Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

 

Fra konge og adel til almuen - fra brugshund til selskabshund (1800 tallet)

 

Da Parforce-jagten nedlægges år 1741 e.Kr. under Christian VI., blev alle hundene fra den kongelige hundekennel på Jægersborg Slot foræret bort. Jeg har vist hvilke udenlandske personligheder modtog de fleste af hundene, men også den danske adel blev tilgodeset. Det samme sker igen da Parforce-jagten endnu en gang blev nedlagt ved Kongelig Resolution 14. april 1760. Parforce-jagten blev for sidste gang nedlagt ved Kongelig Resolution 20. oktober 1777. Erstatningen, den langt mindre bekostelige Støverjagt, ophævedes år 1789 e.Kr. og hundene fordeles til forskellige danske godsejere. Fordelingen af de store hunde fra konge til adel bevirker at vor store jagthund i Norge bliver kaldt "Dansk Herregårdshund" - et navn vi ikke ser benyttet i Danmark.
 
Derfor finder vi, fra begyndelsen af 1800 tallet e.Kr., at tyngdepunktet for avlen af Den danske Hund flyttes fra den kongelige hundekennel til at den danske adel nu viderefører skikken med at holde en Grand Danois hund. Som vi vil se medfører det gradvist at "almuen", af navn for det er landets velstående familier vi taler om, inddrages i, og ender op med at overtage, avlen af Den danske Hund fra midten af 1800 tallet fremefter. I afsnittet "Mellem- og efterkrigsårene" viser jeg hvorledes avlen tager sig ud i det 20. århundrede.

Sydenham Edwards (1768 –1819) viser hunden således i ”Cynographia Britannica”:
 
 
 

 chap24-4-2-36.jpg

 

 "The Danish Dog".
Cynographia Britannica (1800)

 ”Canis ....... Harlequin Dane”.
Signeret Syd Edwards i nedre højre hjørne.
Cynographia Britannica (1803)

 

Encyclopædia Britannica (1810, Bind 4, s. 98):

“The mastiff is about the size of a wolf, with the sides of the lips hanging down, and a full robust body. The large Danish dog differs only from the former in being fuller in the body, and generally of a larger size”.

 

Dr. Friedrich Ludwig Walther (1759-1824): Der Hund, feine verfchiedenen Zuchten und Varietäten, Gefchichte feiner Verbreitung und Schickfale, Erziehung, Benutzung, Krankheiten und Feinde; (Gießen, 1817, s. 33):

chap24-4-2-44.gif 

d) danicus, die Dänifche Dogge.

Le grand Danois, Buffon. tab. XLV. Pennant. 254, Sukow. 241. v. Schreber. III. 22. Encycl. 374.

Sehr groß, mit kurzen schmahlen Ohren, fchlankem Leib, hohen Beinen.

Buffon fah Einen, der fitzend fünf Fuß höhe hatte. Die Schnautze ift lang, der Leib fällt nach hinten zu ab. Fett werden fie nie. Sie find nach Milleri Prodromus Zoologiae danicae felbft in Dänemark felten. Ich habe in meinem Leben ein einziges Mahl diefen Hund gefehen. Er war mäufegrau.

Henvisningerne af Walther ovenfor er, udover Buffon, til Georg Adolph Suckow (1751-1813): Anfangsgründe der theoretifchen und angewandten Naturgefchichte der Thiere (1800); samt Thomas Pennant (1726-1798): Synopsis of Quadrupeds (1771; Third Edition 1773, s. 240), der skriver "Danifh dog". Det er muligt de tyske akademikere har brugt den franske oversættelse "Aperçu des quadrupèdes, trad. l'anglais de Th. Pennant".

 

John Hinds: A Treatise on all the diseases and accidents to which the horse is liable; (1830, Hydrophobia, s. 159):

”Causes. – The bite of a rabid animal, universally of the dog, and in every case that I hear of, on the lip. The bull-dog, the lurcher, the mongrel, the Danish dog, and the shepherd dog, are the kinds most disposed to run at horses, especially when so affected….”

 

chap24-4-2-45.jpg 

Olie på lærred af ukendt maler, gengivende Westminster Pit på et tidspunkt ca. 1820-30. Westminter Pit lå på adressen Duck Lane (i 1864 omdøbt til St. Matthew's Street), Westminster, lige bag ved House of Commons. Dette var i samtiden London’s suverænt værste område; grotesk overbefolket, fyldt med sygdom, kriminalitet og forfaldne huse. Charles Dickens: Household Words (ugeblad, 22. juni 1850 og 13. marts 1852) kalder kvarteret for ”The Devil’s Acre” (Djævlens hektar).

Kamppladsen i The Westminster Pit målte 20 fod (6.1 m) x 18 fod (5.5 m), og her havde man i tidsrummet 1820-1830, hvor man ved lov forbyder ”sporten” som dyremishandling, hundekampe, hanekampe, bjørnekampe, rottekampe etc. Vi forbinder ofte hundene der deltog med de såkaldte Pitbull-kamphunde, avlet specielt til dette formål, og navngivet herefter. Som vi kan se fra ovennævnte maleri, der formentlig helt bevidst forsøger at vise alle de forskellige racer benyttet, blev også Danske Hunde brugt til formålet. Det er ikke noget hundene var avlet til, og vi har ikke kendskab til at dette foregik andre steder end i et ganske begrænset tidsrum i London’s slumkvarter. I alle tilfælde to af de tre hunde der er ved at blive pudset på bjørnen er Danske Hunde. Den hvid-farvede hund har kuperede ører; den gyldenbrune ikke.
Billedkilde: blackbrookgallery.co.uk (painting 0141), Leicestershire

 

Den hollandske maler Bernard te Gempt (1826-1879) viser Den danske Hund i harlekin således:
  

 

"Chien couché près de la sellerie" (Recumbent Great Dane)
Olie på canvas. 44 x 56 inches. Tilskrevet ”S.C. Prosch”.
Malerens underskrift i nederste venstre hjørne.


Dr. H. (einrich) G.(ottlieb) Ludwig Reichenbach (1793-1879): Der Hund in seinen Haupt- und Neben-Raçen (Leipzig, Verlag der Expedition des Naturfreundes, 1835). Ludwig Reichenback, der var naturvidenskabsmand, zoolog og botaniker, opdeler alle hundetyper i 4 hovedgrupper. Han skriver (side 2):

”Die dritte ist die der Bluthunde, aus den schlanken Formen der Windhunde zu den kräftigen Fleisherhunden, dem dänischen Hunde und den Rüden sich fortbildend, oder wenn man will, zu diesen in jene sich in wärmerem Klima veredlend”.

I sin gruppe ”III. Wind- und Bluthunde” (side 5) har han:

165. Der Harlekin, kleine dänische Hund. C. Variegatus.

Klimat. Var. Nordeuropas, Dänemark. Nahe verwandt mit dem Bastardmops.

166-167. Der grosse dänische Hund. C. danicus. Le grand Danois. The Danish Dog.

Klimatische Varietät aus Dänemark. 

I sin gruppe “IV. Waid-, Jagd-, Wildhunde” (side 5-7) har han:

225. Der englische Hund, englische Dogge, schwerer Hetzhund. C. mastivus.
Le dogue de forte race. The Mastiff, Mastive or Bande Dog.

Englische Zucht, soll vom Bullenbeisser und Fleischerhund oder Bullenbeisser
und grossen dänischen Hunde abstammen.

227. Der Dänisch-englische Blendling. C. danico-mastivus. The Danish-english Dog.

Zuchtvarietät aus dem grossen dänischen und englischen Hunde.


chap24-4-2-46.jpg 

Hund nr. 165: En kopiering af “Planche XLIII Le Dogue og Planche XLI, fig. 1 Le Petit Danois” hos George Louis Leclerc, comte de Buffon (år 1707-1788): Histoire Naturelle, générale et particulière, Avec la description du cabinet du roi. Tome Cinquième. (1755), Le Chien avec ses variétés.

Hund nr. 166: En kopiering af ”Planche XXVI: "Le Grand Danois"” hos George Louis Leclerc, comte de Buffon (1707-1788): Histoire Naturelle, générale et particulière, Avec la description du cabinet du roi. Tome Cinquième. (1755), Le Chien avec ses variétés.

Hund nr. 167: En kopiering af ”Daenischer, und zerschiedene Budel-Hunde”. Kobberstik, platte Nr. 18 (185 x 153 mm) af Johann Elias Ridinger (Ulm 1698 – Augsburg 1767): Entwurf(f) einiger Thiere (1738-1755).

Stålstikket af O. Schnorr (Stahlstich v. O. Schnorr) er derfor gjort af en kunstner der aldrig har set nogle af disse hunde.
Billedkilde: Dr. H. (einrich) G.(ottlieb) Ludwig Reichenbach (1793-1879): Der Hund in seinen Haupt- und Neben-Raçen (Leipzig, Verlag der Expedition des Naturfreundes, 1835).
 


chap24-4-2-47.jpg 

Hund nr. 225: skal gengive en Engelsk Dogge, der blandt andet er opdrættet fra store Danske Hunde, dvs. Broholmeren.

Hund nr. 277: Skal gengive en Dansk-Engelsk Blending, avlet som en blanding af den Store Danske Hund og Engelske Hunde (Dogger).

Afbildningerne er så ringe i kvalitet at vi også her kan se at stålstikket af O. Schnorr (Stahlstich v. O. Schnorr) er gjort af en kunstner der aldrig har set nogle af disse hunde.
Billedkilde: Dr. H. (einrich) G.(ottlieb) Ludwig Reichenbach (1793-1879): Der Hund in seinen Haupt- und Neben-Raçen (Leipzig, Verlag der Expedition des Naturfreundes, 1835).


Theodor Götz: Hunde-Gallerie oder naturgetreue Darstellung des Hundes in 43 reinen unvermischten Raçen, mit einer kurzen Einleitung und Beschreibung jeder Raçe (Weimar, 1838. Mit 43 Hundebildern auf 32 kolorierten Kupfertafeln) . Bogen nævnes som udkommet i Allgemeine Forst- und Jagd-Seitung (nr. 68, 6. juni 1838, s. 274). Han kalder Den danske Hund for "Groβer dänischer Jagdhund": 

”Denne overordenlig smukke Hunderace stammer umiddelbart fra Danmark, hvor fra den ogsaa har sit Navn”1.

1 Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.218-233). Se ligeledes Dr. L. Fitzinger's kildehenvisninger fra afhandlingen 1867.

 

Louis Vivien: Cours complet d'agriculture ou nouveau dictionnaire d'agriculture théorique et pratique,… (1834, Tome VI., §. III. Races Les Plus Utiles, Et PartiCulièrement CELLES DU CHIEN DE BERCER ET DE BASSE-COUR, s. 309-310):

7° Le grand danois, animal de trait dans quelques pays du nord; 7. Grand danois, trækdyr i visse nordiske lande;

Min oversættelse til nudansk.

 

P. Leroux & J. Reynaud: Encyclopédie nouvelle, ou dictionnaire philosophique, scientifique, littéraire et industriel, … (1837, Tome Troisieme, s.317):

Chien ... Le danois (C. F. danicus), comme le mâtin dont il ne se distingue que par des membres plus fournis, est très propre à la garde ; mais son agilité, et l'amitié qu'il a pour les chevaux le font souvent employer pour courir devant des équipages, comme tous les mutins : il est également bon à la chasse.Hund ... Den Danske (C.F. Danicus), som mastiffen, som han ikke adskiller sig fra bortset fra de typer der er langt bedre som vagthunde, men hans agility, og med det venskab han har med heste bruges han ofte til at løbe foran hestevognen, som alle egenrådige er han også en god jagthund. 

Min oversættelse til nudansk.

 

Aristide-Michel Perrot: Dictionnaire universel de geographie moderne, ou description physique, politique et historique  (1837, Tome Premier, s.350-351):

Danemark ...

on distingue dans les chevaux deux races , l'une petite et vigoureuse, l'autre grande, forte, et remarquable par ses formes gracieuses et élancées ; les races de moutons sont aujourdbui fort belles. C'est du Danemark que viennent ces beaux chiens danois, connus par leur attachement el leur intelligence.

Danmark ...

Man opdeler hestene i to racer, en lille og kraftig; den anden stor, stærk og bemærkelsesværdig for sin ynde og slankhed; fåreracerne i dag er meget smukke. Fra Danmark kommer de smukke Danske Hunde, kendt for deres tilknytning [til ejeren] og deres intelligens.

Min oversættelse til nudansk.

 

L. Remacle: Dictionnaire wallon-français, dans lequel on trouve la correction de nos idiotismes vicieux,.. (1839, s. 321-322):

Chein, s. Chien, ... Différentes espèces de chiens : ......Danois, originaire du Danemarc, poil ras, fond blanc, marqué ou tacheté de noir, etc.Hund [vallonsk dialekt], dvs. Hund, ... Forskellige typer af hunde: ...... Dansk, oprindeligt fra Danmark, kort hår, hvid, eller markeret med sorte pletter mv.

Min oversættelse til nudansk.

 

Émile Littré: Dictionnaire de la langue française (1872-1877):

Danois...

Chien de chasse à poil ras, ordinairement blanc, tacheté de noir, d'origine danoise, dit aussi arlequin. Grand danois, chien élancé comme le lévrier, gros comme le mâtin et fort comme le dogue.

Dansk...

Jagthund med kort hår, som regel hvid med sorte pletter, af dansk oprindelse, også kendt som harlekin. Grand danois, hunden er slank som en myndehund, så stor som en mastiff og stærk som en dogge. 

Min oversættelse til nudansk.

 

Charles Hamilton Smith (1776-1859): Dogs (Edinburgh, W.H. Lizars, 1840, Vol. X, Mammalia, s. 152) kalder vor store jagthund for “The Danish Dog, Canis glaucus, NOB.”

Naturhistorikeren Jesse Edward (1780-1868) fra Hutton Cranswick, Yorkshire skriver i ”Anecdotes of Dogs” (1846, genudgivet 1893) om ”The Great Danish Dog”:
 

....”like the Dalmatian, he is chiefly used in this country as an attendant on carriages, to which he forms an elegant appendage”.

 

 

 
 chap24-4-2-48.jpg

Danish Dog.

Kilde: Maturin Murray Ballou (1820 – 1895): Ballou’s Dollar Monthly Magazine (Vol. XII. – No. 2, Boston, August, 1860. Whole No. 68, A Chapter on Dogs).


Om hundeudstillingen i Holborn, London oktober 1861:

"In den ersten vier Oktobertagen fand also die lang angekündigte grosse Londoner Hunde-schau Statt; ein Zeitraum von drei vollen Jahren liegt zwichen der ersten Anregung dieser Idee und ihrer Ausführung. Der Schauplatz war in Holborn [London].

I beskrivelsen af hvilke hunde der var udstillet:

”…eine riesige Dänische Dogge, dem Herrn Gouvenot gehörig,…”
(en enorm Dansk Hund, der tilhørte Hr. Gouvenot) 1

1 Kilde: Albert Hugo (1810-1873): Jagd-Zeitung (Wien, 1861, Vierter Jahrgang, Kurze Umschau auf dem felde des Sports, s. 605). ”An exhibition of dogs, similar in plan to several that had previously been held at Birmingham, took place at the Horse Repository, Holborn, in 1861 and 1862”. Kilde: George H. Townsend: The Manual of Dates (London, 1867, s. 333)

 

Det fremgår af artiklen "Tysk eller russisk Barzoi" i "Hunde-Sport und Jagd" (1900?) 1, at på den første hundeudstilling på kontinentet i Hamborg 14. til 20. juli 1863, var opdelingen "Klasse 26 Dänische Doggen” (8 hunde deltog) og "Klasse 27 Ulmer Doggen” (7 hunde deltog). Hundene blev beskrevet som ”meget alvorligt udseende hunde”. Tsar Alexander II (f. 1818, Tsar 1855, d. 1881) af Rusland købte 2 af disse hunde. På hundeudstillingerne i 1869 og 1876 i Hamborg, samt på hundeudstillingen i Hannover 1879, er samme opdeling og ordvalg gældende.

1 "Vore Hunde" (januar 1901, s. 79) & Dr. Friedmar Krautwurst: Deutsche Dogge: Was Man über sie Wissen (1995).

Ludwig Beckmann: Geschichte und Beschreibung der Rassen des Hundes (1895, Braunschweig, bind 2, Dritter Theil, s. 14):

"Auf der ersten grösseren deutschen Hundeausstellung in Hamburg 1863 fanden sich unter dem Titel ”dänische Doggen” 8 Exemplare, während in der Klasse der als ”Ulmer Doggen” bezeichneten Hunde 7 Stück ausgestellt waren. In der Ausstellung zu Altona 1869 finden wir 15 ”dänische Doggen” und 12 ”Ulmer Doggen”. Im Jahre 1876 erschienen auf der grossen Hamburger Ausstellung 24 ”dänische” und 45 als ”Ulmer” benannte Doggen. Von allen diesen Hunden war kein einziger aus Dänemark eingeschickt oder seine Abstammung von dort angegeben…"

 

 

 chap24-4-6.gif chap24-4-34.jpg

Til venstre: ”Dänifcher Hund (Canis familiaris molossus danicus). 1/10 natürl. Größe” (12x11 cm). Træsnit fra 1864-1869 gjort og signeret af Ludwig Beckmann (1822-1902).

Afbildningen findes i Alfred Edmund Brehm (1829-1884)’s værk ”Tierleben”, der ofte blot kaldes ”Brehms Tierleben”. Dette værk er ekstremt vigtigt at stifte bekendtskab med, da blev udsendt i mange udgaver over mange år, og oversat til mange sprog (på engelsk ”Brehm's Life of Animals”; på svensk ”Djurens lif” (4 bind, 1. udgave 1874-76 baseret på 1. udgave den tyske fra 1864-69; 2. udgave 1882–1888 baseret på 2. udgave af den tyske fra 1876-79) og på dansk "Dyrenes Liv" (3. bind, 1. udgave 1876-1881).

Om Alfred Brehm berettes det:

”Er unternahm zahlreiche Reisen nach Afrika, Spanien, Skandinavien und Sibirien. Er wurde 1869 Direktor des Hamburger Zoologischen Gartens. Neben Reisebüchern schrieb er das mehrbändige Werk "Tierleben".

Udover at al samtidig tysk litteratur kender til vore store jagthunde, har Alfred Brehm har derfor personligt kendskab til os, hvorfor hans navngivning af hunden som "Dänisher Hund" uden for tvist må anses som sandt på tidspunktet for værkets offentliggørelse 1864-69. Se ligeledes Viggo Møller’s henvisning til dette i ”Hunden og Hunderacerne” (1887, s. 228-233).

1. Udgave udkom 1864-1869 med titlen ”Illustrirtes Thierleben – Eine allgemeine Kunde des Thierreichs von A. E. Brehm” (6 bind, hvor kapitlet om hunde findes i Bind 1 + 2: Säugetiere). 2. Udgave udkom i 10 bind fra 1876-1879. Op til dette tidspunkt, hvor ”Deutsche Dogge”-navnet endnu ikke er opfundet, gengiver leksikonet korrekt Den danske Hund som ”dänifchen Hund (Canis familiaris molossus danicus), obwohl er als Blending zwifchen Windhund und Bullenbeißer angefehen wird“.

Da det fra 1880 i Det Tyske Rige forbydes at omtale Den danske Hund som andet end det nyopfundne ”Deutsche Dogge”, er udgiverne af dette dyreleksikon lidt på den i genudgivelserne af værket efter 1880, da tekst og billede allerede er skrevet og tegnet. I 3. udgave (Säugetiere – Zweiter Band, s. 125-126), der udkom 1890-93 og genoptrykkes år 1900, tilføjer man derfor dels en omskrivning af hundens historie, dels en ny tegning af W. Kuhnert (se billedet ovenfor til højre). Dette fremgår af værkets indledning: ”Dritte, gänzlich neubearbeitete Auflage”.

Modsat Ludwig Beckmann, der tegnede den rigtige ”Dänischer Hund”, er Friedrich Wilhelm Kuhnert (1865-1926)’s afbildning af “Deutsche Dogge” ny. Kuhnert var dyre- og landskabsmaler og bosat i Berlin. Han tegnede dyrebilleder i Berlin Zoologiske Have, der er omdrejningspunktet i skabelsesmyten omkring ”Deutsche Dogge” i 1878-1880.

Udgiveren af ”Brehms Tierleben” var selskabet "Bibliographisches Institut" der, til trods for det fornemme navn, var grundlagt og privatejet af Gotha og Joseph Meyer i 1826.  Samme selskab udgav også titlen ”Meyers Konversationslexikon” (Se ”vierte Auflage/4. oplag, Leipzig, 1888-1889, bind 8 , s. 799” for omtalen af Den danske Hund). Fra 1856 overtager sønnen Herrmann Julius Meyer forlaget og dennes søn Hans Meyer (1858-1929) var en stor beundrer af F. W. Kuhnert. Det er Hans Meyer der tilser at Kuhnert får opgaven at illustrere dyr, herunder den nyopfundne ”Deutsche Dogge”, i de senere genudgivelser af ”Brehms Tierleben”. Vi kan se fra teksten nedenfor at han laver tegningen i 1890. Med pengene fra den løste opgave til ”Brehms Tierleben” rejste Kuhnert 1891 til øst-Afrika, som det nye Tyske Rige var travlt optaget af at kolonisere.

 

Vierte Ordnung: Raubtiere; fünfte Familie: Hunde

Der dänifche Hund…gehört in Deutfchland zu den Raffen, welche nirgends verbreitet find, fondern überall nur einzeln vorkommen; felbft in Dänemark ift er nicht häufig. Dort wird er gegenwärtig in größerer Anzahl nur auf zwei Rittergütern gezüchtet, und zwar in einer kleineren, aber für edler geltenden gelben und fchwarzgefichtigen Unterraffe in Broholm fowie in einer größeren, rein gelben Unterraffe in Brolykke 1. Stücke mit abweichender Färbung gelten als unecht. In früheren Zeiten foll man den dänifchen Hund zur Jagd auf Rotwild benutzt und deshalb mehr gezüchtet haben, ohne befonderen Wert auf beftimmte Zeichnung zu legen, daher es denn auch viele gefleckte gab; gegenwärtig hält man ihn als Zierhund.

Ungleich häufiger als den dänifchen Hund fieht man bei uns einen nahen Verwandten und Abkömmling von ihm 2, die deutfche Dogge (Canis familiaris molossus germanicus), die fich ebenfofehr durch Schönheit wie durch Begabung auszeichnet und auch noch aus anderem Grunde, wie man zu fagen pflegt, Mode geworden ift. Wer hätte vom ”Reichshund” nicht wenigftens gehört und gelefen? Die deutfchen Züchter haben es verftanden, diese Raffe, die zunächft den Namen ihrer Stammraffe führte und auch Ulmer Dogge genannt wurde, derartig auszubilden, dass feit einem Jahrzehnt 3 ftatt der früheren Benennungen nur eben noch die eine anerkannt wird: deutfche Dogge.

Fjerde orden: Rovdyr; femte familie: Hunde

Den danske Hund…hører i Tyskland til den race, der ingensteds udbredt er, men overalt kun enkeltvis forekommer; selv i Danmark er den ikke sædvanlig. Dér bliver den i vore dage kun opdrættet i større antal på to godser, og det i en mindre, men forædlet gylden udgave og sortudseende underrace på Broholm samt i en større, ren gylden underrace på Brolykke 1. (Krops)dele med afvigende farver gælder som uægte. I tidligere tider benyttede man Den danske Hund til jagt på råvildt og havde derfor større opdræt af dem, uden at tillægge særlig værdi til et bestemt udseende, hvorfor der mange dårlige fandtes; i vore dage holder man den som selskabshund.

Mere sædvanlig end Den danske Hund ser man hos os en nær slægtning og afkom af denne 2, Deutsche Dogge (Canis familiaris molossus germanicus), der på lige vis gennem skønhed, som gennem egenskaber udmærker sig og også af andre årsager, som man plejer at sige, er kommet på mode. Hvem har ikke i det mindste hørt eller læst om ”Reichshund” (Rigshunden)? De tyske opdrættere har forstået, denne race, der først stamracens navn førte og også Ulmer Dogge såkaldt var, således at opbygge, at siden det sidste tiår(,) 3 i stedet for den tidligere benævnelse(,) kun under ét navn anerkendt har været: Deutsche Dogge.

Min oversættelse til nudansk

1 Under Kammerherre Niels Frederik Bernhard Sehested (1813-1882) opdrættes der på Broholm Gods, Gudme ved Svendborg i årene 1850-1882 i stor stil den engelske mastiff (Englandshunden), der ankom til den kongelige hundegård år 1585 e.Kr. Hundens navn ”Broholmer” stammer herfra. Godset ”Brolykke” er Broløkke Gods, der var hovedsædet for stamhuset Ahlefeldt (nu ophævet), og ligger i Magleby Sogn på det sydøstlige Langeland.
2 I den hollandske oversættelse ”Het Leven der Dieren” (Deel 1, Hoofdstuk 04: De Roofdieren) af samme udgave: ”…Veel menigvuldiger dan de Deensche Hond ziet men bij ons een door kruising verkregen afstammeling van dit dier, de ”Duitsche Dog”,…”
3 Dvs. tiåret fra ”Deutsche Dogge”-navnet opfindes i 1880 til denne udgave af ”Brehms Tierleben” udgives 1890, og de følgende år til 1893.

 

Man kan sammenligne dette med den oprindelige beskrivelse i de tidligere udgaver af værket, ved evt. at efterse den svenske oversættelse af ”Brehms Tierleben” i 2. udgave fra 1882–1888, der er baseret på 2. udgave af den tyske fra 1876-79. Oversættelsen kaldes på svensk ”Djurens lif” (Andra Upplagan, Del I. ”Däggdjurens Lif”, II. Klodjur (Unguiculata), Femte Ordningen, Rofdjur (Carnivora), Andra Familjen: Hunddjur (Canidæ)):

”…och såsom en bastard mellan vindthund och bulldogg anses den stora Danska hunden (C. f. danicus)…” (s. 160).

Der er ingen anden bemærkning omkring ”den stora Danska hunden” i værket. Fordi den svenske og danske udgave er skåret ned fra 10 bind til 4 og 3 bind respektivt, kan det vel tænkes at den originale 2. udgave på tysk har en mere fyldig beskrivelse. Dette er ikke undersøgt.

 

 chap24-4-2-45.jpg

Le grand Danois.

Eugène Gayot var uddannet dyrlæge og i samtiden anerkendt som en af Frankrigs ypperste hippologer. Han udgiver en lang række værker, og i 1867 udkommer værket ”Hunden” (Le Chien).

Kapitel 9 (s. 194) bærer overskriften ”Les danois”, hvori behandles ”Le grand danois”, der i flæng også omtales som ”chien danois” (s.198). Med Buffon som kilde beskrives hunden som nedstammet fra ”Le petit danois”, der opfattes som værende Den danske Hund før denne krydses med en mastiff, og med et ophav fra Danmark (Danemark).

Kilden fremfundet af Carsten Birk på biblioteket i den franske kennelklub, Societe Centrale Canine, Paris under et møde i FCI Judges Commission i Paris 1-2. februar 2014.

Billedkilde: Eugène Gayot (1808 – 1891): Le Chien. Histoire naturelle races d'utilité et d'agrément, reproduction, éducation hygiène, maladies, législation, Atlas de 67 planches et 127 figures (Paris, 1867, figur 82, s. 83)

 

Bénédict-Henry Révoil: Histoire physiologique et anecdotique des chiens de toutes les races (Paris, 1867, s. 125-127, 169) med fortale af Alexandre Dumas (1802-1870) omtaler Den danske Hund således:

Le vrai danois est d’une taille assez forte; son museau, au nez rose, coupé carrément, est assez gros; ses oreilles courtes, un peu pendantes, ses yeux vairons ou blancs. Leur origine est, dit-on, tracée par les blairs, don’t on trouve unde description dans Gaston Phoebus.

Si cette race est devenue fort rare en France, il n’en est pas de meme en Allemagne, en Danemark, en Russie, où on l’emploie à la chasse aux élans et aux ours.

Den sande Danske er en stor og stærk hund, hvis næseparti, med kødfarvet næse, er fint mejslet og stort; dets øre korte, let hængende, dets øjne af forskellige farver eller mælkeagtige. Dets oprindelse, siges det, er at spore med næsen, hvorom man hos Gaston Phoebus finder en beskrivelse.

Er denne race nu yderst sjælden i Frankrig, er dette ikke tilfældet i Tyskland, i Danmark, i Rusland eller hvor den bruges til jagt efter hjortedyr og bjørne.

Min oversættelse til nudansk. Vi har ingen kendskab til overhovedet, at Den danske Hund fandtes i noget antal i Rusland (en Russie), hverken historisk eller i midten af 1800 tallet. Hvad vi derimod ved er, og dette må være ophavet til at Rusland medtages i hvor Den danske Hund findes i 1867, at det fremgår af artiklen "Tysk eller russisk Barzoi" i "Hunde-Sport und Jagd" (1900?), at Tsar Alexander II (f. 1818, Tsar 1855, d. 1881) af Rusland købte 2 Danske Hunde på hundeudstillingen i Hamborg 14-20. juli 1863, dvs. 4 år før ovennævnte bog udgives. Det må samtidig også være årsagen til at Tyskland nævnes som et sted hvor Den danske Hund findes. Det gjorde hunden vitterligt da samme artikel fremhæver at 8 hunde var udstillet i kategorien "Klasse 26 Dänische Doggen” på nævnte udstilling. Artiklen er behandlet i "Vore Hunde" (januar 1901, s. 79) & Dr. Friedmar Krautwurst: Deutsche Dogge: Was Man über sie Wissen (1995).

 

På side 126 gengives herefter en tegning af en af en ”chien danois” der er identisk til, og derfor kopieret fra, tegningen ”The Danish, or Dalmatian Dog” i William Youatt (1776-1847): The Dog (London, 1845). Videre siges det om Den danske Hund (s. 169):

Ce chien est celui que les Allemands appellant le limier grand danois et qu’ils ont appliqué à la chasse du sanglier. En Danemark et en Norwége, il sert à poursuivre les élans.
Det er denne hund som tyskerne kalder støver-grand danois og som bruges til vildsvinejagt. I Danmark og i Norge bruges den til hjortejagt.


Min oversættelse til nudansk.

 

 


 

Der grosse dänische Hund -  Dr. L. Fitzinger

 

Den, selv i dag, meget indflydelsesrige Dr. Leopold Joseph Franz Johann Fitzinger (1802-1884) blev født i Wien og arbejdede 1817-1861 ved ”Kaiserlich-königlichen Naturalien-Cabinetes zu Wien” (Naturhistorisches Museum). Han blev her zoologi-professor og var tillige direktør for de nyoprettede Zoologisk Haver i München (Englischen Garten) og Budapest.

Dr. L. Fitzinger afholder i 1867 3 foredrag på det østrigske modsvar til ”Kongelige danske videnskabernes selskab”; i samtiden kaldt ”Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften” (i dag ”ÖAW”). De tre forelæsninger er en afhandling, der senere bliver til hans bog ”Der Hund und seine Racen. Naturgeschichte des zahmen Hundes, seiner Formen, Racen und Kreuzungen” (Tübingen, 1876) 1. Hans afhandling, og bog, benyttes af alle som et af hovedværkerne omkring hunde. Dr. L. Fitzinger opdeler samtlige hundetyper, som han finder er 180 typer, i 7 grundtyper (”…nehme ich für unsere zahmen Hunde sieben verschiedene Grundtypen oder Stammältern an,…”) 2.

1 Sitzungsberichte der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften (Mathematisch-Naturwissenschaftliche Classe, Sechs und Fünfzigster Band, Wien, I. Abtheilung, Jahrgang 1867, Heft I. bis V.). Samlingen findes på Harvard University Library, USA.

  • XXI. Sitzung vom 25. Juli 1867: Übersicht
    Fitzinger, Die Raçen des zahmen Hundes (I. Abtheilung) s. 377.
  • XXII. Sitzung vom 3. October 1867: Übersicht
    Fitzinger, Die Die Raçen des zahmen Hundes (II. Abtheilung) s. 514.
  • XXVI. Sitzung vom 7. November 1867: Übersicht
    Fitzinger, Die Raçen des zahmen Hundes (Schluß) s. 776

2 XXI. Sitzung vom 25. Juli 1867 (s. 382)

 

Han viderefører grundforståelsen fra ”Oeconomischen Encyclopädie” (1773-1858). I gruppen (s. 459) han kalder ”V. Gruppe Bullenbeisser (Canis Molossus) har han en undergruppe (s. 463-4) kaldet ”5. Der kleine dänische Hund (Canis Molossus, fricator variegatus):

 

chap24-4-34.jpg 

5. Der kleine dänische Hund (Canis Molossus, fricator variegatus).

Petit Danois. Buffon. Hist. nat. d. Quadrup. V. V. p. 247. t. 41.
Fig. 1.
Kleiner Dänischer Hund. Haller. Naturg. d. Thiere. S. 486. Nr. 1.
Basterd-Deentje. Houtt. Nat. hist. V. II. t. 12.
Kleiner Dänischer Hund. Martini. Buffon Naturg. d. vierf. Thiere.
B. II. S. 177. t. 34. Fig. 1.
Harlekin. Schreber. Säugth. B. III. S. 323. Nr. 1. 11.
Canis familiaris Var. x. Erxleb. Syst. regn. anim. P. I. p. S42.
Nr. 1. x.
   „   „   danicus minor. Zimmerm. Geogr. Gesch. d. Mensch, u. d.
Thiere. B. I. S. 300. Nr. 15. 9. t.
   „   „   variegatus. Gmelin. Linné Syst. nat. T. I. P. I. p. 67.
Nr. 1. λ. 
   „   „   danicus variegatus. Bechst. Naturg. Deutschl. B. I. S.
573. Nr. 6. a.
   „   „   „   minor. Walth. Hund. S. 28. Nr. 6.
Chien petit danois. Desm. Mammal. p. 196. Nr. 292. T.
   „   „   „   Lesson. Mammal. p. 162. Nr. 425. 23.
Canis fam. Variegatus. Fisch. Synops. Mammal. p. 179. Nr. 1. u. 
   „   „   „    Fitz. Fauna. Beitr. z. Landesk. Österr. B. I. S. 298.

≈≈≈

 

 

 

464                                      Fitzinger.

Canis fam. laniarius variegatus. Reichenb. Regn. anim. P. 1. p. 17. Fig. 165.
   „   „   sagax variegatus. Reichenb. Naturg. Raubth. S. 162. Fig. 165.
Little Danish Dog. Canis variegatus. Smith. Nat. Hist. of Dogs. V. II. p. 231, 296.
Petit Danois. Laurill. D'Orbigny Dict. d'hist. nat. T. III p. 544. Nr. 4. Kleiner dänischer Hund. Fitz. Naturg. Säugeth. B. I. S. 148.
Canis fam. variegatus. Gieb. Säugeth. S. 844.

Der kleine dänische Hund gibt sich durch seine äußeren Formen deutlich als einen Blendling kund, der aus der Vermischung des Mopses (Canis Molossus, fricator) mit dem italienischen Windhunde (Canis leporarius, italicus) entsprossen ist. Er ist sonach ein einfacher Bastard reiner Kreuzung.

 

 


chap24-4-31 

5. Der kleine dänische Hund (Canis Molossus, fricator variegatus).

Eine überaus niedliche, zart gebaute Form, welche mit gewissen Merkmalen des Mopses (C. Mol. fricator), die Schlankheit der Glieder des italienischen Windhundes (C. lep. italicus) verbindet. In der Körpergestalt, so wie auch in der Größe sich mehr dem ersteren zuwendend, unterscheidet sich der kleine dänische Hund von demselben durch nachstehende Kennzeichen. Sein Kopf ist kleiner, länger und auch minder hoch, das Hinterhaupt schmäler, die Stirne nicht so stark gewölbt, die Schnauze länger, beträchtlich niederer und schmäler, stumpf zugespitzt, und durchaus nicht aufgeworfen.

