre vest til Amerika, i første omgang via Grønland, i anden omgang fra England, var en rejse påbegyndt over tusinde år tidligere.

Det er i det hele taget, mener jeg, en meget alvorlig fejl at opdele vor historie i en "vikingetid", der vel almindeligvis antages at være fra anfaldet på England år 789 e.Kr. til Slaget ved Hastings år 1066 e.Kr.

På nudansk forekommer brugen af "vikingetid" første gang med Erich Christian Werlauff: Annaler for nordisk Oldkyndighed (1836-37, Om de gamle Nordboers Bekjendtskab med den pyrenæiske Halvöe (s. 18-61), kap. 5, s. 48) i sætningen:

”..Da Nordboerne i Almindelighed foretrak Söe- for Landreiser, er det at formode, at de paa deres Valfarter til det hellige Land fortrinligen have valgt en Vei, som allerede fra Vikingtiden af var dem bekjendt, nemlig den vestre Söevei (Vestvegr) gjennem Gibraltarstrædet over Middelhavet…”.

Denne kunstige opdeling af vor historie opstår fra midten af 1800 tallet som et (vellykket) forsøg på at genskabe stoltheden i et folk der har set sine landskaber flået fra hinanden, og sin frihed sat i lænker; i 1658 med tabet af Skåne, Halland, Blekinge, Bohus len og Trondhjem len; i 1733 med indførelse af Stavnsbåndet og dermed uhørt trældom; i 1807 med tabet af verdens 2. største flåde til England; i 1813 med Statsbankerotten; i 1814 med tabet af Norge. I dette Ragnarok af elendigheder uden ende opstår behovet for at fremhæve en glorværdig fortid, hvor nederlag efter nederlag i stedet var sejr på sejr. I denne omskrivning af vor historie fremstår "vikingetid" som noget helt enestående, der ikke udspringer af tiden før "vikingetid", og som ikke efterfølges af noget der har rod i vor tidligere historie. Dette er, uden undtagelse, vrang. 

En anden vis at opdele vor historie på kunne være således:

  • Bronzealder "Tani" (Daner)-folket (? - 1300-1100 f.Kr.)
  • Den ukendte tid (1100-500 f.Kr.)
  • Den kimbriske tid (500-120 f.Kr.)
  • Reidgotaland/Gutisk Andja tiden (120 f.Kr - 40 e.Kr)
  • Ankomsttiden (40 - 446 e.Kr)
  • 1. udvandring til de nye kongeriger i Britannien (446 - 789 e.Kr.)
  • Borgerkrigstiden og 2. udvandring til Britannien, Normandiet, Færøerne, Island, Grønland og Nýaland (789 - 1200 e.Kr.)
  • Den katolske tid (1200 - 1536 e.Kr.)
  • Den protestantiske tid (1536 - 1960)
  • Fremtid

Mit forslag til en tidsmæssig opdeling af vor historie, som jeg finder langt bedre giver et overblik over hvad der faktisk skete, viser at vi ser store skift efter 3-400 år, og at tiden for endnu et stort skift statistisk nu er undervejs.

Nr. 433 Saa tywdher vngher wlff effther som gamel fore
(En ung ulv tuder som en gammel)

 

 

 chap34-1.jpg

Jeg i mit jordeliv bød daggry velkommen,
falsk tale ej gav, ret ed kun jeg svor.
Mange vintres visdom, tve-skabt af lærdom,
modgang til medgang ved hige og snilde.
Gav jeg mig selv for ættens vel,
til dom blandt landsmænd jeg fremstå nu må.
En sang, en tanke, en sten stå ved vejen,
af urlove vi var, vi er og skal blive.
 

 

Teksten er inspireret af bl.a. Hávamál (vers 72, 76, 77 & 138), Beowulf-kvadet (sætning 2737-43), The Battle of Maldon (sætning 294-325), The Wanderer/Eardstapa (sætning 64-65) og Rig Veda (bog 4:LI, 7:LXXVIT). Billedet er tegnet efter en af slutscenerne fra "Den 13. kriger" (The 13th Warrior, Touchstone Pictures, 1999).

 

 

 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk