Som katolsk korstogsfane år 1200-1500 e.Kr.

Hen imod slutningen af 1100 tallet e.Kr. er det hedenske livkors banner blevet til en katolsk korstogsfane, og vi har tidligere set hvorledes historieomskriverne har travlt med at opdigte skabelsesmyter om fanens oprindelse gennem røverhistorien om Volmerslaget ved Lyndanisse lørdag den 15. juni 1219.
 
 

Penning slået under Kong Knud IV./VI. (1182-1202) i Lund. Vi kan se at fanen er identisk til Valdemar I. Den Store’s fane fra Slesvig efter år 1157 e.Kr., men vi kan ikke se om der er et kors i fanen eller ej.
Kilder: Hauberg, P.Hauberg: Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet 1146-1241 (D. Kgl. Danske vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, historisk og  filosofisk Afd. V 3, Kjøbenhavn 1906, nr. 8), http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/tidl/knud6.htm
 
 
 

Til venstre: Penning slået under Kong Knud IV./VI. (1182-1202) i Ribe. Her kan vi se det helt utroligt spændende at Dannebrog under Knud IV./VI. ikke ser ud til at være hverken liv-kors eller galge-kors, men et kryds. ”Krydset” er normalt Ravnefanen Danebroge/Danibrók, og da Valdemar I. den Store fører Ravnefane kan vi absolut ikke udelukke at dette ligeledes har været tilfældet for Knud IV./VI. Det kristne Dannebrog med liv-kors er måske stadig på dette tidspunkt
knyttet til ærkebispesædet.
Til højre: Ravnefanen Danebroge/Danibrók på mønt slået i Jorvik år 941-44 e.Kr. under Anlaf Sihtricsson.
Kilder: Hauberg, P.Hauberg: Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet 1146-1241 ( D. Kgl. Danske vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, historisk og  filosofisk Afd. V 3, Kjøbenhavn 1906, nr. 19), http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/tidl/knud6.htm
 
 
 

Dansk mønt i Estland

Til venstre ”Tårnbrakteater”, hvoraf kun kendes 111 mønter. ”Tårnet” er Pikk Hermann inden for Tallinn’s bymur. Vi bemærker tre afbildninger af liv-kors. Korset i Pikk Hermann tårnet, der altid symboliserer hvem der regerer over Tallinn,  er Dannebrog i liv-kors udgaven. Liv-korset til højre skal vise korsvejene, og symboliserer at handelsvejen fra øst er genåbnet under kontrol fra Danmark, hovedformålet med toget mod Estland. Dette er en videreførelse fra sølvpenge slået fra år 670-755 e.Kr. Hvad korset i Tallinn's bymur skal vise er usikkert - måske kontrol med hele Estland? Denne mønt må være slået år 1219-1241 e.Kr.

I midten ”Biskopbrakteaten” med bispestav og sværd. Mønten tilskrives Anders Sunesøn/Sunesen (ca.1165-1228), og viser derfor Hvide-ættens grundmærke tilpasset Sunesøn-grenen. (mærket genfindes på mønt fra Valdemar I. den Store's tid, hvor Absalon er med). Hans fader, Sune Ebbesøn, var fætter til Absalon og lensmand i Skåne. Anders Sunesøn var statholder af Estland fra år 1219 e.Kr. indtil Hertug Knud indsættes år 1223 e.Kr. og mønten må være slået i dette tidsrum. Anders Sunesøn trak sig som spedalsk tilbage til Ifø, Skåne hvor han blev til sin død. Afbildningen er i sig selv ekstremt spændende fordi den bryder alle kunstens regler ved at vise en biskop med stikvåben (sværdet), hvad ikke var tilladt. Da vore biskopper stadig kom ud af krigerslægter og var hærfører først, biskop derefter, har man sikkert set stort på disse regler.
 
Til højre ses ”Kronebrakteaterne”, formentlig slået i anden halvdel af 1200 tallet e.Kr.
 
Kilde: Olav Sejerøe: Danske mønter i Estland, Ivar Leimus: Udmøntning i Tallinn under det danske styre 1219-1346 (NNUM nr. 5, august 1995), samthttp://www.gladsaxegymnasium.dk/2/artikler/sejerest.htm
 
 
 

Kong Valdemar Atterdag indtog år 1361 e.Kr. Gulland (Gotland) og øen forbliver en del af Danmark til år 1645 e.Kr. Titlen ”De Goters” indgår fra dette tidspunkt. Her udsteder han mønter i Visby. På møntens bagside ses hvad bliver Gullands/Gotland’s våben; Guds lam med fane, hvor ”Guds Lam” er hentet fra Agnus Dei-ritualet i den romersk-katolske teologi. Fanen er Valdemar Atterdag’s fane, og derfor Dannebrog.
Kilder: P. Hauberg, Gullands Myntvæsen ( Kjøbenhavn 1891, mønt nr. 33) og www.gladsaxegymnasium.dk/2/soemod/bilande.htm 
 
 

 
 
 

Dannebrog i farver fra år 1372 e.Kr. Findes i Claes Heinens våbenbog ”Gelre, heraut des armes: Wapenboek ou Armorial de 1334 à 1372 contenant les noms et armes des princes chrétiens, ecclésiastiques et séculiers, suivis de leurs feudataires .” 2 af bogens sider omhandler Danmark og billedet ovenfor er Valdemar Atterdags hjelmtegn.

 
Trelleborg's byvåben 1421-1556
Blå felt, borg og vand sølvgrå, måne og stjerne gullig.
To Dannebrog med liv-kors.

Johanniter-ordnen

Kurt Villads Jensen har her gjort mig opmærksom på den meget gamle tanke, i hvert fald fra 1800 tallet, at Dannebrog kan have været en Johanitterfane. Professor Riel i Kiel har foreslået at Dannebrog har en tæt forbindelse til Kund Lavardkulten på den måde at Knud Lavard fik den 25. juni som helgensdag da han blev kåret år 1170 e.Kr. Dette er usædvanligt derhen at den normale helgensdag var dødsdagen, og vi ved med sikkerhed at Knud Lavard blev dræbt onsdag den 7. januar 1131 e.Kr. Samtidigt ved vi at Johannitenes store festdage var 23. og 24. juni. Tanken er derfor at Knud Lavard skal ses som en forlængelse af Johannes Døberen og Dannebrog som en Danernes johannitterfane.
  

Kilde og citering fra: www.knudlavard.dk

”Segl for Knudsgildet i Slesvig, fra ca. år 1200 e.Kr. Knud Lavard er fremstillet til hest, med stort slagsværd og korsfane, og han ridder med strakte ben, som de kristne riddere overalt i Europa gjorde i slutningen af 1100-tallet i modsætning til de vantro, der red med bøjede knæ.

Som de fleste gerne skulle være enige i, specielt efter at have læst det følgende, er Knud Lavard måske afbildet med en korsfane, men denne korsfane er hverken Dannebrog eller det vi senere forstår som en Johanniterfane. Korset i banneret mangler og det gør det fordi den oprindelige Johanniterfane ikke havde korset broderet i banneret. Samtidig var banneret et sort klæde, jvf. afbildningen i Skive Gamle Kirke.  

Hertug Knud Lavard i Skive Gamle Kirke år 1522 e.Kr. Her ser vi et klassisk katolsk forsøg på historieforfalskning. Fanen som Knud Lavard holder er en sort fane, og derfor en Johanitter-fane. Historisk usandt er der i denne fane isat det hedenske liv-kors, der i samtiden forbindes med Dannebrog. Meningen er her at kirkegængerne skal forbinde Dannebrog  med den katolske johanitter-orden. De fik som bekendt i los i bagdelen ud af Danmark ca. 10 år efter dette kalkmaleri blev gjort. Billedkilde: www.kalkmalerier.dk
 
 

Der var to katolske militærordner der, efter pavens opfordring til korstog år 1095 e.Kr., deltog i togene til Jerusalem. Disse var Johannitterne og Tempelridderne.
 
Iflg. Den Danske Johanniterorden’s hjemmeside er tilblivelsen af ordnen uklar. Man ved at der i årene 1036-1070 e.Kr. blev oprettet et hospital i Jerusalem for at tage sig af pilgrimme. Man ved at grundlæggeren var Gerard Tenzu/Gérard Tonque og at Johanniterordnen blev anerkendt som munkeorden af Pave Pacall II og Kongen af Jerusalem i år 1113 e.Kr. (dette brev eksisterer stadig). Omkring år 1120 e.Kr. er Johanniterordnen en fuldt udviklet militærorden.
 
Den Suværene Sankt Johannes af Jerusalems Hospitals Orden, også kaldet Den Danske Johanniterorden, blev i nordbolandene oprettet omkring år 1164 e.Kr., hvor Kong Valdemar I. den Store overlod Antvorskov ved Slagelse til ordenen, der herfra styrer alle sine humanitære og militære aktiviteter i Norden flere hunderede år frem.
 