Die Lippen sind kurz und straff, die Ohren etwas länger, schmäler, und nur wenig hängend , die Augen verhältnißmäßig größer. Der Hals ist länger und dünner, der Leib weniger gedrungen, schmächtiger und in den Weichen stärker eingezogen , die Brust schmäler. Die Beine sind höher und schlanker, die Schenkel länger. Der Schwanz ist merklich länger und dünner, und wird meistens nach rückwärts gestreckt und etwas nach aufwärts gebogen, seltener dagegen in die Höhe gerichtet und nach vorwärts gekrümmt getragen. Die Behaarung ist kurz, glatt anliegend und ziemlich fein. Die gewöhnliche Färbung ist einfarbig dunkel röthlich- oder kastanienbraun, gelblichbraun, hell aschgrau oder graulichschwarz, seltener dagegen weiß oder schwarz. Doch trifft man häufig auch gefleckte Abänderungen an, welche mit größeren oder kleineren unregelmäßigen, und bisweilen ziemlich dicht gestellten schwarzen oder braunen Flecken auf weißem Grunde, oder mit weißen Flecken auf schwarzem Grunde gezeichnet sind. Bei den einfarbigen Abänderungen kommen auch sehr oft weiße Abzeichen, insbesondere am Kopfe, an der Kehle, dem Vorderhalse und der Brust, so wie auch an den Füssen vor.

Die klein gefleckten Abänderungen sind unter dem Namen „Harlekin" bekannt.

 

Bemærk her at "Der kleine dänische Hund" faktisk burde være indsat i gruppen af Myndehunde, som er ophavet af Den danske Hund. Det gør Dr. L. Fitzinger imidlertid ikke fordi han beskriver "Blendingen", som må være hvorledes hunden fremtræder i 1800 tallet (og hos Buffon allerede i 1755). Han anser derfor "Der kleine dänische Hund" som den samme hund som "Der grosse dänische Hund", blot fysisk lidt mindre, og anser Harlekin-udgaven som hørende hertil. Dette er helt konsekvent med ”Oeconomischen Encyclopädie” (1773-1858). Det fremgår tydeligt at beskrivelsen af "Der kleine dänische Hund" hos Dr. L. Fitzinger (s. 779, se ovenfor) og i ”Oeconomischen Encyclopädie” (1773-1858), at det er hundens myndeagtige hoved der gør at den må skilles ud fra "Der grosse dänische Hund".

Hermed tror jeg samtidigt vi kan forklare en af de for ejere af Den danske Hund mærkværdige forestillinger; at der skulle være et fælles ophav mellem Den danske Hund og Dalmatiner-hunden. Den engelske William Youatt (1776-1847):  The Dog (London, 1845) omtaler Den danske Hund som "The Great Danish Dog" (s. 53-54), men han skriver samtidigt:

"THE GREAT DANISH DOG, CALLED ALSO THE DALMATIAN OR SPOTTED DOG.
The difference between these two breeds consists principally in the size, the Dalmatian being much smaller than the Danish. The body is generally white, marked with numerous small round black or reddish-brown spots. ...We had a little Dane in our possession, whom we instructed, with little trouble, in a variety of tricks;..."

 chap24-4-38.gif

"The Danish, or Dalmatian Dog".
Signeret Gilbert & Gihon.
William Youatt (1776-1847):  The Dog (London, 1845)

 

I dag er det kun småbørn verden over der kalder en Den danske Hund i Harlekin-udgaven for en Dalmatiner, men årsagen til at de gør det mener jeg er den samme som hvorfor William Youatt laver forbindelsen i 1845. Det er Harlekin-typens sorte aftegninger, der minder om Dalmatinerens sorte prikker. En sådan misforståelse burde dog ikke kunne forekomme i en bog om hunde, selv ikke ifald en lægmand er forfatteren, hvad William Youatt absolut ikke er. Derfor er vi nødsaget at forstå, at der såvel hos Buffon i 1755 (han viser et billede og et skelet af en "petit danois") 1, som i 1800 tallet, findes en fysisk lidt mindre Dansk Hund; Der kleine dänische Hund, Chien petit danois, Little Dane, Little Danish Dog, der i samtiden har et mere myndeagtigt hoved og forekommer i Harlekin. Resultatet er, at hvad læseren ovenfor umiddelbart tror er en Dalmatiner, faktisk er netop hvorledes "*Den Lille danske Hund" tog sig ud. Til trods for at det er forkert at tale om et fælles ophav af disse hunde, kan det i 1800 tallet formentlig forsvares at sige at "*Den Lille danske Hund" i Harlekin-udgaven har lignet en forvokset Dalmatiner.

Kaptajn Wilhelm Dinesen, Karen Blixens fader, fremhæver netop dette i en artikel i Dansk Jagttidende (Nr. 5, august 1892), som han yderligere uddyber i Dansk Jagttidende (Nr. 7, oktober 1892, forsiden):

”Jeg skal da først bemærke, at Navnet paa den berømte Hunderace, som Tydskerne nu ville have døbt om til den tydske Dogge, hele Jorden over i alle civiliserede Sprog ikke er eller har været den danske Hund, men den store danske Hund. Dette nødvendigjør ikke, at der findes en lille dansk Hund, men det synes at forudsætte det, og det forholder sig da ogsaa saaledes, at der i Virkeligheden findes en anden Hunderace, som indtil den nyeste Tid har været kaldet den lille danske Hund og som nu paa Hundeudstillinger og i Avertissementer kaldes afvexlende den lille danske Hund eller den dalmatiske Hund eller begge Navne i Forening”.

1 Se George Louis Leclerc, comte de Buffon (1707-1788): Histoire Naturelle, générale et particulière, Avec la description du cabinet du roi. Tome Cinquième. (1755), Description de la partie du Cabinet qui a rapport à l’Histoire Naturelle du Chien et de ses variétés, N.º DXXXII. Le squelette d’un petit danois (s. 309). Billedet af "Le Petit Danois" er gengivet på Planche XLI, fig. 1. i kapitlet "Description du Chien et de ses variétés" (s. 230).

 chap24-4-42.gif

Køn er denne hund ikke. Hunden er formentlig et biprodukt af avlsforsøgene på at krydse Englandshunden
med den oprindelige myndeagtige Danske Hund. Buffon beskriver "Petits Danois" i hans behandling af "Races Principales"(s. 247-8), og der er en yderst detaljeret teknisk beskrivelse i mål af såvel "Petit Danois" som "Grand Danois" i afsnittet "Chiens de Calabre" (s. 260-264).

 

Hans ”dogge”-grupperinger er ligeledes helt konsekvent med historien. Han har (s. 468) gruppen ”10. Die gemeine Dogge (Canis Molossus, mastivus)”, hvori han indsætter den tyske Bullenbeißer. Dernæst følger (s. 468) ”11. Die englische Dogge (Canis Molossus, Mastivus anglicus)”. Også Danmark har sin dogge, nemlig Englandshunden, der på dette tidspunkt endnu ikke er kendt som Broholmeren. Den har sin egen gruppe (s. 470-471) kaldet ”14. Die dänische Dogge (Canis Molossus, danicus)”.

 

chap24-4-33.jpg 

14. Die dänische Dogge (Canis Molossus, danicus).

Canis fam. sagax, danico ¤ mastivus. Reichenb. Regn. anim. P. I. p. 20. fig. 227.
Hatzhund oder Saufänger. Götz. Hunde-Gallerie, S. 9. Nr. 21. Fig. 21.

 

Canis fam. sagax, danico-mastivus. Reichenb. Naturg. Raubth.
S. 181. Fig, 227.
Dänische Dogge. Fitz. Naturg. Säugeth. R. I. S. 148.

Die dänische Dogge trägt die Merkmale ihrer Stamtnältern in einer so ausgesprochenen Weise an sich, daß man über ihre Abkunft vom Bullenbeisser (Canis Molossus) und dem großen dänischen Hunde (Canis leporarius, danicus) keinen Zweifel erheben kann. Sie ist daher offenbar ein doppelter Bastard reiner Kreuzung.

 

Hans beskrivelse af den Danske Dogge (Die dänische Dogge) på s. 786 lyder således:

chap24-4-30.jpg 

14. Die dänische Dogge (Canis Molossus, danicus).

Die Formen dieser schönen großen und starken Raçe, welche eine der größten unter allen Hunderaçen ist und bisweilen selbst bis zu einer Körperlänge von 6 Fuß angetroffen wird, halten die Mitte zwischen jenen der gemeinen Dogge (C. Mol. mastivus} und des großen dänischen Hundes (C. lep. danicus). Weit leichter als die erstere gebaut, unterscheidet sie sich von derselben durch nachstehende Merkmale. Der Kopf ist kleiner, gestreckter und auch bedeutend niederer, das Hinterhaupt minder breit, die Stirne schwächer gewölbt. Die Schnauze ist länger, schmäler und auch bei Weitem nicht so stumpf. Die Lippen sind beträchtlich kürzer, und nur sehr schwach hängend, die Ohren schmäler, stumpfspitzig-gerundet, und mehr schlaff und hängend. Der Hals ist etwas länger und dünner, der Leib mehr gestreckt, schmächtiger, und in den Weichen stärker eingezogen. Die Beine sind verhältnißmäßig höher und schlanker, und bisweilen ist an den Hinterfiissen eine fünfte Afterzehe vorhanden. Der Schwanz ist beträchtlich dünner und wird auch weit mehr nach auf- und vorwärts gekrümmt getragen. Die Behaarung ist fast am ganzen Körper kurz, glatt anliegend und minder grob und nur am Vorderhalse und an der Unterseite des Schwanzes erscheint dieselbe etwas länger. Die Färbung ist in der Regel einfarbig bräunlich- oder fahlgelb, rothbraun, hell bläulich aschgrau oder schwarz, seltener dagegen weiß und schwarz, rothbraun oder fahlgelb gefleckt. Sehr oft kommen aber bei den einfarbigen Abänderungen weiße Abzeichen an verschiedenen Körpertheilen vor.

Wie allen Doggen, so pflegte man auch dieser Raçe, welche heut zu Tage nur selten mehr im reinen Zustande angetroffen wird, fast regelmäßig die Ohren abzuschneiden.


Bemærk her at "Die dänische Dogge" (Danske Dogge) af Dr. L. Fitzinger anses som en krydsning af en mastiff og Den danske Hund i "Blending"-udgaven, der i sig selv er et kryds mellem Den danske Hund i myndeudgaven og en mastiff (Englandshunden, Broholmer). Det er derfor Dr. L. Fitzinger skriver at hunden er en dobbelt krydsning. Da han samtidig skriver at hunden på bagbenene måler 6 fod (180 cm), og vi kan se fra kongetapetet fra år 1585-86 e.Kr., visende Kong Frederik II. og hans nyankomne Englandshund, at så stor var Englandshunden ikke oprindeligt, da må vi give Dr. L. Fitzinger fuldstændigt ret. Den mastiff vi har i Danmark i 1800 tallet er en enorm udgave af den oprindelige Englandshund (Broholmer). Den nuværende Broholmer er iøvrigt stadig 180 cm høj stående på bagbenene.

I den næste hovedgruppe ”VI. Gruppe. Windhunde (Canes leporarii)” har han en, korrekt, særskilt gruppe af de store tyske jagthunde; en gruppe han kalder ”5. Die Sau-Rüde (Canis leporarius, laniarius suillus)” 1

1 s. 478 (Sau-Rüde, Boar-hound of Germany). Igen en identisk adskillelse som ligeledes er gengivet i Johann Jakob Ridinger's ”Thierreich (Thierbuch), Augsburg, 1768 (se ovenfor).

 

I en særskilt gruppe (s. 479-480) ”9. Der grosse dänische Hund (Canis leporarius, danicus)" finder vi så Den danske Hund i ”Blending”-udgaven:

 

chap24-4-32.jpg 

9. Der grosse dänische Hund (Canis leporarius, danicus).

Daenischer Hund. Ridinger. Entw. einiger Thiere. Th. I. Nr. 18.
t. 18. Vordere Figur links:
Grand Danois. Buffon. Hist. nat. d. Quadrup. V. V. p. 240. t. 26.
Großer Dänischer Hund. Haller. Naturg. d. Thiere. S. 482. Nr. 3.
Can danese grande. Alessandri. Anim. quadrup. T. H. t. 92. 

 

480                                      Fitzinger.

 

Danish dog. Penn. Synops. Quadrup. p. 146. Nr. 4. y.
Großer dänischer Hund, Martini. Buffon Naturg. d. vierf. Thiere.
B. II. p. 161. t. 22.
Dänischer Blendling. Schreber. Säugth. B. III. S. 326.
Nr. 1. 22.
Canis familiaris. Var. φ. Erxleb. Syst. regn. anim. P. I. p. 548 Nr. 1. φ.
   „   „   danicus s. lorarius. Zimmerm. Geogr. Gesch. d. Mensch. u. d. Thiere. B. I. S. 297. Nr. 15. 9. i.
   „   „   Var. δ. Danicus. Boddaert. Elench. anim. V. I. p. 96.
Nr. 16. 3. δ. ...
   „   „    danicus. Bechst. Naturg. Deutschl. B. I. S. 572. Nr. 6.
   „   „    Molossus, danicus. Walth. Hund. S. 33. Nr. 8. d.
Chien Danois. Canis fam. danicus. Desm. Mammal, p. 191.
Nr. 292. C.
  „   „     Lesson. Mammal. p. 1 59. Nr. 425. 7.
Canis fam. Danicus. Fisch. Synops. Mammal. p. 173. Nr. 2. 1. ß.
  „   „   „   Fitz. Fauna. Beitr. z. Landesk. Österr. B. I. S. 299.
  „   „     laniarius danicus. Reichenb. Regu. anim. P. I. p. 17.
Fig. 166. 167.
Großer dänischer Jagdhund. Götz. Hunde-Gallerie. S. 9. Nr. 22.
Fig. 22.
Canis fam. laniarius danicus. Reichenb. Naturg. Raubth. S. 158.
Fig. 166, 167.
Danish Dog. Canis glaucus. Smith. Nat. Hist. of Dogs. V. H.
p. 152, 293.
Grand Danois. Canis fam. danicus major. Laurill. D'Orbigny
Dict. d'hist. nat. T. III. p. 543. Nr. 2.
Großer dänischer Hund. Youatt, Weiß. Hund. S. 32.
  „   „   „   Fitz. Naturg. Säugeth. B. I. S. 149.
Canis fam. danicus. Gieb. Säugeth. S. 844.

Der große dänische Hund ist ein Blendling, der seinen körperlichen Merkmalen zufolge aus der Kreuzung des großen Windhundes (Canis leporanus) mit dem englischen Jagdhunde (Canis sagax, anglicus) entsprossen, mithin ein einfacher Bastard reiner Kreuzung ist. Seine Abstammung ist sonach beinahe dieselbe, wie jene des französischen Fleischerhundes.

Da der her er tale om en videnskabelig afhandling er det vigtig at efterse litteraturfortegnelsen og de til afhandlingen benyttede kilder. Afhandlingen ville ikke været blevet godtaget ifald de benyttede kilder ikke var udtømmende, og anerkendt af de toneangivende forskere da Dr. L. Fitzinger forsvarer afhandlingen i 1867. Kilderne er:

 

Kaldenavn for
Den danske Hund

 Oprindelig kilde

Daenischer Hund

Johann Elias Ridinger (Ulm 1698 – Augsburg 1767): Entwurf(f) einiger Thiere (1738-1755). Kobberstikket, Platte Nr. 18, er gengivet ovenfor, som er sønnerne Johann Jakob Ridinger og Martin Elias Ridinger's senere håndmalede aftegning af "Dänifcher Hund" (1768)

Grand Danois

George Louis Leclerc, comte de Buffon (1707-1788): Histoire Naturelle, générale et particulière, Avec la description du cabinet du roi. Tome Cinquième. (1755), Le Chien avec ses variétés (s. 185-311)

Großer Dänischer Hund

Johann Samuel [Haller] Halle : Die Naturgeschichte der Thiere in sistematischer Ordnung. Die vierfüssigen Thiere, welche lebendige Jungen zur Welt bringen; nebst der Geschichte der Menschen. Mit Kupfern. (1757) / Die Vögelgeschichte mit Kupfern. Zweeter Band. (1760) (Berlin 1757-1760)

Can danese grande

De italienske Innocente Alessandri (ca. 1740-?) og Pietro Scattaglia: Animali quadrupedi al naturale disegnati, incisi, e miniati con i loro veri colori (Venezia: Carlo Palese, 4 dele i 2 bind, 1771-75). Værket indeholder 400 farvelagte kobberstik af dyr 1

Danish dog

Thomas Pennant (1726-1798): Synopsis of Quadrupeds (1771,Third Edition 1773, s. 240). Han skriver "Danifh dog".

Großer dänischer Hund

Friedrich Heinrich Wilhelm Martini (1729-1778): Naturgeschichte der vierfüssigen Thiere. En tysk oversættelse af Buffon.

Dänischer Blendling

Johan Christian Daniel von Schreber (1739-1810): Die Säugthiere in Abbildungen nach der Natur mit Beschreibungen (1775)

Canis familiaris. Var.

Professur für Physik und Tierheilkunde an der Göttinger Universität, Johann Christian Polycarp Erxleben (1744-1777): Dijudicationem Systematum Animalium (1767)

Canis familiaris  danicus s. lorarius

Professor Eberhard August Wilhelm von Zimmermann (1743-1815): Geographische Geschichte des Menschen und der vierfüßigen Tiere (Leipzig 1778-83). En af verdens første afhandlinger om geografisk fordeling af verdens mennesker og firfodede dyr. 

Canis familiaris  Var. Danicus

Pieter Boddaert (1730-1795/96): Elenchus Animalium (1785). Pieter Boddaert underviste på universitetet i Utrecht, og der findes 14 breve skrevet mellem ham og Carl Linnaeus (den svenske naturforsker Carl von Linné) mellem 1768 og 1775, der igen samarbejder med Buffon omkring hans værk.

Canis familiaris danicus

Dr. Johann Matthäus Bechstein [Bechst] (1757-1822): Gemeinnützige Naturgeschichte Deutschlands (1789-95). "Dr. Johann Matthäus Bechstein war ein deutscher Naturforscher, Forstwissenschaftler und Ornithologe" (Naturkundemuseum, Erfurt)

Canis familiaris Molossus, danicus

Dr. Friedrich Ludwig Walther (1759-1824): Der Hund, feine verfchiedenen Zuchten und Varietäten, Gefchichte feiner Verbreitung und Schickfale, Erziehung, Benutzung, Krankheiten und Feinde; (Gießen, 1817, s. 33).

Chien Danois. Canis fam. danicus

Den franske zoolog Anselme Gaëtan Desmarest [Desm] (1784-1838): Mammalogie ou description des espèces des Mammifères. Paris: Veuve Agasse (1820)

Chien Danois

René-Primevère Lesson (1794-1849): Instinct et singularités de la vie des Animaux Mammifères, (Paulin/Paris, 1842), Description de mammifères et d'oiseaux récemment découverts; précédée d'un Tableau sur les races humaines (1847)

Canis fam. Danicus

"Fisch." er professor og zoolog i Mainz og Moskva Johann Gotthelf Fischer von Waldheim (1771-1853). Hvad hedder hans værk fra 1800 tallets begyndelse?

Canis fam. Danicus

Den østrigiske zoolog Dr. Leopold Joseph Franz Johann Fitzinger (1802-1884): Systematisches Verzeichniß der im Erzherzogthume Österreich vorkommenden Weichthiere, als Prodrom einer Fauna derselben. - Beiträge zur Landeskunde Österreich's unter der Enns 3: 88-122. Wien (1832). Ikke overraskende henviser Dr. L. Fitzinger til sit eget værk fra 1832.

Canis fam. laniarius danicus

Professor, læge, naturforsker og zoolog Heinrich Gottlieb Ludwig Reichenbach (1793-1879): Regnum animale (1834–36). Han grundlagde Botanisk Have og Zoologisk Have i Dresden.

Großer dänischer Jagdhund

Theodor Götz: Hunde-Gallerie oder naturgetreue Darstellung des Hundes in 43 reinen unvermischten Raçen, mit einer kurzen Einleitung und Beschreibung jeder Raçe (Weimar, 1838. Mit 43 Hundebildern auf 32 kolorierten Kupfertafeln) . Bogen nævnes som udkommet i Allgemeine Forst- und Jagd-Seitung (nr. 68, 6. juni 1838, s. 274).

Canis fam. laniarius danicus

Professor, læge, naturforsker og zoolog Heinrich Gottlieb Ludwig Reichenbach (1793-1879): Vollständigste Naturgeschichte des In- und Auslandes (1845–54, 2 Sektionen in 9 Bänden mit über 1.000 Tafeln)

Danish Dog

Den engelske soldat, naturhistoriker, spion og tegner Lieutenant-Colonel Charles Hamilton Smith (1776-1859): The Natural History of Dogs. Canidæ or genus canis of authors (Edinburgh, Vol. II., 1840)

Grand Danois. Canis fam. danicus major

Charles d'Orbigny (1806-76): Dictionnaire D'Histoire Naturelle (1841-1849, 16 bind, heraf hele 3 bind med kobberstik). Værket er det største fra sin samtid. Han var var leder af Geologisk afdeling på det Naturhistoriske Museum, Paris (Muséum national d'Histoire naturelle France) fra 1837-1864.

The Great Danish Dog
(Großer dänischer Hund)

Den engelske William Youatt (1776-1847):  The Dog (London, 1845). I den engelske original bruges ordet "The Great Danish Dog" (s. 53-54)

Großer dänischer Hund

Den østrigiske zoolog Dr. Leopold Joseph Franz Johann Fitzinger (1802-1884): Wissenschaftlich-populäre Naturgeschichte der Säugethiere in ihren sämmtlichen Hauptformen: nebst einer Einleitung in die Naturgeschichte uberhaupt und in die Lehre von den Thieren insbesondere (1860-61, 6 bind). Ikke overraskende henviser Dr. L. Fitzinger til sit eget værk fra 1860-61.

Canis fam. danicus

Professor i zoologi i Halle Christoph Gottfried Andreas Giebel (1820-1881): Die säugetiere in zoologischer, analomischer und palaeontologischer beziehung (1855)

 

1

chap24-4-43.jpg 

"Vero Estratto di carne Liebig" (Rigtig Kødekstrakt Liebig)
"Danese" (Danske).

Kort udstedt 1905 i Italien af virksomheden Liebig Extract of Meat Company (Lemco), grundlagt 4. december 1865 i London. Kødekstrakt (Extractum carnis Liebig) blev udviklet i 1840 af 1800 tallets mest berømte kemiker, tyskeren Justus von Liebig (1803-1873), som et tilskud til familier der ikke havde råd til at købe kød til dagligt. Den tyske ingeniør George Christian Giebert, fra Hamborg, åbnede en fabrik i Villa Independencia ved Uruguay-floden, Uruguay i 1865, da kød i Europa var for dyrt til at udvinde kødekstrakten. Dette produkt blev i 1899 mærkevarebeskyttet under navnet "Oxo". Som man kan se kaldes Den danske Hund stadig "Danese" i Italien i 1905.
Billedkilde:
http://www.dogcards.com/UltiWeb/GDANE/GDANE58.htm

 

 

 

chap24-4-29.jpg 

9. Der grosse dänische Hund (Canis leporarius, danicus).

Diese durch die Schönheit ihrer Formen höchst ausgezeichnete Raçe, welche mit einem leichten harmonischen Baue eine ansehnliche Größe verbindet, erinnert einerseits durch die schlanken, aber kräftigen Formen ihrer Glieder an den großen Windhund (C. leporarius), andererseits durch die sonstigen ihr eigentümlichen Merkmale an den englischen Jagdhund (f. sag. anglicus), aus welchen beiden Raçen sie hervorgegangen ist. Ihre Körpergestalt im Allgemeinen bietet eine unverkennbare Ähnlichkeit mit dem französischen Fleischerhunde (C. lep. laniarius) dar, doch ist dieselbe durchgehends kräftiger, edler und schöner. So wie dieser, gehört auch sie zu den

796                                      Fitzinger.

größten Formen unter den Hunden, und manche Individuen zeigen in aufrechtsitzender Stellung bisweilen eine Höhe von nahe an 4 Fuß. Ihre Unterscheidungsmerkmale von demselben bestehen in der deutlicher gewölbten Stirne, der etwas höheren und weniger zugespitzten Schnauze, den längeren, breiteren und etwas mehr hängenden Ohren, dem in den Weichen minder stark eingezogenen Leibe , in den verhältnißmäßig etwas höheren Beinen, und in der durchgehends kurzen, vollkommen glatt anliegenden, und etwas weicheren Behaarung des Körpers. Sehr oft trifft man an den Hinterfüssen eine fünfte Afterzehe an. Die Färbung ist meistens einfarbig bräunlich- oder fahlgelb, rothbraun, hell blaulich-aschgrau, oder schwarz, und nicht selten mit weißen Abzeichen am Kopfe, um die Schnauze, an der Kehle, der Brust, oder an den Beinen. Bisweilen erscheint dieselbe aber auch schwarz, rothbraun oder fahlgelb auf weißem Grunde gefleckt.

Unverstümmelte Individuen gehören bei dieser Raçe zu den Seltenheiten, da fast allenthalben die Sitte besteht, derselben die Ohren zu stutzen oder auch abzudrehen.

 

Dr. L. Fitzinger's beskrivelser af de tre danske hundetyper er på nuværende tidspunkt gennemgået så mange gange at vi kan nøjes med at gengive de tyske originaltekster fra selve afhandlingen. Bemærk her at Dr. L. Fitzinger mener at Den danske Hund i kropsopbygning bærer stor lighed med de "französischen Fleischerhunde (C. lep. laniarius)". Det er den hund vi kender på fransk som "Mâtin ordinaire", der på engelsk oversættes til "Matin Dog" og hollandsk som "slagershonden" (slagterhunden). Dr. L. Fitzinger har i den samme hovedgruppe ”VI. Gruppe. Windhunde (Canes leporarii)”, hvori vi finder Den danske Hund, skabt en særlig undergruppe for denne hund, som han kalder "3. Der französische Fleischerhund (Canis leporarius, laniarius)". Dette er en tanke videreført fra Buffon.

Det er derfor at Generalsekretæren for FCI, den belgiske Baron Albert Houtart i sit brev af 15. november 1948 til den hollandske forfatter P.M.C. Toepoel (se afsnittet "Nutiden") understreger betydningen af ”mâtin” (hyrdehund) i sin beskrivelse af Den danske Hund. Det er af samme årsag at Viggo Møller i ”Hunden og Hunderacerne” (1887) om Broholmeren (Englandshunden) skriver "...den saakaldte "Slagterhund", en Bastard af den Engelske Mastiff...Nu kaldes denne Broholmer efter Opdrætsstedet." (se Dansk Kennel Klub's "Broholmer" (1999, s. 12). Begge har kendskab til Dr. L. Fitzinger's afhandling og beskrivelse af hundetyper, samt til Buffons samme. Ordet "fleischer" betyder "slagter" på tysk.

 

chap24-4-2-46.jpg 

 Carl Constantin Heinrich Steffeck (1818-1890): Dänische Dogge "Thilo" (1867).

Olie på lærred (21.5x26.5 cm). Signeret i nederste højre hjørne. På øverste tværgående træstykke af opstramningsrammen bagpå, står skrevet: "Dänische Dogge "Thilo" - gekauft 1867 - Feege". Nævnes i kunsterleksikonet "Thieme-Becker" (Allgemeines Lexikon der Bildenden Künstler von der Antike bis zur Gegenwart, 37 bind, 1907-1950). Carl Constantin Heinrich Steffeck var professor på Berliner Akademie fra 1859, og fra 1880 direktør for kunstakademiet i Königsberg. Maleriet blev handlet for Euro 600 19. juni 2004 hos Auktionshaus Bergmann, Erlangen, Tyskland (katalognr. 809).
Billedkilde: Auktionshaus Bergmann


 
 
 

 chap24-4-7.jpg


 

”Dänische Doggen mit coupirten und uncoupirten Ohren.
 Originalzeichnung von H. Leutemann”
Træsnit fra 1875 gjort af Kaeseberg efter Gottlog Heinrich (Henrik) Leutemann (1824-1904).
(Holzstich von Kaeseberg nach Leutemann, 1875, 19x18 cm)
Kilde: Martin Barbian & Ina Grund’s antiquariat, Saarbrücken
www.antiquariat-barbian.de

 

Adolf Emil Alexander Radetzki behandler i ”Der Hund: Eine Anleitung zur Beurtheilung der Rassen-Reinheit nach bestimmten Kennzeichen” (1878) også vor store hund. Han opdeler nu samme hund, fordelt på farve, i 3 hundegrupper; ”dänische Dogge”, ”Ulmer Dogge” (i dag ”blå/stålblå”) og ”Tiger Dogge” (i dag ”tigret”). Det synes ikke at være entydigt at alle opfattede f.eks. ”Ulmer Dogge” som alene defineret på farve. Det er dog absolut uden for tvist at disse navne er de eneste der forekommer i Germanien i 1878 1.

1 Se også Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (1887, s.219-233).


 

Den engelske kynolog J.H. Walsh (a.k.a. ”Stonehenge”) skrev i 1878 en revideret udgave af sit værk ”Dog of the British Islands”, der oprindeligt udkom 1859. Han har nogle mærkværdige nyskabninger i sin omgruppering af hundegrupperne inden for mange hundetyper. Han giver her Den Store Hund i England dens brugsnavn ”Boarhound” (Vildsvinehund) selvom han vel ved, at den i samtidens England kaldes Great Dane. Årsagen skyldes at alle hunde i hans værk skal oprinde fra de britiske øer, og det gør The Great Dane ikke. Derfor opfinder han dette nye navn1 .

1 Se også Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (1887, s.219-233).

 

chap24-4-11.jpg 

The Boarhound (The Great Dane)
Afbildningen fra J.H. Walsh (a.k.a. ”Stonehenge”)'s
”Dog of the British Islands” (1878).

 

Edward C. Ash skriver i ”The Practical Dog book” (1931, s. 44):

”In 1807 two dogs Hannibal and Princess, brought from Hesse-Cassel, were described as ”wild boarhounds of the second class, sometimes called Tiger-Dogs,” and were presented to Her Royal Highness the Duchess of York....In 1859 Stonehenge (Mr. Walsh) gives a picture of a sickle-tailed boar-hound, which is possibly a drawing of one of the two dogs presented to the Duchess of York.....In Mr. Walsh’s new edition no mention is made of the Dane, and this omission, he explains in his 1878 work, by the following note: That ”in spite of Mr. Adcock’s 1 urgent pleading for this breed, I cannot consider it to be one of the dogs of the British islands”.

1 Vi kan se fra to kilder at ”Mr Adcock” er ”Mr. Frank Adcock”. H. Boycott Oddy skriver i artiklen ”The Irish Wolfhound” (Country Life, May 15th, 1909), og Robert Leighton skriver i ”Dogs and All About Them” (1910, Chapter: The Irish Wolfhound) at for snart 30 år siden (fra 1909-10), dvs. 1878, var der et stort skænderi i ”The Live Stock journal” om ophavet af Den Irske Ulvehund. Var hunden direkte nedstammet fra Canis graius Hibernicus eller var den blevet krydset med bl.a. Den Danske Hund og Skotsk Deerhound? Fordi Frank Adcock mente at Den Irske Ulvehund var krydset med Den Danske Hund var han nødsaget at argumentere for at Den Danske Hund måtte oprinde fra Britannien. Denne argumentation blev, korrekt, ikke antaget. Frank Adcock er medstifter af The Great Dane Club i England i april 1883.


  

 

chap24-4-44.jpg 

Dyremaleren Karl Kristian Uchermann  (Borge, Lofoten, Norge 1855-1940): ”Flamsk hundeforspann”,  malet i Antwerpen 1880. Det blev købt af Nasjonalgalleriet, Oslo. De to hunde til højre (set fra læseren) er en brugshund af typen Sankt Bernhard eller Leonberger. De tre hunde til venstre er fra venstre: Den danske Hund i farven harlekin; en Broholmer og endelig endnu en Dansk Hund. Den danske Hund er i flamsk-talende Belgien i samtiden kendt som "Dennen". I Norge kaldes Den danske Hund i samtiden for "Dansk Herregårdshund". Alle 5 hunde er spændt op med seletøj, og kræmmeren er ved at tilrette en af selerne. Kigger man godt efter kan man se at de to Sankt Bernhard/Leonberger hunde er spændt for på hver sin side af den venstre vognstang, og de to gyldenbrune hunde på kærrens højre vognstang. Den danske Hund i Harlekin er derfor sikkert førerhunden, og har været spændt for i midten foran. Karl Uchermann har tydeligvis haft kendskab til at "Harlekin", fra "Herla Cyning" (oldengelsk), netop har betydningen "Konge af (hunde)-hæren", og gengiver dette fornemt i maleriets opbygning. Det er derfor Harlekin-hundens sele har en ring, hvorigennem må være blevet ført en læderrem, der blev fastgjort til begge vognstængers endeøje. Det er muligvis denne selerem kræmmeren er ved at forberede. Skulle man have lyst til, eller behov for, at fremstille seletøj til Den danske Hund, og spænde hunden for som trækhund, kan dette maleri bruges til at vise hvorledes dette blev gjort, og derfor bør gøres.
Billedkilde: Wikipedia.

 

 

 

 

Fra bogen ”40 billeder af ædle hunderacer” (Köbenhavn, 1879, Brdr. Salmonsen, J. Salmonsen. Trykt i Leipzig af Heinrich Schmidt & Carl Günther). Hunden til venstre er en ”Dänische Dogge” og hunden til højre en ”Ulmer Dogge”. Den danske oversættelse sker fra Baron Ferdinand von Nolde: "Gallerie edler Hunde-Racen. Vollständiges Handbuch für jeden Jäger und Hundeliebhaber" (Leipzig, Heinrich Schmidt & Carl Günther, 1876). Illustrationerne i bøgerne er tegnet af "Freiherr von Menerinck, Königl. preuss. Vice-Oberjägermeister und Th. Hering". Billedet af "Ulmer Dogge" omtales også i "Hunden" (nov. 1934, s. 343-345) i Ole Larsen: "Danmarks ældste kendte Grand danois", hvor Hr. Skotøjshandler Christian Hartz, Hovmeden 21, Randers havde den tigerstribede "Nero" (f. ca. 1879 og død efteråret 1886), og en kopi af den tyske udgave af bogen liggende i sit hjem. Bemærk her at illustratoren af bl.a. ”Dänische Dogge” er Freiherr von Menerick. Han var ikke blot den kongelige preussiske vice-overjægermester, men også hofmarskal for den preussiske kongefamilie (se Adolf Friedrich Karl Streckfuss: Der preussen Huldigungsfest, 1840, s. 37). Der er med andre ord ingen problemer med at kalde Den danske Hund for ”Dänische Dogge” i det preussiske hof i tiden før Bismarck i 1878 tilskynder ”Kynologischer Verein Hektor” nedsat i Berlin, med henblik på at opfinde navnet "Deutsche Dogge". 

 

 

 chap24-4-45.jpg

"Eine dänische Dogge".
Træsnit efter tegning af Friedrich Specht (1839-1909).
Gengivet i "Illustrirte Chronik der Zeit" ca. 1880.
24,6 cm x 18,2 cm.
Billedkilde: sat til salg på Ebay 2009.

 

I "Bilag U-1:  Den store danske Hund, den tyske dogge og den danske Hund" gennemgås i detaljer hvad der sker med hundeudstillinger af, og storpolitisk med Den danske Hund i tidsrummet efter 2. Slesvigske Krig 1864 frem til slutningen af 1800 tallet.

Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.218-233), og samme Viggo Møller i "Illustreret Tidende, Årgang 28, nr. 20, 13.2.1887, "Store danske Hunde", s. 244-246), samt Skovrider J. M. Buch i Dansk Jagttidende (Nr. 2, Maj 1887, 4 Aargang, ”Den store danske Hund, den tyske Dogge og den danske Hund”) forklarer os at tyskerne begynder at drive hundesport 1867-1869,  herunder også avlen af Danske Hunde. Der kom rigtig gang i opdrættet af Den danske Hund fra ca. 1877. Hundene havde man havde fra omegnen omkring Ulm (”Ulmer Dogge”), hvortil vor egen konge selv havde sendt dem år 1741 e.Kr., samt fra de dansk besatte områder af Sønderjylland, herunder fra bl.a. Inspektør Capito, Kranken – und Armenhaus (syge- og fattighus), Flensborg 1. Og medens Danmark ligger underdrejet efter tab af land, velstand, folk og national selvforståelse, tordner Bismarck og Det Tyske Rige frem, også inden for opdrættet af Den danske Hund.

1 Fra Dansk Jagttidende (Nr. 5, august 1886, s. 68) kan vi se at "Hr. Inspektør H. Capito, Flensborg" udstillende og blev tildelt en sølvmedalje "for en flerfarvet tysk Dogge ([udstillings]Nr. 155)" på den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København 23-27 juli 1886.

 

Opdrættet af Den danske Hund i det frimærke af et kongerige Danmark, der er tilbage efter 1864, lider under efterdønningerne af tabt krig og deraf følgende fattigdom. Det er for at genoprette bestanden af Den danske Hund, at Zoologisk Have, København 1875 (til 1927) begynder at opdrætte såvel ”Den store danske Hund” (Den danske Hund), som ”Den danske Hund” (Broholmeren).

Fra publikationen ”Zoo – en historie om dyr og mennesker gennem 125 år” af Bent Jørgensen, Rhodos:
 
”I 1875 byggede man nogle hundegårde ud mod Fasanvejen”.....”I en af årsberetningerne fra århunderedeskiftet noteredes med tilfredshed, at hundegårdene havde leveret 5 eskimohunde, 5 broholmere, 76 Grand Danois og 24 terrierer”.....”I 1927 blev Fasanvejen udvidet, og det betød en sådan forringelse af de gamle hundegårde, at man besluttede at opgive den gamle tradition”. 1

1 Tak til Peter Nørresø Haase, informationschef for Zoologisk Have.

 

Vi ved at Zoologisk Have, København modtog følgende Danske Hunde til opdrættet i haven:

 Dato modtaget

 Giver og opdrætter af Den danske Hund

 Antal hunde givet

 8.2.1880

 Grosserer Thorvald Rich, København

 1

 12.2.1880

 Ukendt

 1

 20.9.1880 

 

 der fødes 8 hvalpe af Den danske Hund

 29.11.1884

 Christian Hartz, Randers

 2

Kilde: Ole Larsen: ”Blandt dansk Grand danois Opdræts Pionerer” (Hunden, sept. 1934, s. 288-289).

 

Udover Zoologisk Have, der må siges at overtage opdrættet fra den kongelige hundegård og er storopdrætteren i Danmark, har vi kendskab til en del af de private opdrættere, der har tæt samarbejde med Zoologisk Have i genopbygningen af stammen af Danske Hunde. Det historiske hul i forståelsen af opdrættet af Den danske Hund i Danmark forbliver tidsrummet fra Støverjagten ophæves år 1789 e.Kr. til vi ser Etatsråd J. G. Klemp opdrætte Danske Hunde i 1854. Svaret findes formentligt i jagtprotokollerne på godser og herregårde rundt om i Danmark.

 

chap24-4-2-27.jpg chap24-4-2-44.jpg 

"Kong Christian IX's Grand Danois fra 1861. (Se Artiklen Inde I Bladet)".

Billedet på forsiden af "Vore Hunde" (16. årgang, nr. 7, juli 1935) viser en Dansk Hund i Harlekin hvilende sig foran Kronprins Christian's fødder. Kronprins Christian (1818-1906) er som Kong Christian IX regent 1863-1906. I 1860-61 er HM 42-43 år gammel. Familien boede fra 1842 til 1863 i "Det Gule Palæ" i Amaliegade, i dag hjemsted for Hofmarskallatet og Kabinetssekretariatet, hvor fotografiet må være taget. Louise af Hessen-Kassel (1817-1898), senere Dronning Louise, ægtede den daværende Prins Christian den 26. maj 1842. Det er faktisk giftermålet med Louise af Hessen-Kassel, niece til Kong Christian VIII, der gør at Prins Christian kan ophæves til tronfølger i 1853. Den kongelige (kvindelige) arvefølge var fastsat i Kongeloven (Lex Regia - Det er Den Souveraine Konge Lov), givet den 14. november 1665.

De tre børn er fra venstre: Prinsesse Dagmar, Prins Vilhelm og Prinsesse Alexandra. Det fjerde barn, Prins Frederik (1843-1912), senere Kong Frederik VIII (Regent 1906-1912), er ikke med på billedet.

Prinsesse Dagmar (Marie Sophie Frederikke, Maria Feodorovna, 1847-1928) er på billedet 13-14 år gammel. 3-4 år efter dette billede blev taget blev hun 1864 forlovet med storfyrst Nikolaj til Rusland, der dog døde inden giftermålet. Derfor ender Prinsesse Dagmar 1866 op med at indgå giftermål med broderen storfyrst Alexander, og bliver 1881 Kejserinde til Rusland. Hun omtales efter giftermålet i danske kilder som "Prinsesse Marie".

Prins Vilhelm er på billedet 15-16 år gammel. Han bliver 2-3 år efter dette billede er taget gjort til konge af Grækenland under navnet Georg I. af Grækenland.

Prinsesse Alexandra er på billedet 16-17 år gammel. Hun forlod Danmark 2-3 år efter dette billede blev taget, 26. februar 1863, for at blive Englands Dronning ved giftermål i Windsor 10. marts 1863 med Prins Edward af Wales, senere Kong Edward VII af England. Prinsesse Alexandra ophæves til Dronning ved tronbestigelsen efter Dronning Victoria's død 22. januar 1901.

Med stor hjælp fra Christian Gottlieb, Håndbibliotekar, H.M. Dronningens Håndbibliotek, Christian VIII's Palæ; Birte Scheel, Københavns Universitetsbibliotek og Anni Lenschau-Teglers og Anne Dyhr, Det Kongelige Bibliotek (Kort og Billedafdelingen), kan vi sige at sidstnævnte er i besiddelse af adskillige udgaver af det ovenfor viste fotografi, arkiveret "under Christian IX i oktavformat, kuvert 4a". Billedet er taget af Kgl. hoffotograf Georg Emil Hansen (1833-1891) i København ca. 1860 - dog er ingen af billederne dateret. Navnet på Den danske Hund er ingensteds noteret bag på nogle af fotografierne. Georg Emil Hansen er en af fotografiets forgangsmænd i Danmark, og ophavsmand til en lang række af de bedst kendte fotografier fra sidste halvdel af 1800 tallet.
Kilder: "Vore Hunde" (16. årgang, nr. 7, juli 1935, Forsiden, s. 116). Billedet fundet af Carsten Birk i Dansk Kennel Klub's arkiver april 2010. Oplysninger om kongefamilien fra Kay Nielsen: Danmarks Konger og Dronninger (1998, s. 111-113). E-mail fra Christian Gottlieb af 26.4.2010; e-mail fra Anne Dyhr 28.4.2010.

 

 

 chap24-4-2-45.jpg

 "Beautiful Danes".

Prinsesse Alexandra med Prins Edward af Wales på hundeudstillingen Crufts i 1896, der dette år blev afholdt i the Royal Agricultural Hall, Islington, London. Begge bliver først konge og dronning 22. januar 1901. Fordi vi nu ved at prinsesse Alexandra voksede op med Danske Hunde hjemme i Danmark, er der åbenlyst et gensynets glæde i nærværende afbildning.

Carit Etlar (Johan Carl Christian Brosbøll, 1816-1900) havde Danske Hunde, og får hvalpe hvalpekuld i 1896, 1897 og 1898. Vi ved at en af hvalpene blev givet til Prins Edward af Wales under et besøg hos familien i Gentofte. Ifald den givne hvalp er fra hvalpekuldet 1896, er der en rimelig mulighed for at det er en unghund fra Carit Etlar vi ser gengivet ovenfor, og at det er prinsens egen hund der er gengivet.
Billedkilde: Antikvarisk tryk fra 1896.

 

 

chap24-4-2-51.jpg 

Kejserinde Elisabeth med sin Danske Hund (Kaiserin Elisabeth mit Dogge).

Olie på lærred, 105 x 69,5 cm, malet af den østrig-ungarske maler Josef Arpád Koppay (1857-1927). Maleriet stod oprindeligt på et staffeli i Kejserens Großen Salon. I Efteråret 2014 tilbagekøbt på Neumeister Auktionen for euro 55.000 (katalognr. 1070). Vil i Efteråret 2015 blive genophængt i kejserens værelse på Wiener Hofburg (Räumen des Kaisers in der Wiener Hofburg und im Schloss Schönbrunn).

Hertuginde Elisabeth Amalie Eugenie til Bayern (1837- snigmyrdet 1898), kaldet ”Sisi” eller ”Lisi”, var kejserinde af Østrig fra 1854 og dronning af Ungarn fra 1867 gennem sit ægteskab med kejser Franz Josef af Østrig-Ungarn.

Som 18-årig i 1875 begyndte Koppay at male oliemalerier i stedet for akvareller. Efter hans deltagelse i felttoget i 1878 (Okkupationsfeldzug von 1878), hvor Østrig-Ungarn erobrer Bosnien-Hercegovina, kommer han i lære under Hans Makart (1840-1884). Han er aktiv i München i 1884, og maler ”König Ludwig II. auf dem Paradebett“ (1886), hvor vi ved han på forespørgsel laver en kopi af samme maleri til Kejserinde Elisabeth.

Det må derfor være en rimelig antagelse at da kejserinden er iklædt sørgedragt, må maleriet ovenfor været malet kort tid efter dødsdagen på Kong Ludwig II. af Bayern (1845- 13. juni 1886), dvs. Efteråret 1886. Derfor findes maleriet i hoffets inventarliste for året 1886.

Kejserinden burde derfor på maleriet være 49 år gammel. Det er åbenlyst ikke tilfældet. Kejserinde Elisabeth's ganske ungdommelige ansigtstræk er stort set identisk med samme på fotografiet af kejserinden taget af Ludwig Angerer 1868/69 (ÖNB/Bildarchiv, NB 504.279-B). Denne tidsforskydning må skyldes at kejserinden har ønsket at blive malet med sin favorithund, Den danske Hund "Shadow". Kejserinden havde mange hunde, store som små:

”Von den größeren Hunden hatte sie hauptsächlich Doggen, fünf schwarze namens ”Hamlet”, ”Fanton”, ”Dragon”, ”Mohamed” und ”Shadow”, und zwei graue Doggen namens ”Morphy” und ”Diana”. Ganz besonders liebte sie die schwarze Dogge ”Shadow”, die immer wieder erwähnt wird. ”

…. In München 1874 möchte Elisabeth nicht mit König Ludwig II. [Ludvig II. Af Bayern, 1845-1886] spazieren gehen und es muss eine Ausrede gefunden werden. ”[Hofdamen] Marie Festetics [1839-1923] muss helfen und dem Monarchen erklären, dass der Kaiserin Dogge Shadow so unangenehm sei…”…. ”Ich sah ”Shadow” noch nie so freundlich mit einem Fremden wie mit ihnen”, sagte Elisabeth zur Hofdame auf der Fahrt nach Meran [Sydtyrol] (Walterskirchen/Meyer, s. 45, 47; Festetics, 21. und 30. Dezember 1871).

Den danske Hund, der i samtiden er en "Dänischer Hund", er derfor med stor sandsynlighed den sorte Shadow som unghund ca. 1874, og hendes minde om mødet med Kong Ludwig II. i 1874. Derfor er kejserinden afbildet som hun så ud 37 år gammel.

Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.227) skriver, omhandlende tidsrummet 1863-1874:

”Medens Etatsraad Klemp havde Hundeopdræt, fik han hyppige Anmodninger fra Tyskland om danske Hunde; saaledes har Etatsraaden blandt andet fortalt mig, at det herværende østrigske Gesandtskab en Gang anmodede ham om en Hund til Kejserinden af Østrig. Hun fik ingen, da Klemp ingen Hvalpe havde og ikke vilde sælge nogle af sine Stamdyr, skjønt der blev budt 800 Rdl. For Stykket”.

chap24-4-2-52.jpg 

Fig. 64. Hr. Cand. jur. Klemp's "store danske Hund" "Skjold" - 1½ år gammel.

Hunden ligner til forveksling kejserindens Shadow, og det er tydeligt hvorfor det østrigske gesandtskab i København blev bedt om at rette henvendelse til Etatsraad og hofchef Julius Gustav (J. G.) Berger Klemp (1817 i Heiligenhafen, Holsten – 1890 Frederiksberg). Etatsraad J. G. Klemp var en nær ven af Kong Frederik VII, og må anses som den første i Danmark, der fra ca. midten af 1800 tallet genoptager opdrættet af Danske Hunde, Broholmer og Den danske Hund (Grand Danois), efter Jagten endeligt ophæves år 1789, og den kongelige hundekennel nedlægges.

Kilde: Pendennis: M. Joszi Koppay, Portrait Painter For Many Royal Families (The New York Times, November 5, 1905); Walter & Renate Hain: Kaiserin Elisabeth und die historische Wahrheit (BOD, Norderstedt 2015, s. 242-3); Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.221 & 227); Auktionshaus Neumeister; http://www.wellcome-online.at (Kaiserlicher nachlass, 07.05.2015, Michael Wohlfart, Kurator der Kaiserappartements in der Wiener Hofburg).

 


 

 Tidsrum

 Opdrætter

 Bemærkning

1854

Etatsraad J. G. Klemp

Se beskrivelsen ovenfor.

Hr. Cand.jur. Klemp's "store danske Hund" "Skjold". Dens maal, tagne da Hunden kun var 1½ Aar gammel, ere:

Længde fra Snudespidsen til Haleroden: 140 Cm.
Længde fra Snudespidsen til Halespidsen: 206 Cm.
Højde i Baandmaal: 90 Cm.
Højde i Stangmaal: 80 Cm. [stanghøjde]
Halsens Omfang: 64 Cm.
Vægt: 140 Pd. [70 kg]

ca. 1876

Hr. Skotøjshandler Christian Hartz, Hovmeden 21, Randers

Havde 1 tigerstribet hanhund kaldet ”Nero” (1876-efteråret 1886). Den blev udstillet på den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København juli 1886. Se ”Hunden” (nov. 1934, s. 343-345, Ole Larsen: Danmarks ældste kendte Grand danois). Det er denne hund Det Tyske Rige senere gør til ophavshunden til Deutsche Dogge ved at gennemføre en historierevision, hvorunder samme hund nu kaldes ”Nero I.”, og indskrives som en tysk hund opdrættet i Stuttgart, ejet af Eduard Colmar Messter i Bind II. af ”Deutsches Doggen-Stammbuch”. Bemærk at "Nero I." ikke findes i Bind I. af den første tyske stambog. Dr. Morell Mackenzie: ”Great Danes – past and present” (1. udgave 1912, 2. udgave 1926, tegning II mellem s. 4 og 5) viser en tegning af ”NERO THE FIRST, 1876", medens artiklen i ”Hunden” viser et faktisk fotografi af hunden, taget i Randers ca. 1880.

Han havde en tigerstribet tæve kaldet "Flora", der blev parret med slagtermester Emanuel Hansens gule "Hector" i begyndelsen af 1880'erne.

Adressen er i dag: Hougaard Glarmester- og Rammebutik, Houmeden 21, 8900 Randers C.

ca. 1879-1880

Grosserer Thorvald Rich, København

Fabrikant Thorvald Peter Rich (f. 22.2.1844) var gift med Emma Adelaide Augusta Gjede. Datteren Emma Adelaide Augusta Rich blev f. 23.11.1879 i København, og blev 8. juli 1903 gift med boghandler Ove Vilhelm Tryde i Hellerup Kirke. Kilde: Andreas Dolleris: Danmarks Boghandlere (1906, s. 345-346).

 ca. 1880

 Slagtermester Emanuel Hansen,
Randers

 Gul hanhund kaldet "Hector".

ca. 1884

Frk. Fanny Eskildsen, København

Hendes avlstæve var hvid med gråblå pletter og hed ”Cora”. Fra den tigerstribede ”Nero” (se ovenfor) og ”Cora” kom et kuld hvalpe 1885. Igen foretages der her historierevision i Det Tyske Rige således at afkommet efter ”Cora” i "Deutsches Doggen-Stammbuch” (1897, Deutscher Doggen-Club 1888:1896, Band I.), f.eks. "Nr. 358 Perle I. von Plauen", født 1884 og afkom efter Ajax II (ophav fra "Nero", se ovenfor) og "Cora-Noll", gøres til en tysk hund. I virkeligheden er "Nr. 358 Perle I. von Plauen" født i Danmark med Frk. Fanny Eskildsen som opdrætter. "Noll" i det tyske "Cora-Noll" navn er en (fiktiv?) opdrætter i Stuttgart.

Fra Dansk Jagttidende (Nr. 5, august 1886, s. 67-68) kan vi se at Max Hartenstein var tilstede på den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København 23. juli- 27. juli 1886. Her bliver "Hr. Max Hartenstein, Plauen" tildelt:

Sølvmedalje:
"for "Rocher"".
"for en tysk, ensfarvet Dogge. (Nr. 144)"
"for en anden tysk ensfarvet Dogge. (Nr. 142)"
"Den samme for "Prima""
"for en flerfarvet tysk Dogge. (Nr. 154)"
"Den samme for en do. [flerfarvet tysk Dogge) (Nr. 152)"

Vi kan fra "Deutsches Doggen-Stammbuch” (1897, Deutscher Doggen-Club 1888:1896, Band I., s. 150) se at en af sølvmedalje-vinderne var "Nr. 314 Faust I.".