Efter en række militære nederlag blev Johanniterordnen fordrevet fra Jerusalem, herefter fra Acre (1291), herefter fra Cypern (1309) hvorefter de erobrede Rhodos (1309). Herfra blev de fordrevet af muslimske tyrkere (1522) og Kong Charles V til Spanien giver dem herefter Malta (1530). Her opstår Johanniterordnen som Malteserordnen, hvor den stadig holder til i Valetta. Det er derfor at Johanniterkorset og Malteserkorset er identisk. 

Til venstre: Den Danske Johanniterordens segl.
Til højre: Moderne malteserkors fra Grand Masters Palace, Rhodos.
Kilde: www.heraldica.org, www.johanniterorden.dk

Vi har en udateret fresco malet i kapellet af  det ”Grand Magistry” i Via Condotti i Rom, der viser grundlæggeren Gérard Tonque (Beato Gherardo), den frankiske benediktinermunk. Her er han afbilledet med ”malteserkorset” i sort kappe, og hverken med hvid eller rød baggrund.
 
Terence Wise skriver i ”The Wars of the Crusades 1096-1291” fra 1978 (s.106-107) ”... from the start all members of the Order wore a black mantle. Between 1120 and 1160 it was laid down that a white cross should be worn on the breast of this mantle”. 

”Underholdende Sultan Zizim på  Rhodos”. Efter belejringen af Rhodos og Johanniterordnens overlevelse skrev Guillaume Caoursin et værk om belejringen mellem år 1482-1489. Illustrationen ovenfor er fra en kopi af dette værk der findes på Bibliothèque Nationale, Paris (katalog MS lat.6067). Det er stadig den sorte klædedragt med et kors der nu lidt ligner det senere malteserkors.
Kilde: The Reverend Dr.  Michael Foster, Rector of the Chase Benefice, Dorset. www2.prestel.co.uk/church/oosj/cross.htm

Den 2. Grandmaster af Johanniterkordnen i Jerusalem var Raymond du Puis/Puy (1120-1160). Det synes at være ham der får styr på sagerne. Han indfører bl.a. Reglerne for ”The Sovereign Military and Hospitaller
Order of St. John.”  

Maleri af Raymond du Puis. Maler og datering ukendt. Jeg tror med sindsro vi kan sige at dette er en noget romantisk fremstiling af denne ældre roligan. Maleriet ligner i stil de store hollandske malere fra 1600 tallet og er derfor ikke en korrekt afbildning af Johanniterordnens klædedragt i begyndelsen af 1100 tallet. Maleriet viser snarere eftertidens omskrivning af historien og indførslen af det røde klæde med det hvide kors på Rhodos efter år 1489 e.Kr.
 
 

§19 siger som følger i min danske oversættelse:
 
At broderskabet bær på deres bryst korsets tegn: Også lad alle i broderskabet fra alle der adlyder, som nu og fremover skal ofre dem selv til Gud og til det hellige hospital i Jerusalem, bære på deres bryst korset, på deres præstekjoler og på deres kapper, til ære for Gud og det hellige kors som Gud med den krigsfane ¹, og gennem tro og arbejde og lydighed, må beskytte og forsvare os i sjælen og i kroppen, med alle vore kristne velgørere fra djævelens magt i denne verden og den næste. Amen.
 
¹ gonfanon, på oldengelsk, oldnordisk og frankisk = krigsfanen.

Våbenskjoldene for Stormesterne for Rhodos (Grand Masters of Rhodes) viser et Dannebrog der kaldes Grand Masters of Rhodes 1309-1522.
 
  

Ridder Niccolo Aringhieri til Rhodos
Af Pinturicchio (1454-1513). Findes i St. Maria, Siena

Ifald vi accepterer at Johanniterordnen på et tidspunkt efter år 1489 e.Kr. på Rhodos, har et hvidt kors med rød baggrund medens Tempelridderne bruger den modsatte farvekombination, dvs. et rødt kors med hvid baggrund¹ og konstaterer det åbenlyse at Dannebrog og The Cross of St. George fra 1200 tallet e.Kr. er korstogsfaner, er spørgsmålet hvem der kopierede hvad fra hvem? 
 
¹ Elias Ashmole skriver år 1715 om Tempelridderne (Knights Templar):
 
”Their Habit was white, to which, in the time of Eugenius III (pave 1145-1153) they added the Red Cross, and of the same Form that the Hospitallers wore and sowed it on the left shoulder of the Maulles”.
 