Bronzemedalje:
"for en ensfarvet tysk Dogge. (Nr. 143)"
"for en flerfarvet tysk Dogge. (Nr. 153)"
"for en do.[flerfarvet tysk Dogge] (Nr. 150)"

En sølvmedalje blev også givet på samme udstilling til "Frk. F. Eskildsen, Kbhn., for en ensfarvet Dogge (Nr. 139)".

Fra ”Katalog vedrørende Hundeudstillingen i Kjøbenhavn den 28.-30. Juli 1888 foranstaltet af Dansk Jagtforening” (findes på Det Kongelige Bibliotek), kan vi se at ”Cora” (udstillingsnr. 219) er beskrevet som ”hvid med blaa Pletter”. Besidder er A. Volck, Frederiksberg. Salgspris 300 kr. Hunden er med hvalpe., der sælges for 100 kr. pr. stk. ”Cora” er beskrevet som 3 år gammel i 1888, og er derfor født sidste halvår 1884.

 1884

Hr. Bogbinder Torp, Odense

Et kuld hvalpe fødes 1884 af ”Minka” ved ”Cæsar”.

Fra samme kuld stammer også den først registrerede Danske Hund Minka (nr. 1791, f. 1884) opdrættet af Dyrbro, Wilhelmsborg af "Mineka" ved "Cæsar". Denne blev optaget i Horsens 1889.

Han etablerede det stadig eksisterende ”Bogbinder C.H. Torp og hustrus legat” til etableringshjælp til selvstændigt erhverv for ædruelige håndværkersvende uden formue hjemmehørende i Odense.

 1884

Forpagter Dy(r)bro
Wilhemsborg, Aarhus

Et kuld hvalpe fødes 1883 af ”Mincka” ved ”Cæsar”. Se ovenfor.

Dansk Hundestambog "Thor" (nr. 1878, f. 1896). Ejer Forpagter Dybro, Rugaard, Trustrup V 29. Hofjægermester, Godsejer Mourier Petersen, Rugaard var drivkraften og medstifter af Dansk Jagtforening i 1884.

 1883

F. A. Sarauw, Frederiksberg

5-årig hanhund i 1888 kaldet "Tyrk" (udstillingsnr. 214), "blaagraa med sorte Pletter. Ubetydelig hvidt paa Brystet".

I Dansk Jagttidende (Nr. 12, marts 1888, s. 199) "indregistreres", der tilsyneladende er forskelligt fra at blive optaget i Dansk Hundestambog:
"Prinds, stor dansk, tilh. F. A. Sarauw, Frederiksberg.
Tyrk. do.,      do.,             do."

I Dansk Jagttidende (Nr. 6, september 1892, s. 83-85) skriver F. A. Sarauw, Kongens Lyngby artiklen ”Den Danske Hund”. Artiklen er et svar til en tidligere artikel "Hundeudstilling", skrevet af Wilhelm Dinesen, Karen Blixens fader, i Dansk Jagttidende (Nr. 5, august 1892). Heri gentages den tyske skabelsesmyte ordret, og F. A. Sarauw argumenterer for at Den danske Hund er en tysk race og derfor skal hedde Deutsche Dogge. I en efterskrift til artiklen skriver redaktionen af Dansk Jagttidende, at man lod artiklen trykke for at vise uvidenheden påkrævet for at kunne fremføre den pro-tyske argumentation.

Wilhelm Dinesen giver svar på F. A. Sarauw’s artikel i Dansk Jagttidende (Nr. 7, oktober 1892, forsiden), og der kommenteres på den oprindelige artikel af Wilhelm Dinesen i Dansk Jagttidende (Nr. 8, november 1892, s. 119-120).

 1884

Hr. Gæstgiver Gleerup (Store Torv), Aarhus

Et kuld hvalpe fødes 1884.

 1884

Boghandler Gravenhorst, Kgs. Lyngby

Hans gyldne hanhund Rolf (født 1884) udstilledes som den første Danske Hund med naturlige ører på den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København i juli 1886. Er denne hund indentisk med Baron Wedell-Wedellsborg's hund af samme navn, farve og fødselsår?

Dr. Morell Mackenzie: ”Great Danes – past and present” (1. udgave 1912, 2. udgave 1926, mellem s. 12 og 13) gengiver et fotografi af "Rolf the First, 1881" og han skriver (s. 7) at hunden var "a big winner at the Berlin Show of 1883". Hunden forekommer at være gylden. Er dette i virkeligheden den samme hund?

”Deutsches Doggen-Stammbuch” (1897, Deutscher Doggen-Club 1888:1896, Band I.) nævner 2 "Rolf", begge uden nævnt ophav. Sidstnævnte er ikke fordi ophavet er ukendt, men fordi hundene ikke kommer fra Det Tyske Rige, og derfor naturligvis ikke kan være den nyskabte Deutsche Dogge. Derfor ser vi de tyske stambøger undlade at give ophavet.

chap24-4-26.jpg

Reklamer på bagsiden af Illustreret Tidende (venstre spalte) af J. Gravenhorst, Taarnborg, Lyngby.
Til venstre: 19. september 1885 ønskes en byttehandel til bl.a. enten en ”Ulmerdog” eller ”1 gul dansk Tævehund af Fr. VII’s Race”, dvs. hunden der i samtiden også kaldes ”den danske hund” (Broholmeren).
Til højre: I 1888 udbydes ”Danske Dogger” med præmieret afstamning i ”blaagraa og tigrede”.
Johannes Gravenhorst startede sin boghandel i Lyngby 9. december 1882, og afhændede den 1. april 1893.
Billedkilde: ”Illustreret Tidende” (Årgang 26, nr. 50, 13.09.1885, s. 628, Årgang 26, nr. 51, 20.09.1885, s. 640, Årgang 29, nr. 36, 03.06.1888, s. 440 & Årgang 29, nr. 38, 17.06.1888, s. 464). Kilde: Andreas Dolleris: Danmarks Boghandlere (1906, s.114, 304).

Fra ”Katalog vedrørende Hundeudstillingen i Kjøbenhavn den 28.-30. Juli 1888 foranstaltet af Dansk Jagtforening” (findes på Det Kongelige Bibliotek), kan vi se at J. Gravenhorst udstiller en tigerstribet 3-årig tæve ”Armida” (udstillingsnr. 213), der samtidigt sættes til salg for kr. 600. Tæven er med 6 hvalpe. Hunden blev præmieret i Hannover og Zürich 1887.

 1884

Baron G. Wedell-Wedellsborg, Kjøbenhavn

Den gyldne hanhund ”Rolf” (udstillingsnr. 205) er 4 år i 1888, og derfor født 1884.

Identisk til Baron Gustav Joachim Wedell-Wedellsborg (1829-1903), der blev dræbt i en togulykke på strækningen mellem Holte og København?

 1884

W. Zederkop, Kjøbenhavn

Hanhunden ”Rolf” (udstillingsnr. 211) er 4 år i 1888, gul med hvide aftegninger, og derfor født 1884.

I dag virksomheden W. Zederkop Eftf. A/S, der blev startet af Wiggo Zederkop 1898.

 1884

Fru Louise Nansen, Kjøbenhavn

Gråblå hanhund kaldet "Roland" (udstillingsnr. 212), 3¾ år i 1888, og til salg for kr. 300.

 1885

Grevinde Siegfriede Victorine Raben-Levetzau (née von Krogh, 1823-1898) til Aalholm Slot

Hun havde en sort hanhund kaldet ”Remus”. Fra ”Katalog vedrørende Hundeudstillingen i Kjøbenhavn den 28.-30. Juli 1888 foranstaltet af Dansk Jagtforening” (findes på Det Kongelige Bibliotek), kan vi se at ”Remus” (udstillingsnr. 204) er 3 år, og derfor født 1885. Hunden vandt sølvmedalje (1. præmie) på udstillingen, der fandt sted i Tivoli. Se Dansk Jagttidende (Nr. 5, august 1888, s. 59).

 1885

Hundegården "Hektor",
Partilled, Sverige

Mørkstribet på lys bund, 2½-årig tæve i 1888 kaldet "Nanna" (udstillingsnr. 208). Den tilbydes til salg for kr. 600.
Hunden vandt sølvmedalje (1. præmie) på udstillingen. Se Dansk Jagttidende (Nr. 5, august 1888, s. 59).

Mørkstribet på grå bund, 2½-årig tæve i 1888 kaldet "Juno" (udstillingsnr. 209). Den tilbydes til salg for kr. 600.

 1885

B. Ipsen, Kjøbenhavn

Tigerstribet, 2¾-årig hanhund i 1888 kaldet "Thor" (udstillingsnr. 210). Den tilbydes til salg for kr. 150. 

 1885

cand. pharm. Chr. Krøger, Kjøbenhavn

Tigerstribet, 2½-årig hanhund i 1888 kaldet "Pluto" (udstillingsnr. 215). Den tilbydes til salg for kr. 400. 

Identisk til Theodor H Chr Krøger (1819-1893), Forpagter af Frijsendal, hovedgården under Frijsenborg Gods, Hammel?

 1885

C. M. Genger,
Rudkjøbing

"blaa med en hvid Plet mellem Forbenene", 3 år i 1888, hanhund kaldet "Nero" (udstillingsnr. 218). Den tilbydes til salg for kr. 300.

 1886 til 1892

Hr. Rentier Voigt,
Kennel ”Grand-danois”,
Villa ”Marstrand”, Gentofte

Hr. Partikulier J. M. Voigt sælger 1887 en hvalp til Frankrig for kr. 500. Se Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (1887, Ellevte Kapitel,  "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.227) og "Illustreret Tidende, Årgang 28, nr. 20, 13.2.1887, s. 246).

Fra Dansk Jagttidende (Nr. 7, oktober 1891, s.96) kan vi se at Danske Hunde "Nr. 1792 Flora" og "Nr. 1793 Dina" tilhørende "Partikulier de Voigt, Hellerup" optages i Hundestambogen.

Fru Sagfører Nancy Madsen skriver i ”Vore Hunde” (1 Årgang, nr. 1, 15 april 1898) i artiklen ”Grand Danois”, at ”Hr. løjtnant Voigt har i Grunden Æren af, at der herhjemme atter blev vakt Interesse for Hunden. Han hjembragte fra et Ophold i Frankrig nogle udmærkede Exemplarer, som han i nogle Aar havde godt Afkom af, saaledes ”Karen”, 2den Præmie i Kjøbenhavn, ”Huos” og ”Beppo”, begge 2den Præmie, og flere andre, som senere ere blevne gode Stamdyr. For sex Aar siden [dvs. 1892] opløste han sin ”Grand Danois” Kennel, og jeg afkjøbte ham et Par af hans Avsldyr;…”.

 1886 til 1900 el. senere

Fru Sagfører Nancy Madsen,
Strandvejen 29, København Ø

 Se særskilt underafsnit.

 1886

N. Martenson,
Nykullegaard,
Sverige

Gul-tigret, 2-årig hanhund kaldet "Geist" (udstillingsnr. 216). Den tilbydes til salg for kr. 300.

 1886

Grosserer Helgesen,
Christiania
(Oslo)

2 år i 1888, "citrongul" hanhund kaldet "Skjold". Ejes af J.C. Tvede, Kjøbenhavn.

før 1886

Wilhelm Ruge, Frederikshavn

Han havde en sort hanhund.

 1887

Forvalter F. Jensen, Hellufgaard pr. Højby

Stålgrå tæve med hvidt bryst kaldet "Fetz" (udstillingsnr. 206). 1¼ år i 1888, dvs. f. 1887.

"Hellufgaard" er identisk til Herregården "Hollufgård", Åsum Herred, Odense.

 1887

Jägmästare Kastmann,
Axvall og Näås,
Sverige

1¼ år i 1888, dvs. f. 1887, hanhund kaldet "Faust" (udstillingsnr. 217), "graa med staalgraa Pletter over hele Kroppen". Den tilbydes til salg for kr. 500.
Hunden vandt sølvmedalje (1. præmie) på udstillingen. Se Dansk Jagttidende (Nr. 5, august 1888, s. 59).

Vandt 2 Sølvmedaljer (1. præmier) i Göteborg august 1891 med "de plettede Alexandra og Tiger". 
Se Dansk Jagttidene (Nr. 6, september 1891, s. 83).

 1888

 J. C. Stockholm,
Kjøbenhavn

Blågrå, 10 måneder gammel unghund i 1888 tæve kaldet "Danois" (udstillingsnr. 207).

 1888

M. Lunding,
Ulfstorp og Jønkøping
(Jönköping)

6 måneder gammel unghund kaldet "Dan" (udstillingsnr. 220), gul med sort ansigt. Den tilbydes til salg for kr. 100.

6 måneder gammel unghund kaldet "Svea" (udstillingsnr. 221), gul med sort ansigt. Den tilbydes til salg for kr. 100.

 1888

D. Hansen, Kjøbenhavn

2 hvalpe; lysegule, hanhunden "Pluto" og tæven "Blinda". De tilbydes til salg for kr. 50 pr. stk.

Kilde: Ole Larsen: ”Blandt dansk Grand danois Opdræts Pionerer” (Hunden, sept. 1934, s. 288-289) og ”Katalog vedrørende Hundeudstillingen i Kjøbenhavn den 28.-30. Juli 1888 foranstaltet af Dansk Jagtforening” (findes på Det Kongelige Bibliotek).

 

 

 

Great Dane
Hugh Dalziel’s bog ”British Dogs” (1887, 1. udgave)

 

Nedenfor følger listen over de tidligst kendte Danske Hunde opført i Dansk Hundestambog, der blev oprettet 1887-1888, og vedtages "19de April 1888 i Kjøbenhavn", jvf. Dansk Jagttidende (Nr. 2, maj 1888, s. 23). I Dansk Jagttidende (Nr. 12, marts 1888, forsiden & s. 199) gør A. C. Berner-Schilden-Holsten under overskriften "Hunde-Stambogen" opmærksom på, at "Derimod skal man ikke undlade at meddele, at de ved Hundeudstillingen i 1886 præmierede Hunde nu kunne optages i Stambogen efter Henvendelse til Foreningens Sekretariat". Opfordringen dateres "Holstenshus, i Marts 1888". Senere oplyses det at "Første Hefte af Stambogen vil først udkomme i Slutningen af indeværende Aar, da forskjellige Omstændigheder have hindret dens Udgivelse til forhen fastsat Tid". Fra Dansk Jagttidende (Nr. 9, December 1887, forsiden) kan vi se at "Dansk Hundestambogs Heftet, der vil udkomme i Løbet af næste Maaned". Den oprindelige plan var derfor at udgive det første hæfte i januar 1888, hvilket ikke skete. De nærmere forsinkende omstændigheder kender vi ikke, men i Dansk Jagttidende (Nr. 11, Februar 1888, forsiden) kan vi se at der sker masseudskiftning i "Hundestambogsudvalget".  Forstmester Cosselt (repræsentant Nordjylland) fratræder; Grev M. Krag-Juel-Vind-Frijs (repræsentant Sydjylland) fratræder og erstattes af Hofjægermester von Holstein Rathlan til Rathlansdal; Hofjægermester Sehested og Brygger Schiøts (repræsentanter for Fyn) fratræder og erstattes af Stamhusbesidder Juel, Hverringe og Skovrider Elers Koch, Brahe Trolleborg; Hofjægermester Scavenius (repræsentant Sjælland) fratræder og erstattes af Cand. polit C. Grevencop Castenskjold af Hørby. Listen er ikke fuldstændig af endnu ukendte årsager. Vi kan bl.a. se at ingen af hundene fra hundeudstillingen i København 1886 tilsyneladende er blevet stambogsført, til trods for opfordringen hertil. En del af forklaringen hertil er at flere hunde sælges til Tyskland i forbindelse med hundeudstillingen, og derfor aldrig kommer ind i den danske stambog. Vi kan ikke udtale os om hundens alder ved optagelsen i stambogen, udover at hundene skulle være mindst 1 år gamle ved optagelsen (Se optagelseskravene til Dansk Hundestambog i "Tillæg til Dansk Jagttidende, Nr. 7, oktober 1887").

Hundens Navn

 Nr.

 År stambogført 

 Dansk Hunde-Stambog
1. januar 1888-31. December 1912
(Bind I-XVIII): sidetal

 Ejer

 Minka

 1791

1890

 I:25

 Godsejer Lund, Julianelyst pr. Horsens
Se også Dansk Jagttidende (Nr. 11, februar 1890, forsiden)

 Flora

 1792

1891 

 II:39

 Partikulier de Voigt, Grand Danois Kennel, Villa Marstrand, Gentofte
Se også Dansk Jagttidende (Nr. 7, oktober 1891, s. 96)

 Dina

 1793

1891

 II:40

 Partikulier de Voigt, Grand Danois Kennel, Villa Marstrand, Gentofte
Se også Dansk Jagttidende (Nr. 7, oktober 1891, s. 96)

 Wotan

 1794

 

 II:40

 Partikuler de Voigt, Grand danois, Villa Marstrand, Gentofte

 Hector

 1795

 

 II:40

 Grosserer Jespersen, Kbhn.

 Mora

 1796

 

 II:40

 Ukendt.

 Dorrie

 1797

1891

 II:40

 Urtekr. Korsholm, Kbhvn. K.
Katalognr. 173 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59).
Hundens navn staves også "Dorie".

 Cæsar

 1798

 

 II:40

 Partikulier de Voigt, Grand Danois Kennel, Villa Marstrand, Gentofte

 Mignon

 1799

 

 II:4I

 Ukendt.

 Scheik

 1800

 

 II:4I

 Ukendt.

 Freja

 1801

 

 II:4I

 Dyrlæge Roer-Christensen, Vesterbrogade 92, Kbhn.

 Dan

 1802

1891

 II:4I

 Generalkonsul E. Octawiano, Hellerup
Katalognr. 170 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Yetto

 1803

 

 II:4I

 Ukendt.

 Mangler

 

 

 

 

 Monckey

 1805

 

 II:42

 Ukendt.

 Tutrice

 1806

 

 II:42

 Ukendt.

 Cæsar

 1807

 

 II:42

 Dr. med. Arn. Larsen, Nykøbing F.

 Loris

 1808

1891

 II:42

 Hoffotograf Petersen, jun. Hellerup
Vandt Sølvmedalje (1. præmie) i Göteborg august 1891.
"En god letbygget, ung Hanhund, sort og hvid". Se
Dansk Jagttidende (Nr. 6, september 1891, s. 83).
Katalognr. 174 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59).
Her står ejeren opført som "Hoffotograf Charl. Petersen, Hellerup".
Vandt 2. præmie 25.-27. maj i Ridehuset, Stockholm 1894.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 3, juni 1894, s. 36).

 Minca

 1809

 

 II:42

 Ukendt.

 Beppo

 1810

1894
el. tidligere

 III:22

 Herredsfuldm. F. G. Secher, Aarhus
Katalognr. 177 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59).
 Jvf. Fru Sagfører Nancy Madsen i "Vore Hunde" (1 Årgang, nr. 1, 15 april 1898) var den opdrættet af Hr. løjtnant Voigt (se ovenfor).

 Wotan

 1811

1894

 III:22

 kbmd. Isak Jørgensen, Randers
Katalognr. 168 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)
Hundens navn staves også "Votan".

 Pan

 1812

 

 III:22

 Fru Madsen, Kbhn.

 Rustan

 1813

 

 III:23

 Ejer Lehnsgreve C. E. Reventlov, Brahetrolleborg.
Katalognr. 181 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Bjørn

 1814

1894

 III:23

 Amtmand v. Nutzhorn, Vejle
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155)

 Garm

 1815

1894

 III:23

 Fru Madsen, Kbhn.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 180 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Dauphin

 1816

1894

 III:23

 Dyrlæge Roer-Christensen, Kjøbenhavn V.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 163 på Hundeudstillingen i Randers 1894.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Alba

 1817

1894

 III:23

 Dyrlæge Roer-Christensen, Kjøbenhavn V.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155)

 Freja

 1818

1894

 III:23

 Fru Madsen, Kbhn.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 169 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Los

1819

1894

 

Arrestforsvarer Volkertzen
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155)

 Minka

 1820

1894

 III:24

 Gæstgiver Gleerup, Aarhus
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 176 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Ilka

 1821

1894

 III:24

Gymnastiklærer Kirkegaard, Fredericia
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 179 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Hnos

 1822

1894

 III:24

 Kreaturhandler Kristian Vester, Kejlstrup pr. Rønde.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 182 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Freja

 1823

1894

 III:24

 Hr. J. Feldvass, Kbhn.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 167 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59).
Her står adressen som "Hr. J. Feldvass, St. Poulsgade 46, Kbhvn. Ø".

 Rapax

 1824

1894

 III:24

 Sagfører Thorup, Æbeltoft.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 183 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Fritz

1825

1894

 

Gymnastiklærer Kirkegaard, Fredericia
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 178 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

 Loris

 1826

 1894

 

 Premierløjtnant Snerding, Viborg
Se Dansk Jagttidende (Nr. 10, januar 1894, s. 155).
Katalognr. 171 på Hundeudstillingen i Randers 1894
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s. 59)

Note: Fra de udstillede hunde i Randers 1894 har vi: Katalognr. 166 "Cæsar", ejet af Hr. Vald. Andersen, Hellerup. Samme "hvide Cæsar" deltog i hundeudstillingen i Stockholm 1894, hvor den fik 2. præmie. Hunden kan være identisk til "Cæsar" (stambogsnr. 1798). Dernæst har vi katalognr. 175 "Duke", ejet af Sagfører H.M. Hansen, Randers. Disse hunde fremgår ikke af Dansk Hundestambog, og en af disse, formentligt sidstnævnte, kan derfor være den i ovennævnte stambog manglende nr. 1804. Se Dansk Jagttidende (Nr. 3, juni 1894, s. 36) og (Nr. 4, juli 1894, s. 59). I Dansk Jagttidende (Nr. 11, februar 1895, s. 171) gengives 19 Danske Hunde optaget pr. 1894-1895 i Dansk Hundestambog; fra nr. 1827 til nr. 1845.

 

Med den viden vi nu besidder om bestanden af Danske Hunde i Danmark, lad os da forsøge at genskabe det faktiske stamtræ for "Era-Hansa" (Nr. 281), som vi finder det opstillet i den tyske stambog:

 Den danske Hund Era-Hansa stamtrae.jpg

Kilde: "Deutsches Doggen-Stammbuch” (1897, Deutscher Doggen-Club 1888:1896, Band I., s. 145)

 

   

Wotan 

Dansk Stambog Nr. 1794.
Ejet af Hr. Rentier Voigt, Kennel "Grand-danois", Gentofte.

 

 

 

 

 

 

 

 

Medoc 

Zampa I.

Vandt Hr. W. Denninghoffs Hæderspris i Göteborg august 1891 (udstillingsnr. 307). Hunden var "sortplettet" og ejet af Hr. John Edgren, Lidköping, Sverige. Se Dansk Jagttidende (Nr. 6, september 1891, s. 83 + Nr. 7, oktober 1891, s. 95).

John Edgren (Sjölunda) var medstifter af Segelsällskapet Westgötarne i 1890.

Nero / Nero I.

f. 1876-efteråret 1886. Ejet af Hr. Skotøjshandler Christian Hartz, Randers

 

 

 

 

Else I.

Tævens navn er pæredansk, og kan ikke være tysk. Men hvem ejede tæven i Danmark?

 

Pluto

Lysegul hvalp udstillet København 1888.
Ejet af D. Hansen, Kjøbenhavn. Til salg for kr. 50. Eller

tigerstribet, 2½-årig i 1888, udstillet i København 1888. Ejet af cand. pharm. Chr. Krøger, Kjøbenhavn og til salg for kr. 400.

Flora

Dansk Stambog Nr. 1792, optaget 1891.
Ejet af Hr. Rentier Voigt, Kennel "Grand-danois", Gentofte.

Dette kan være identisk til "Flora", en tigerstribet tæve ejet af Hr. Skotøjshandler Christian Hartz, Randers. Han ejer stadig tæven i begyndelsen af 1880'erne.

Troll I.

Nero / Nero I.
Else I.

Era-Hansa
(Nr.281)Helgul
f. 1890

 

 

Minca

Dansk Stambog Nr. 1809

 

 

 Fanny II

 Ajax II                           Ajax I.

Nero II
Zampa II

til Zampa II:
Wotan
(Dansk Stambog Nr. 1794)
Zampa I.
(efter Nero / Nero I. fra Randers og Else I.)

 

 

            Else II.

Sultan I.

 

 

 

 

Cora

Avlstæve i hvid med gråblå pletter, ejet af Frk. Fanny Eskildsen, København

 

 

 

 

 

 

 

 

 Fanny I.

 

 

 

Fordi 1. udgave af Dansk Hundestambog først udkommer i slutningen af 1888, og ikke ser ud til at indeholde Danske Hunde udstillet i København 1886, kan vi se hvorfor de mange Danske Hunde fra Danmark pludselig fremgår af den tyske hundestambog. Hvalpe kunne ikke stambogføres, og for Danske Hunde fra 1888 eller tidligere, findes ingen stambogsføring. Derfor er det teknisk muligt at indskrive de mange Danske Hunde fra Danmark i den tyske stambog, og lade som om disse er Danske Hunde fra Det Tyske Rige.

 

Meyers Konversationslexikon (vierte Auflage/4. oplag, Leipzig, 1888-1889, bind 8, s. 799) skriver:

 "Hund (Rassen und Spielarten).
 
...Ein Blendling zwifchen Windhund und Bullenbeißer ift der dänifche H. (C. f. danicus, Fig. 3), der weit kräftiger gebaut ift als der Windhund; er ift braun, grau oder fchwärzlich, an Bruft und Kehle immer weißlich, treu und wachfam, findet fich bei uns nur vereinzelt, in England als fteter Begleiter von Pferden und Wagen.”


Som jeg oversætter til:
 

"Hund (Racer og Sport).

...En blending mellem Myndehund og Bullenbeisser er den Danske H.(und) (C. f. danicus, Fig.3), der er kraftigere bygget end Myndehunden; den er brun, grå eller sort, på bryst og hals altid hvidlig, trofast og vagtsom, findes kun sjældent hos os, i England som konstant følger af heste og vogne.”


Som vi vil se senere er denne beskrivelse af hunden i det tyske konversationsleksikon fra år 1888-9 e.Kr. som en ”dansk hund” en yderst sen beskrivelse af hunden som vor Store Hund. Dette skyldes formentlig at konversationsleksikonet har været mange år undervejs før det når i trykken og derfor ikke når at få rettet teksten i forhold til det lovforbud der indføres i Det Tyske Rige år 1880 e.Kr.
 
 
  
 
   
 
 
 
 
 
 

 chap24-4-7.gif


 
"Die Sippe der Doggen"
(Dogge-hundetypens æt)
Træsnit fra ca. 1890 gjort af den østrigske maler Alfred Schrötter von Kristelli (1856-1935). 17.3 x 26 cm.
Forståelsen af ”doggen” bør være ”Dänische Doggen”, men grundet dateringen til 1890,
kan vi ikke være helt sikker på at det er tilfældet. At der er mastiff (dogge) i Den Store Hund er sandt.
Størrelsen og kraften er dog fra den oprindelige "Mjóhundr" (Myndehund). Der er to store hunde i træsnittet.
Kilde: www.philographikon.com
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 


 

"Den danske Hund".
Forsiden af ”Hunden” (Nr. 1., januar 1891, 1. årgang).
 To Store Hunde til venstre.

 

 

 

chap24-4-2-43.jpg 
1.: Prosper Lecourtier (1851-1924): Marmorskulptur kaldet "Chienne danoise allaitant" (Dansk tæve plejer (hvalpe)). H: 53 cm, L:115 cm, B: 80 cm. Fra år 1894-1902. Udstillet på Musée du Luxembourg, Paris. Marmorskulpturen er gengivet på et gammelt postkort fra 1910/20. Under billedet står "102. MUSEE DU LUXEMBOURG . LECOURTIER (PROSPER) . CHIENNE DANOISE ALLAITANT".
2.: Stanislas Lami (1858-1944): Marmorskulptur kaldet "Chien danois" (H: 85 cm, L: 85 cm, B: 60 cm) fra år 1892 udstillet på Musée d'Orsay, Paris (inventar nr. RF 4006, LUX 107). Marmorskulpturen blev oprindeligt købt af Musée du Luxembourg, Paris 3. november 1892. I 1986 overgik skulpturen til Musée d'Orsay, Paris. Derfor har jeg valgt at gengive marmorskulpturen fra et gammelt postkort fra 1925. Under billedet står ”61. MUSEE DU LUXEMBOURG. St LAMI.    CHIEN DANOIS". Der blev også lavet mindre bronzeafstøbninger af samme skulptur, der sælges for store summer på auktioner. Som man kan se følger Den danske Hund nøje en snegl der bevæger sig på randen af madskålen; lidt usikker på om det er en trussel eller ej.
3.: Georges Gardet (1863-1939): Marmorskulptur kaldet "Chien danois" fra år 1884 udstillet på Musée des Beaux-arts, Lyon.
4.: Georges Gardet (1863-1939): To marmorskulpturer kaldet "Chien danois et Chienne danoise" (Dansk (han)hund og Dansk tæve). Fra år 1889 eller 1894, der begge står i vestibulen på Château de Chantilly, hvor findes Musée Condé, Chantilly. Der blev også lavet mindre bronzeafstøbninger af samme skulpturer.
Sammenlign ovennævnte marmorskulpturer med billedet af Fru Sagfører Nancy Madsen's Harlekin Gaston fra 1899 (se nedenfor). Marmorskulpturerne afspejler helt og fuldt hvorledes Den danske Hund tager sig ud i Danmark i slutningen af 1800 tallet.
Billedkilde: Billedet fra Musée des Beaux-arts, Lyon taget af Nella Buscot. Billederne fra château de Chantilly har inventarnr. 2908 (nr. 14) og 2909 (nr. 13).

 

 

I ”Hunden” (nr. 4, april 1930, s. 94) skriver N.B. Buchwald: Om hunde - før og nu, at Carit Etlar (Johan Carl Christian Brosbøll, 1816-1900) havde to Danske Hunde med på den første DKK udstilling i Elverhøjbygningen i Tivoli 23-27. juni 1897. Hundene var udstillet med naturlige ører, og må være fra hvalpekuldet 1896. Jf. nedenfor ved vi at også hanhunden Jan var udstillet.
  

 chap24-4-2-49.jpg


Til venstre: Carl Brosbøll (Carit Etlar) i sit studérkammer i huset på Vældegårdsvej ved Bernstorff Skov, Gentofte, omgivet af sine to Danske Hunde. Huset blev købt sommeren 1894. Tegningen er udført i 1896 af Poul Steffensen, der illustrerede flere af Etlars romaner.
Til højre: Fotografi af Carit Etlar fra ca. 1898, taget på gravhøjen Brødrehøj, som lå i hans have i huset på Vældegårdsvej i Gentofte. Carit Etlar, der døde to år efter år 1900, ligger begravet umiddelbart ved siden af gravhøjen, synliggjort ved en buste. Den danske Hund til venstre kan være Pascha (stambogsnr. 2446), og muligvis Freja (Stambogsnr. 1903) til højre. Den danske Hund i midten, med kuperede ører, er den samme hund der ligger på gulvtæppet på tegningen fra 1896. Da hunden har hvide aftegninger må det være Marco (stambogsnr. 1854).

Fra Dansk Hundestambog har vi følgende oplysninger om hundene:

Navn: Marco
Stambogsnr.: 1854
Farve: Blaagraa med hvide aftegn -
Født: 1891, han
Opdrætter: Hr. Kastmann, Partilled
Ejer: Forfatter Carl Brosbøll, Gjentofte
Nedstamning ikke meldt.
(Hunden antages at være købt kort tid efter 1894).
  
Navn: Jan
Stambogsnr.: 1888
Farve: Blaagraa
Født: 1893, han
Opdrætter: ?
Ejer: Professor Brosbøl, Gjentofte
Nedstamning ikke meldt. 2. Præmie Kjøbenhavn 1897.
(Hunden antages at være købt sommeren 1894).
  

Opdrætteren Hr. Kastmann er identisk med Jägmästare Kastmann, Axvall og Näås, Sverige, der er en flittig udstiller og opdrætter i samtiden, velkendt også i Danmark.

Der kom hvalpekuld i 1896, 1897 og 1898. Det forøgede antallet af hunde til 10-15 stk. hos familien Brosbøll. En af hvalpene blev givet til Prinsen af Wales, senere Edward VII under et besøg hos familien. Tævens navn ser ud til at være "Dudu". Vi har kendskab til tre hvalpe: 

Navn: Freja
Stambogsnr.: 1903
Farve: Blaagraa
Født: 1896, tæve
Opdrætter: Professor Brosbøl
Ejer: Mælkeforpagter Christian Nielsen, Herløv
F: Marko
M: Dudu
Navn: Marco
Stambogsnr.: 1921
Farve: Gul med blaatigrede aftegn -
Født: 1897, han
Opdrætter: Professor Brosbøl
Ejer: Kjøbmand Oettinger, Aarhus
F: Mentor (ejer Sergent Kirkegaard)
M: Dudu
Navn: Pascha
Stambogsnr.: 2446
Farve: Blaagraa med hvide aftegn -
Født: 1898, han
Opdrætter: Professor Brosbøll, Gentofte
Ejer: Tjener Christensen, Østerbrogade 54, Kjøbenhavn Ø
F: Marko
M: Du (?)
 

 
chap24-4-2-50.jpg 

Carl Brosbøll (Carit Etlar) blev i 1888 gift med forfatterinden Olga Augusta Schultz (Augusta Etlar, 1853 i Norge-1927). Augusta Etlar fortsatte som enke plejen af hundene, og det er den samlede flok på fem Danske Hunde vi ser gengivet på fotografiet. Vi kan se at Den danske Hund øverst i baggrunden er identisk til hunden til venstre på fotografiet fra 1898, og derfor måske Pascha (stambogsnr. 2446). Hunden er fuldvoksen på fotografiet. Hunden til højre på fotografiet er identisk til Den danske Hund i midten, med kuperede ører, på fotografiet fra 1898, der igen er den samme hund der ligger på gulvtæppet på tegningen fra 1896. Hunden er derfor Marco (stambogsnr. 1854). Dette daterer fotografiet til ca. 1900-01.

Fra hendes erindringer i Augusta Etlar: I Samliv med Carit Etlar (2 bind. V. Pio, København 1924) kan vi se at hun i 1901-2 måtte udleje villaen i Gentofte af økonomiske årsager, hvorfor hundene og Augusta Etlar flyttede til Nykøbing Mors:

”Herovre tilbragte jeg det meste af Dagen ude ved Limfjordens Strande med de hengivne Dyr, eller vi gik lange Vandringer ind over Øen. Hundenes Antal var vokset til 5. …

… Med alle disse kære Dyr tilbragte jeg saa den anden Sommer efter Brosbølls Død oppe ved Limfjorden. Det maa have været et mærkeligt Syn i Byens stille Gader. Jeg husker, at mens jeg besøgte Badeanstalten, plejede Dyrene at lejre sig om Pigen ved Badebroen, men denne vældige Garde skræmte de andre Badegæster, og det blev mig betydet at fjerne Dyrene. En Tømrer, en Ven af Carit Etlars Værker, var saa venlig gratis at opføre et lille Skur for mig ude paa Pynten i den smukke Plantage. Jeg husker disse ejendommelige Badetimer, hvor Dyrene laa paa Vagt langs Stranden, og som Løver styrtede frem, naar nogen nærmede sig, eller svømmede ud efter mig for at "redde" mig i Land, og til dette Redningsarbejde var min unge Palle, Luftskipperhunden, den ivrigste; en Dag tog den fat i min Svømmedragt og slæbte mig uimodstaaelig i land…..”