Forskere mener at det første kors der blev benyttet var Patriark-korset, dvs. østkirkens kors med to tværgående bjælker eller det normale kors. Det 8-takkede kors indføres først, som navnet antyder, efter ankomsten til Malta.

De militære afdelinger af Johannitterne og Tempelridderne bliver ikke organiseret før pavens opfordring til korstog år 1095 e.Kr. og det 1. korstog finder ikke sted før år 1099 e.Kr. hvor Jerusalem indtages. Man behøver ikke et korstogsbanner til at drive et hospital i Jerusalem og som alle andre bannere er korstogsbannerne alene opstået i militær sammenhæng. Såvel Dannebrog som The Cross of St. George er tilstede år 1066 e.Kr. dvs. ca. 15 år efter hospitalet i Jerusalem grundlægges og før de militære afdelinger af ordnerne er sat på plads. Johannitterordnen bliver tillige først godkendt som munkeorden år 1113 e.Kr.
 
At Knud Lavard har været forbundet med Johanniterordnen er uden tvivl korrekt. Det er sikkert derfor at sønnen Valdemar I. den Store efter 4. eller 5. Vendertog omkring år 1164 e.Kr lader ordnen få godset ved Antvorskov. Knud Lavard blev dog dræbt onsdag den 7. januar 1131 og er i forhold til Slaget ved Hastings år 1066 e.Kr. ikke specielt interessant da hans levetid er alt for sent til at kunne forklare noget om Dannebrog.
 
Det er i denne forbindelse ganske interessant at den franske guvernør af St.Kitts i år 1639 e.Kr., Phillippe de Longvilliers de Poincy, var medlem af Johanniterordnen (Knights of St.John). Han købte år 1651 e.Kr., som sin private ejendom, St. Croix og testamenterede den til Johanniterordnen (øen omdøbes fra Santa Cruz til St. Croix i 1653). Han dør i 1660 og i 1665 blev St. Croix købt af Det Fransk-Vestindiske company. Resten af historien kender vi. 
 
Vi har absolut ingen beviser for at Johanniterordnens krigsfane overhovedet var et rødt klæde med et hvidt kors før efter år 1489 e.Kr. Ifald krigsfanens farver har fulgt klædedragten, som vi ser hos Tempelridderne, tyder det på at krigsfanen kan have været et sort klæde, der senere påføres et hvidt kors. Jeg har tidligere vist er den fane der vises med Knud Lavard i Skive Gamle Kirke fra år 1522 e.Kr. er et sort banner.
 
Samme argumentering gælder også for Hertug William’s The Cross of St. George banner under slaget. Vi hørte tidligere at Tempelridderne først tilføjer et rødt kors til deres hvide dragt under pave Eugenius III, dvs. på et tidspunkt mellem år 1145-1153 e.Kr. Hertug Williams banner under Slaget ved Hastings er derfor heller ikke en Tempelridderfane.
 
Vi kan derfor kategorisk, og endegyldigt, afvise at Dannebrog og The Cross of St. George har nogen form for tilknytning til, eller oprindelse fra, katolske militærordner.

Det er her værd at tilføje at vi fra 1200 tallet fremefter ser mange lokale herskere rundt om i Europa kopiere Dannebrog og The Cross of St. George. Læseren skal ikke tænke længere end til Østrig (Sankt Georg Fahne, Reichsturmfahne), Schweiz (konfederationsflaget fra 1422), Piedmont (fanen kaldes her ”El Drapo” og kan føres til Savoia (Savoy) slægten fra 1285), Sardinien (det engelske banner fra 1300 tallet).

Ligeledes Den Tyske Orden, også kaldet ”Ordo Teotonicus”, ”teotonikus” eller ”Ordo domus Sanctae Mariae Theutonicorum”, der igen også kendes som ”Marie-ridderne”. Endelig kendes denne katolske ridderorden som ”Alt und Neuer Prussen order”. Det var til denne orden Kong Valdemar IV Atterdag år 1346 e.kr. var tvungen at sælge Estland for 19.000 Mark Sølv for igen at kunne samle Danmark, der allerede siden Erik VI Menved’s tid (regent 1286-1319) havde været pantsat til holstenske grever. Da Dannebrog har vajet over Estland år 1346 e.Kr., og da vi først har kendskab til at Den Tyske Orden gør brug af et rødt banner med hvidt livkors fra Slaget ved Tannenberg (Grunwald) år 1410 e.Kr., hvor de får tæsk af Polen og Litauen, er det et rimeligt gæt at det er med overtagelsen af Estland år 1346 e.Kr. at Den Tyske Orden tilføjer et rødt banner med et hvidt livkors til deres eksisterende bannere. I Jan Dlugosz’s ”Banderia Prutenorum” fra ca. år 1448 e.Kr. gengives de 56 krigsfaner, der blev indsamlet fra Slaget ved Tannenberg (Grunwald) år 1410 e.Kr.

I Folio 5r. er gengivet samtidens Dannebrog med tilføjelsen ”Banderium sancti Georgii in parte cruciferica.....Georgius Kerzdorff ducebat...”. Dette banner er visuelt Dannebrog, men kaldes ”Banner of St. George”, dvs. navnet på det engelske banner. Det føres af George (Jerzy) Kerzdorff (Gersdorff) om hvem vi ikke ved meget.

I Folio 12v. Er gengivet Dannebrog og Cross of St. George med tilføjelsen ”Banderium civitatis Elbingensis et comendarie, quod ducebat commendator Elbingensis Wernerus Thetinger...”. (se også Folio 18v., 20v. og banneret fra Gdansk (Gdanesis) i Folio 34v.).

Folio 26 v. gengiver Königsberg’s gamle banner (Banderium civitatis antique Kunigsperk...) – Dannebrog med rød kongekrone.

Vogt Dem for efterligninger! 
 
 
 

Det protestantiske galgekors flag fra Reformationen

Evolutionen fra ravne-fanen Danibrók/Danebroge til det kristne Dannebrog sker derfor i en glidende overgang med brug af det hedenske liv-kors.
 
Det hedenske liv-kors er fra 1200 tallet e.Kr., og gennem hele den mørke Middelalder, blevet fuldstændigt forbundet med den katolske kristendom.
 
Da Kong Frederik I. tillader Hans Tausen at virke i Danmark fra år 1526 e.Kr. og Christian III. gennemfører Reformationen år 1536 e.Kr. udløser dette en visuel ændring i Dannebrog, der symbolsk skal vise at man har forkastet det katolske åg fuldstændigt. Den visuelle ændring er at det hedenske liv-kors erstattes af det protestantiske galge-kors, der benyttes i Dannebrog i dag.
 
Så vidt jeg kan se ser vi første gang galge-korset benyttet på Sølvgylden møntet i København eller Malmø år 1532 e.Kr. under Kong Frederik I. Herefter ses det på 2-Skilling møntet i Aarhus år 1536 e.Kr. under Kong Christian III.
 

 
Stregtegning af Christian IV., fra hans stilebog for årene 1583-1591 e.Kr., dvs. medens han er 6-14 år gammel. Tegningen er utrolig dygtigt udført. Han har her tegnet de største skibe i vor flåde. Jeg synes ikke der her fremstår tydeligt om vi ser Dannebrog gengivet som galge-korset eller liv-korset. Jeg tror det er meningen vi skal se galge-korset. Stilebogen findes i Rigsarkivet.
Billedkilde: Siden Saxo (nr.3, 23., 2006, s. 28)

8. maj 1625 giver Kong Christian IV i sine Krigsartikler de tidligst kendte regler for hvorledes fane skal føres, og ordre gives ved tegn, i flåden. Derfor ser vi i dette stik fra år 1657 e.Kr., af det nyligen færdiggjorte Rundetårn, i baggrunden 3 orlogsfartøjer med Dannebrog, og andre ordrefaner?, i mastetop. Flådens skibe ser ud til at ligge underdrejet omkring Kongedybet på Reden ud for København. Billedopløsnigen til denne hjemmeside er ikke god nok. Det fremgår dog tydeligt fra stikket at flåden fører galge-kors.
Billedkilde: Jul. Schiøtt: Danmarks Folk – I skildringer af danske videnskabsmænd (København, 1901, Landsmaal og Gamle Bygningsformer s.66) 

”Danmarck-brage y fremer-stauf”
(Danmark-brage i fremmer stav)
 
(”Danmarck-brage” er her formentligt et heite for Dannebrog eller Danebroge.”Bragr” betyder bl.a.”sæder/skikke” på oldnordisk. ”Fremer-stauf” betyder enten ”fremste/første stolpe/stav” eller ”fremste/første rimbogstav”. Sætningen skal derfor forstås som enten ”Dannebrog/Danebroge først” eller alternativt ”Danmarks sæder først”¹.

¹ Ottar Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) (1881-1907, 1. bind, s.339).

Lad os afslutte med, at fremhæve at 5. september, begyndende 2009, er officiel flagdag for danske soldaters virke udenlands. Tak til Kim Thygesen for at være drivkraften bag denne, noget sene, anerkendelse af vore værn.