Den danske Hund ”Palle”, navngivet efter drengen i "Gjøngehøvdingen", var en hvalp solgt til en luftskipper der påtænkte at kaste hunden ud i faldskærm fra sin luftballon. Da Augusta Etlar fik nys om dette, måtte hun mod betaling af kr. 200 i løsesum købe hvalpen tilbage, hvorefter den indgik som nr. 5 i flokken. 

Billedkilde: Siden Saxo (2: 2003); Det Kgl. Bibliotek; Engesvang Lokalhistoriske Arkiv; Augusta Etlar: I Samliv med Carit Etlar (2 bind. V. Pio, København 1924).

 
chap24-4-2-51.jpg 

Omslaget fra Carit Etlar: Kæreste Fortællinger (1906, 3 bind). Carit Etlar har med egen håndskrift skrevet indledningen til 1. bind (Mine Kæreste Danske Fortællinger, 1. udgave 1897) og dateret denne ”Gjentofte 20/5 [18]97”. Tegningen af de to Danske Hunde kan dateres til ca. 1898. Den Danske Hund til venstre for Carit Etlar må være Pascha (stambogsnr. 2446, født 1898). Hunden til højre er Marco (stambogsnr. 1854, født 1891).
Billedkilde: Carit Etlar: Kæreste Fortællinger (1906 udgaven, Chr. Erichsens Forlag, København). 1. Bind (Mine kæreste danske Fortællinger, 1. udgave 1897); 2. Bind (Mine kæreste Fortællinger fra Fremmede Lande, 1. udgave 1898); 3. Bind (Mine kæreste ældre Fortællinger, 1. udgave under navnet "Mine kæreste danske Fortællinger, 2den Samling" 1897?).

 

 

Fru Sagfører Nancy Madsen’s Hundegaard

 

Ingen anden personlighed i sidste halvdel af 1800 tallet står så tydeligt frem i vore kilders hu og minde i forbindelse med opdræt af vor store hund, som gør Fru Sagfører Nancy Madsen.
 
Vi ved at hun havde sit hjem og opdræt på Strandvejen 29, København Ø 1. Adressen findes ikke længere, men lå lige syd for hvor den senere bygget Strandøre nu leder trafikken fra Strandvejen mod Svanemølle Havnen. Her lå til slutningen af 1800 tallet nogle kæmpe grunde, der gik fra Strandvejen helt ned til vandet.

1 ”Vore Hunde” (1. årgang, nr. 1, 15. april 1898).

 

 

chap24-4-25.jpg 

I den første udgave af udgivelsen "Hunden” (Nr. 1., januar 1891, 1. årgang) har Fru Sagfører Madsen på side 8 en helsidesreklame for sin omfattende hundekennel på Strandvejen 29, København Ø med telefon: Strandvej 27. Der tilbydes bl.a. "Danske Hunde - Hvalpe og voksne * Præmieret Afstamning".

 

Fru Sagfører Madsen's i Dansk Hunde-Stambog optagne Danske Hunde i sin egenskab af ejer, ikke opdrætter:

 Navn
(Nr.)

 Dansk Hunde-Stambog
1. januar 1888-31. December 1912
(Bind I-XVIII)

 Pan
(1812)

 Bind III, 22
Fru Madsen, Kbhn.

 Garm
(1815)

 Bind III, 23
Fru Madsen, Kbhn.
Vandt Ærespræmie (en sølvhund) med katalognr. 180 på Hundeudstillingen i Randers 1894.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1894, s.54-55)

 Freja
(1818)

 Bind III, 23
Fru Madsen, Kbhn.

 Thor
(1830)

 Bind IV, 27
Fru Madsen, Strandvejen 23, Kbhn.

 Tommi
(1845)

Fru Madsen
Dansk Jagttidende (Nr. 1, april 1896, 13 Aargang, s. 162)

 Bax
(1847)

Fru Madsen
Dansk Jagttidende (Nr. 1, april 1896, 13 Aargang, s. 162)

 Thor
(1849)

Fru Madsen
Dansk Jagttidende (Nr. 1, april 1896, 13 Aargang, s. 162)

 Karen
(1864)

Fru Madsen
Dansk Jagttidende (Nr. 1, april 1896, 13 Aargang, s. 162)

 Yrsa
(1865)

 Bind IV, 32
Fru Madsen, Strandvej. 29, Kbhn.
Dansk Jagttidende (Nr. 1, april 1896, 13 Aargang, s. 162)
"Ærespræmie" på hundeudstillingen i Tivoli 23.-27. juni 1897.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1897, s. 55)

 Tyras
(1882)

 Bind V, 30
Fru Madsen, Strandvej. 29, Kbhn.
"Ærespræmieværdig" på hundeudstillingen i Tivoli 23.-27. juni 1897.
Se Dansk Jagttidende (Nr. 4, juli 1897, s. 55)

 Kyon
(1914)

 Bind V, 32
Fru Madsen, Strandvejen 29, Kbhn.

 Wotan
(1935)

 Bind VI, 33
Fru Madsen, Strandvej. 29, Kbhn.

Fritz
(2426)

Bind VI, 34
Fru Nancy Madsen, Kbhn.

 Nero
(2427)

 Bind VI, 34
Fru Nancy Madsen, Kbhn.

 Pascha
(2428)

 Bind VI, 34
Fru Nancy Madsen, Kbhn.

 Pascha
(2448)

 Bind VI, 36
Fru Nancy Madsen, Kbhn.

La reine
(2465)

Bind VI, 37
Fru Nancy Madsen, Kbhn.

 Pascha
(2471)

 Bind VII, 25
Fru Nancy Madsen, Kbhn.

Marco
(2472)

Bind VII, 25
Fru Madsen, Strandvejen 29, Kbhn.

 Cora
(2473)

 Bind VII, 25
Fru Madsen, Strandvejen 29, Kbhn.

Thor
(2481)

Bind VIII, 22
Fru Nancy Madsen, Kbhn.

 

Fru Madsen skriver i det første nummer af ”Vore Hunde” (1. årgang, nr. 1, 15. april 1898):

”Racen har forbedret sig enormt i de senere Aar. Folk har nu faaet Øjnene op for denne imponerende og elegante Hund. Der findes nu en Mængde gode Exemplarer her i Landet. Jeg betragter det som et godt Tegn, at der i det sidste Aar er udgaaet tre Grand Danois fra min Hundegaard til Tyskland, samt at Kejserinden af Rusland gjorde mig den ære at kjøbe et Par”.

Sidstnævnte salg af Danske Hunde til det russiske hof af Fru Sagfører Madsen mener jeg må være til prinsesse Dagmar til Danmark, den senere kejserinde. Salget foregår formentligt fysisk i København. Da vi ved at prinsesse Dagmar er tilstede på den første jagt- og hundeudstilling (den 1ste nordiske Jagt- og Fjerkræudstilling) i Rosenborg Have, København i juli 1886, sker salget sikkert i forbindelse hermed (se "Illustreret Tidende", Årgang 27, nr. 44, 01.08.1886, s. 534). Hendes Hundegaard og opdræt har derfor været helt i top allerede i tidsrummet fra omkring 1886.

 

 

chap24-4-2-20.jpg 

 Gorm (stambogsnr. 1886, f. 1895)

Øverst til venstre: Gorm 1. Pr. og Ærespræieværdig Kbhvn. 1897. Tilh. Fru Nancy Madsen Strandvejen 29, Kbhvn. Ø. Kilde. Vore Hunde (nr. 1,  15. april 1898).

Øverst til højre: Forsiden af  ”Vore Hunde” (1. årgang, nr. 1, 15. april 1898).

Nederst: Fra Hunden (nr. 10, oktober 1903, s.76-78). Skribenten er fuldmægtig K. Joh. Haagensen boede i Nordstrand, en bydel af Oslo, Norge.

Senere kom jeg ogsaa i Besiddelse af den i Danmark vist nok kendte Gorm I., Dsk. H.S.B. 1886, med Tilnavnet gamle Gorm; af den og Lucca havde jeg mange Hvalpe, som nu kommer frem paa Udstillingerne og gaar der fra med de bedste Præmier, ja, en fik Fru Nancy Madsens Ærespræmie i Trondhjem i Fjor [= 1902]. Gamle Gorm endte desværre sine Dage meget sørgelig, idet han blev overkørt af Jernbanen 1. April 1901. Min Sorg over denne Hændelse gik mig lige saa nær, som om det havde hændt et af mine Børn. Da det maaske kan interessere Hundens Læsere i Danmark at se igjen en god og gammel Kjending, sender jeg Bladet et godt Billede af gamle Gorm med min lille Datter siddende paa hans Ryg; disse to var nemlig de bedste Venner af Verden.

 

 

 chap24-4-17.jpg

Teksten fra ”Vore Hunde” (nr. 8, 1898, s.57) lyder: ”Fru Sagfører Madsen på Christianiaudstillingen, d. 24.-26. Juni 1898 har haft overordentlig succes med sine Grand Danois Hunde, der ubestridt staar som Verdens smukkeste Samling af denne Race....
 
Grand-Danoisracen kan ikke omtales, uden at Fruens Navn knyttes dertil. En ”Grand-Danois” er en dansk Hund, dens Hjemland er Danmark, og dette Land maa derfor eje de bedste Exemplarer, er Fru Sagfører Madsens klare Standpunkt...
 
Med en sjælden Energi har Fruen søgt at naa dette Maal, saa at Udbredelsen af National­hunden i dens Hjemland nu er tilfredsstillede.
 
Grand‑Danoisracen var næppe kendt i Dan­mark mere, da Tyskland annekterede Racen som ”Deutsche Dogge”. Racens Skønhed, Kraft og Elegance havde man ved forstandig Opdræt forøget, da Skribenterne her i Landet og i England gjorde kraftig Indsigelse imod Annektionen. I Praxis traadte da Fru Sagfører Madsen til. I stor Stil gav Fruen Racen et saadant Opsving, at det danske Opdræt nu ud­føres til Alverdens Lande.
 
Kærlighed til Racen, energisk Arbejde og de fornødne theoritiske Kundskaber paa Kyno­logiens Omraade ere Egenskaber, der maa være forenede, for at Resultatet kunde blive saa til­fredsstillende. Fruen havde dertil ret karakteristisk taget Sagførertitlen med i Sit ”nom de guerre” paa Hundesportens Omraade, og Sagen kunde ikke have været betroet i bedre Hænder.

Man behøver blot at kaste et Blik paa hos­staaende Billede af den berømte Udstillingskollek­tion fra Udstillingen 1898 for strax at kunne indse Fruens afgørende Betydning for Grand­-Danoisracens Fremtid med Danmark som Hjemland”.
 
Fra fortegnelsen i Dansk Hundestambog fra 1896 kan vi se at hundene udstillet i Christiania (Oslo) hedder Tommi, Bax, Thor, Karen og Yrsa.
Tekst- og billedkilde: ”Vore Hunde” (nr. 8, 1898)

 

Vi kan se fra ”Vore Hunde” (nr. 6, 1898) at uskikken med at skamfere den store hund ved kupering af ørene i samtiden må være ny i Danmark da vor fremmeste opdrætter ikke synes at have erfaring med dette:
 
”Fru Sagfører Madsen agter at foretage en længere Rejse til Tyskland i Oktober Maaned med det Formaal at aflægge de vigtigste Hundegaarde og Opdrætningsanstalter et Besøg, samt at studere Ørenes Kupering, en akt der er af allerstørste Betydning for Grand Danoisracen”.

 

 chap24-4-18.jpg

”Ved at betragte hosstaaende Billede af ”Gaston” [stambogsnr. 2430, f. 1898] ­er der ingen Tvivl om, at franske Kynologers Hjærter ville banke stærkt for den smukke ”Grand Danois”, medens tyske Blikke ville skule hade­fuldt til det. Trods dansk Afstamning, har Tyskerne før søgt at bortforklare Opdrætterens Navn.
 
”Gaston” er falden efter ”Lilly” [Lilly Füssen, stambogsnr. 1902, f. 1895] ved ”Paseha” [Pascha, stambogsnr. 1916, f. 1897], er født 1898 og er opdrættet af Fru Sagfører Madsen. ”Gaston” var udstillet paa dete Aars Tivoliudstilling, men fik, som mærk­værdigt var, og som tidligere er omtalt i Beret­ningen om Udstillingen i ”Vore Hunde”, kun II. Præmie.
 
Som étaarig Hund vilde ”Gaston” være sikker paa, overalt i Udlandet hvor Klasseinddelingen findes, at faa tildelt første Præmie – maaske ”Gaston”s Ejerinde, Fru Wellejus, skulde føle sig tilskyndet til at lade Hunden optræde ved Verdens­stævnet til Sommer i Paris, da vil enhver Kender af Grand Danoisracen ikke tvivle om det gode Udfald.
Tekst- og billedkilde: ”Vore Hunde” (nr. 7, 2. årgang, oktober 1899)

 

Fru Sagfører Nancy Madsen udgav bogen ”Race-hunde” (1903).

Fru Sagfører Madsen’s Harlekin linie videreføres bl.a. hos Frk. Fritse Aagaard's Kennel Campus, Godthaab, Holte (se senere), hvortil Fru Madsen leverer tæven "Litha" (Litta, stambogsnr. 2425).

År 1900 leverer Fru Madsen to 7 måneder gamle Harlekin til Øk’s grundlægger og direktør H. N. Andersen (1852-1937), der startede sin virksomhed i Thailand. Han giver disse to unghunde, en hanhund og en tæve, i gave til HM Kongen af Thailands broder (Hs. Majestæt Kongen af Siams broder). Begge hunde er vist i "Vore Hunde" (3 Årgang, nr. 3, juni 1900).

 

 

Mrs. Harry L. Horsfall's Kennel Redgrave

 

Som Danmark havde Fru Sagfører Nancy Madsen's Danske Hunde, havde England Mrs. Horsfall og hendes Danske Hunde. Hendes kennel lå på herregården Redgrave Hall, det nordlige Suffolk, nær landsbyen Diss, det sydlige Norfolk, Øst-Anglen, hvor familien havde lejet sig ind, og var flyttet til i 1898 (hovedhuset revet ned i 1947). Familien kom tidligere fra den nærliggende landsby Long Stratton, det sydlige Norfolk, Øst-Anglen 1.

1 Rawdon B. Lee: Modern Dogs (Sporting Division) (1893, The Great Dane, s. 348)

 

 

 chap24-4-23.jpg

1. The Icehouse 4. The Walled Gardens7. The Kennels 10. Ding Dong Gate
2. Lady's Park5. The Orangery8. the Roundhouse11. The Bullock Sheds
3. the Lodge6. The Stables9. The Conduit 

Kilde: Ordnance Survey map (1889), samt "The Redgrave History Group" (http://myweb.tiscali.co.uk/redgravehistory/rhg_index.htm )

 

Mrs. Horsfall anses for ophavskvinden til nudagens opdræt af Den danske Hund i England. Hendes hundekennel er på toppen 1896-1905, og hun er aktiv i over 40 år inden for opdræt af Den danske Hund. I 1894 vinder hendes tæve Windle Princess. I 1896 vinder hendes hunde CH. Godrich of Redgrave og CH. Hannibal of Redgrave (d. 1900). I 1897 vinder hendes hunde CH. Bella of Redgrave, CH. Emma of Redgrave og CH. Valentine of Redgrave. I 1898 vinder hendes tæver CH. Vanda of Redgrave og Harlekin-tæven CH. Lot of Redgrave.  I 1899 vinder Harlekin-hunden CH. Lord Ronald of Redgrave og CH. Hannibal of Redgrave. I 1900 vinder CH. Viceroy of Redgrave og CH. Viking of Redgrave 1.

1 Se Beryl Lee Booker: Great Danes of Today, 1937+, s. 14, 19, 26-28).

 

 

 
 chap24-4-22.jpg

Øverst: Fra hundeudstillingen i Ranelagh Club juni 1899. Ranelagh Sailing Club ligger langs Themsen i Barnes ved Putney Bridge i det sydvestlige London, dengang uden for London. Allerede fra 1886, herunder på denne udstilling, er Charles Cruft (navngiver "Cruft's Greatest Dog Show, Crufts International Dog Show) hårdarbejdende leder af udstillingen under Hendes Nåde Hertuginden af Newcastle's opsyn. Der blev afholdt årlig hundeudstilling på dette sted fra i hvert fald juni 1885. Ved den første udstilling var en af stifterne af The Great Dane Club, Gambier Bolton, dommer (se Beryl Lee Booker: Great Danes of Today, 1937+, s. 28), "Kennel Gazette", July 1887, "The Summer Show at The Ranelagh Club", og Rawdon B. Lee: Modern Dogs (Sporting Division) (1893, The Great Dane, s. 339). "...Mrs. Harry Horsfall wore a picture dress of white and blue, which became her immensely, and a shady hat trimmed with roses...Mrs. H.L. Horsfall won the championship in Great Danes with her well-known Champion Hannibal of Redgrave, who also won the challenge trophy and the Ranelagh Club's silver cup. Champion Hannibal is too famous to require description. I need only say that he was shown in his usual faultless form, and that his victory was a most popular one....Mrs. Horsfall was the largest exhibitor in this breed, and showed some splendid specimens, all of whom were prize-winners; also three of the novices who took first prizes were bred by her, though they have passed into other hands. Lot of Redgrave was looking very well, and took second in the Harlequin (bitches)..."
Nederst: De tigerstribede CH. Thor of Redgrave og CH. Viceroy of Redgrave.
Kilde: Dr. Morell Mackenzie(1837-1892): (post mortem) ”Great Danes – past and present” (1. udgave 1912, 2. udgave 1926, mellem s.16-17, mellem s. 20-21), Country Life Illustratred: Great Dogs and Great Ladies (17. juni 1899).

 

 

 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk